Tema
BREAKING

Vi er delte i spørgsmålet om fagbevægelsens evner

Et flertal af danskerne peger på fagbevægelsen som den bedste til at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår, men 43 pct. peger på dem selv og Christiansborg. Det kan give fagbevægelsen store problemer i fremtiden.

Forandringens vinde trækker i de røde faner
Fagbevægelsen ved godt, at langt fra alle er klar over, hvad de egentlig laver. Oplysning er vejen frem, siger næstformand i LO, Lizette Risgaard.  Foto: Philip Davali

Mens LO er godt i gang med den kongres, der både skal give dem en ny formand og lægge skinnerne til en fusion med FTF, er danskerne delte i spørgsmålet om, hvem der er bedst til at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagerne.

Det viser en meningsmåling, som analysebureauet Wilke har lavet for Finans.

57 pct. peger på fagbevægelsen som garanten for god løn og ordentlige vilkår, mens opfattelsen hos resten er, at arbejdsgivere, politikere og især folk selv er bedre til at håndtere sagerne.

Og det kan blive et problem, fordi netop disse to elementer er essentielt i hele berettigelsen for fagbevægelsen.

»De tal er et udtryk for, at der er et ønske om en mere indflydelsesrig fagbevægelse, men at dens magt og synlighed er blevet svagere gennem de seneste årtier. Det er rent ud sagt et paradoks, for folks indstilling til fællesskab og kollegialitet er stigende, mens opbakningen til fagbevægelsen er faldende,« forklarer Henning Jørgensen.

Han er professor på Aalborg Universitet og en del af en forskergruppe, der netop har færdiggjort en stor arbejdslivsundersøgelse blandt 7.000 danskere.

Konklusionen er blandt andet, at der er en stigende lyst til de værdier, fagbevægelsen står for, men folk – især unge – ved ikke, hvad fagbevægelsen står for. Henning Jørgensen opfordrer kraftigt til, at fagbevægelsen kommer væk fra skrivebordene og ud og taler med folk.

Ingen kan alene få de rettigheder, vi har, fordi de har kønne blå øjne. De har opnået noget, fordi de bygger oven på det, andre har kæmpet for.

Lizette Risgaard, LO’s næstformand

Christian Lyhne Ibsen er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet. Han er enig i fagbevægelsens paradoksproblemer, men når det gælder synet på tallene, er han mere optimistisk på fagbevægelsens vegne.

»Nu har jeg ikke lavet undersøgelsen, men man kan sige, at det egentlig er okay for fagbevægelsen, når man tænker på, at der er grupper af lønmodtagere, der ikke er overenskomstdækkede eller har overenskomster uden lønsatser,« siger han.

Siden toppen i 1994 har LO mistet ca. 450.000 medlemmer. Udfordringen er man klar over, siger LO’s næstformand, Lizette Risgaard:

»De 57 pct. er flot, og om resten kan man sige, at vi er opmærksomme på dem. Fair nok at nogle siger "sig selv", men ingen kan alene få de rettigheder, vi har, fordi de har kønne blå øjne. De har opnået noget, fordi de bygger oven på det, andre har kæmpet for,« forklarer Risgaard, der siger »oplysning, oplysning, oplysning« som svar på, hvordan flere får øjnene op for fagbevægelsen.  

TOOL Oplåst artikel - prøv Finans 40 dage

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også