Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Unge rumænere ompakkede gammelt slik og tissede i en slikbøtte

Se billederne: Jyllands-Posten er på uanmeldt kontrolbesøg med Fødevarestyrelsens rejsehold, da vi pludselig står i en kummerlig kælder i Valby med to ganske unge rumænere, cirka 30 tons for gammelt slik og en slikbøtte halvfuld af tis.

Bag døren i den ulækre kælder sidder to ganske unge rumænere. Men fødevareefterforskerne skal få flere overraskelser. Foto: Jens Henrik Daugaard

Sagen starter med et tip om et mistænkeligt lager i en baggård bag Carlsbergs gamle kapselfabrik på Carl Jacobsens Vej i Valby.

Fødevareefterforsker Søren Jensen og hans kollega Flemming Fjord parkerer bilen et stykke fra nummer 52, en lav rødstensbygning med et gulvfirma i stueetagen. Det ser ganske harmløst ud.

På den anden side af vejen har Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen og Søfartsstyrelsen deres hovedkvarterer. En del af den gamle kapselfabrik huser nu den succesrige tegnestue BIG med Bjarke Ingels i spidsen, og for at det ikke skal være løgn står der store servere i et kælderrum i den samme baggård - med bl.a. Rigspolitiet som kunde. Det er med andre ord et ret mondænt område med masser af diskret overvågning.

Vi er med Fødevarestyrelsens rejsehold på arbejde. Nu skal det vise sig, om tippet holder stik. Få meter fra de store institutioner og det verdensberømte arkitektfirma er der ikke meget glamour at spore.

En trappe med afskallet puds på væggene og store mørke fugtpletter i loftet fører ned i en kælder, og 16-18 trin nede ligger der en lang gang med lagerrum bag krydsfiner og hængelåse på begge sider af gangen. Et par rottefælder vidner om, at det ikke kun er ejerne af lagerrummene, der færdes hernede.

Der er ingen hængelås på den første dør på venstre hånd, og neonlyset strømmer ud under og over døren. Søren Jensen skubber til den, men den er blokeret. Han kan høre stemmer bag døren, men de lukker ikke op. Han skubber hårdere, lægger vægten i og trænger ind i rummet.

Se TV-reportagen fra kælderen

Der er fyldt med slik, papkasser med slikposer på paller, tom emballage og færdigpakkede plastbokse. Katjes Abehoveder, Family-Mix, Tyrkisk Peber og chokolader i lange baner.

Bag døren sidder to ganske unge rumænere, en mand på 20 år og en pige, som først siger, at hun er 18 år. Men hendes id-kort viser, at hun i oktober i år er fyldt 15.

Pigen ringer op på sin mobiltelefon og rækker den videre til Søren Jensen, som får en dansktalende mand i røret. Han vil ikke sige, hvad han hedder, men lover at komme om 10 minutter. Det gør han ikke.

De to rumænere sidder omgivet af bjerge af slik med røde øjne og taler lavmælt sammen.  Gulvet i rummet er fedtet og møgbeskidt med et tykt lag af klæbrigt, udtrådt slik.

»Det har næppe været vasket i lang tid,« bemærker Søren Jensen.

Fra loftet hænger malingen i afskallede flager, og et par steder stikker isoleringen ud af væggen.

Der ligger tre-fire hobbyknive ved siden af de to rumænere. De har været brugt til at skære slikposerne op. Indholdet er hældt over i tomme plastickasser med plads til 2 kg slik.

To gennemsigtige plastposer i skraldesæk-størrelsen fyldt med tomme, grønne slikposer vidner om, at de allerede har ompakket mange kilo slik. Et nærmere kig på poserne viser, at slikket er for gammelt. Sidste holdbarhed blev overskredet i februar, august og september. Der er tilmed poser fra sidste år.

08.2015 står der f.eks. på en pose Abehoveder, mens holdbarhedsdatoen på poserne med Compliments Noir-chokolade er 09 2015. Værre er det med nogle schweiziske bolsjer med datoen 02 2015.

Længere nede ad gangen finder rejseholdet et andet rum, hvor der tydeligvis også har været slik i kassevis. Nu er det næsten tomt. Der står en kasse slik på en stol, og op ad den ene væg en masse  papkasser med tomme slikposer. Det er Liquorice Toffees med en holdbarhed til 19.11.14. Ved siden af er der et pakkebord, som har været brugt til ompakningen.

Ompakket til plastkasser kan ingen længere se, at slikket burde være destrueret. Rejseholdet finder en kasse med labels i store ruller. De nye datoer og varedeklaration er blevet klistret på plastkasserne med det ompakkede slik. Og hokus pokus - nu kan det gamle slik pludselig holde sig til marts 2016.

En rulle med labels til Dumle Dark viser, at den bløde flødekaramel har flere måneder igen. 14-03-2016, står der på den hvide label.

De to rumænere kan ikke dansk. Heller ikke engelsk. De er kede af det. Hun ryster. Måske af kulde, for der er koldt i rummet, men også fordi situationen ikke er rar for dem.

Søren Jensen og Flemming Fjord vil vide, hvem deres chef er. Hvem har lejet rummet? Hvem ejer slikket? Hvem får de løn af?

De to rumænere forstår ikke spørgsmålene og kan ikke svare, men de har tydeligvis været der i længere tid. Der ligger en kvart pakke toastbrød, nogle Den Leende Ko-smøreoste, en halv stegt svinekotelet og afskåret skinke i en tom slikkasse. To dåser energidrik er åbnet, og en halv to liters cola står på gulvet.

Lidt senere finder fødekontrollanterne bagest i det cirka 45-50 kvadratmeter store lagerrum en plastbøtte, som er halvfuld af urin. Den tomme slikkasse har været deres eneste toilet. Der er ingen håndvask. Alligevel har de siddet med fingrene i slikket.

»De har tisset derinde og er gået direkte hen og har presset slikket ned i slikbøtterne for at få det til at være der. De har ikke haft en jordisk chance for at vaske hænder, så der kan være kommet colibakterier og andre bakterier på slikket.  Man kan ikke afvise, at man kan blive syg af at spise det,« siger Søren Jensen.

Hvem er "Simon"?

Rejseholdet har tilkaldt assistance, og en af de tilsynsførende forsøger at få en dialog i gang over Google Translate med de to rumænere, men det lykkedes ikke at få et navn på ejeren ud af dem. De vil heller ikke fortælle, hvor de sover eller bor. Og til sidst får de lov at gå, da hverken politiet eller de sociale myndigheder vil tage affære. Tilbage står rejseholdet med cirka 30 tons gammelt slik uden ejer. Slik som formentlig skulle være solgt i bland selv-slikbutikker. Alt slikket fra det andet lagerrum er væk.

Senere på dagen ringer Søren Jensens telefon. Det er ”Simon” – den dansktalende mand, som Søren Jensen talte med i den rumænske piges telefon. Søren Jensen har prøvet at ringe til ham flere gange. Nu ringer han endelig tilbage. Men nu afviser han, at overhovedet har talt med Søren Jensen. Han kender intet til lageret, siger han, og heller ikke de to unge rumænere.

Men kender du slet ingen rumænere, vil Søren Jensen vide.

»Jo. jeg spiller fodbold med én,« lyder svaret fra manden, som Søren Jensen ikke har meget tiltro til.

Hele kælderen med de mange rum er udlejet til en Peter Blædel Frederiksen, som har sat skillevæggene op i kælderen og nu lejer dem ud til en snes forskellige lejere som en slags lagerhotel. Han har gjort arbejdet let for efterforskerne ved at sætte en seddel med sit navn og telefonnummer ved trappen ned til kælderen, så interesserede kan henvende sig, hvis de vil leje et kælderrum.

Også han får en opringning, men har ikke tid til at komme. Han oplyser dog navnet på lejeren af rummet til rejseholdet.

Det er et rumænsk navn, som fødevareefterforskerne er stødt på før. Det er langtfra første gang, at de har afsløret et stort uregistreret lager, og manden, der har lejet kælderrummet i Valby, har forbindelse til andre af de store fund. Ifølge rejseholdet er han dog ikke nogen egentlig bagmand, men nærmere en stråmand, som bliver brugt som direktør.

Slik for 1,5-2 mio. kr.

Sidst på eftermiddagen bliver slikket talt op kørt hen til et lager, hvor Fødevarestyrelsen gemmer slik, sodavand og andre fødevarer, som bliver konfiskeret. I alt er der 43 paller med sammenlagt 30 tons til en samlet værdi på 1,5-2 mio. kr.

Samtidig har Fødevarestyrelsen udarbejdet en kontrolrapport med bøder på 10.000 pr. styk for hygiejne, rengøring, vedligeholdelse, manglende fakturaer, manglende sporbarhed ved at fjerne lotnumre og for at lageret ikke er registreret. Dertil kommer gebyrer på op mod 65.000 kr. plus udgifter til transport af slikket og opbevaring på et eksternt lager.

Hvem der skal betale den store regning er endnu uvist, og så længe Fødevarestyrelsen ikke ved, hvem ejeren af slikket er, vil kontrolrapporten ikke blive offentliggjort.

Efter snart to års fokus på illegalt slik må Søren Jensen erkende, at der stadig er meget at komme efter, når Fødevarestyrelsens rejsehold tager på uanmeldt kontrol.

»Det kan godt undre og chokere, at vi den ene gang efter den anden finder så uhumske og beskidte lagre. Det er folk, som har med fødevarer at gøre, men de har ikke spor respekt for det. Vi har set før, at rumænere bliver sat til at ompakke gammelt slik under de mest kummerlige forhold, hvor de ikke har haft adgang til et toilet. Vi har set rotter og rotteekskrementer på flere lagre. Ja, det her problem er åbenbart kommet for at blive,« siger Søren Jensen.

»Det ønsker jeg ikke at udtale mig om.«

Peter Blædel Frederiksen er ganske fåmælt, da Jyllands-Posten fredag morgen ringer til ham.

»Det eneste, jeg vil sige, er, at det er fuldstændig korrekt, at jeg har lejet kælderen af Datea og delt den op i mindre erhvervslejemål og har lejet den ud igen.«

Hvem har du lejet kælderrummet med alt slikket ud til?

»Det vil jeg ikke udtale mig om.«

Vidste du godt, at der var et sliklager i kælderen og to rumænere, der pakkede det om?

»Det ønsker jeg ikke at udtale mig om.«

Fødevarestyrelsen understreger, at producenterne, hvis varer blev fundet i forbindelse med kontrollen, ikke har noget at gøre med lageret eller de ulovligheder, der er foregået der.

BRANCHENYT
Læs også