Gammel Erhverv

85 pct. af de danske mælkeproducenter har underskud

Ekstremt lave mælkepriser trækker et blodrødt spor gennem landmændenes regnskaber. 85 pct. af mælkeproducenterne har lige nu likviditetsunderskud, og der er ingen udsigt til snarlig bedring.

Mælkepriserne er banket helt i bund, og 85 pct. af de danske mælkeproducenter kører nu med underskud. Foto: Rune Aaresrup Pedersen.

En stor del af de danske mælkeproducenter må tilbringe 2016 helt ude på kanten af den økonomiske afgrund. Mælkepriserne er banket i bund, og det samme er håbet om en snarlig vending i markederne.

»Ved de nuværende mælkepriser har omkring 85 pct. af de danske mælkeproducenter likviditetsunderskud. Dvs., at de ved et neutralt investeringsniveau er afhængige af løbende at låne flere penge i banken for at kunne betale regningerne,« fortæller Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef ved landbrugets rådgivningscenter, Seges.

I et stigende antal tilfælde vælger bankerne imidlertid at stige stop. Antallet af landbrugskonkurser satte rekord i 2015 og stigningen er fortsat i 2016.

Også nogle af de allerstørste mælke- og svinebedrifter vælter nu som følge af den årelange landbrugskrise. Således er en af Danmarks største mælkebedrifter netop sat til salg for 145 mio. kr. Bedriften, der er økonomisk nødlidende, er under rekonstruktion, hvilket kan munde ud i en nedskrivning af gælden i forbindelse med, at ejendommen sælges. Hvis det ikke lykkes at gennemføre rekonstruktionen, går bedriften konkurs.

Samme skæbne truer mange andre kriseramte mælkebedrifter. De har gennem en længere periode været hårdt ramt af usædvanligt lave mælkepriser, som gradvist har drænet bedrifterne for økonomiske reserver. Hidtil har mælkeproducenterne kunnet trøste sig med, at de fleste prognoser forudså stigende mælkepriser forholdsvist tidligt i 2016. I løbet af den seneste måned er dette håb imidlertid blevet knust, fordi en stærkt stigende produktion i EU sender en flodbølge af mælk ud i et allerede overforsynet marked.

»Det har hidtil været ventet, at mælkepriserne ville begynde at stige omkring midten af 2016 og dermed gradvist løfte mælkeproducenterne ud af krisen. Nu ser det ud til, at vendingen i markederne trækker ud og formentlig først kommer i andet halvår. Det betyder, at mælkeproducenterne i 2016 - indtil priserne stiger - skal have tilført mere likviditet end hidtil antaget,« siger Klaus Kaiser.

Selv om situationen er kritisk, vil der næppe komme en eksplosiv stigning i antallet af konkurser eller tvangssalg. Simpelthen fordi markedet for landbrugsejendomme er så svagt, at et stigende udbud kan få priserne til at bryde sammen, hvilket vil medføre, at endnu flere landmænd bliver teknisk insolvente og udløser nye nedskrivninger i bankerne.

»Det må dog forventes, at antallet af konkurser vil forblive på det aktuelle forholdsvist høje niveau eller måske stiger en smule yderligere. I løbet af andet halvår 2016 ventes konjunkturerne gradvist at blive bedre, og samtidig begynder effekten af landbrugspakken at slå igennem. Herefter vil antallet af konkurser atter falde,« vurderer Klaus Kaiser.

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans 40 dage

BRANCHENYT
Læs også