Serier

Kommune hjælper kapitalfond til at knække natklub

Natklubejer må tvangslukke med milliontab, mens en udenlandsk kapitalfond står til en kæmpegevinst i en lejestrid på Strøget. Københavns Kommune kritiseres for at gå investorernes ærinde.

Priseksplosion på Strøget

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans 40 dage

Udenlandske ejendomsinvestorer har fået hjælp til at score en kæmpe milliongevinst af Københavns Kommune. Det er sket i forbindelse med en større ombygning af en af strøgområdets  attraktive ejendomme, hvor en natklubejer står tilbage som taberen, der kan se frem til at miste en millioninvestering.

Formanden for lokalrådet Indre By, Bent Lohmann retter skarp kritik mod kommunen.

»Jeg er meget stærkt forundret over det her forløb,« siger Bent Lohmann.

Han kritiserer, at kommunen har tilladt den udenlandske ejendomsinvestor at flytte natklubbens indgang uden at udarbejde en ny lokalplan og uden at sende tilladelsen i nabohøring. Problemet er, at natklubbens nye indgang går igennem en baggård med beboelse, så natklubben Jupiter nu er lukket på grund af støjgener.

Serie: Priseksplosion på Strøget
  • Ejendomspriserne stiger i Danmarks største byer, hvor investorer i hobetal tror på ejendomme. Et sted er vildere end alle andre: Strøget i København.
  • Her indtager den ene internationale butikskæde efter den anden butiksvinduerne, mens ejendommenes ejere scorer tårnhøje salgsgevinster.
  • Finans har kulegravet priseksplosionen på Strøget, hvor udenlandske investorer forsøger at presse priserne op ved hjælp af retssager, huslejefiduser og lempelige danske skatteregler.
  • Definition på Strøget: Strækningen fra Rådhuspladsen til Kgs. Nytorv samt Købmagergade og gågadedelen af Frederiksborggade op til Nørreport Station.

Bent Lohmann, der fungerer som bindeled mellem politikere og beboere i det indre København, har for længst peget på, at flytningen af natklubben ville give problemer. Samme advarsel kom fra natklubbens ejer, Morten Christensen, der som frygtet er blevet lukket af kommunens miljøkontrol.

»Jeg har en fuld godkendt natklub til 700 mennesker. Men nu står jeg uden en indgang og kan ikke modtage en eneste gæst,« siger Morten Christensen.

Vinderen er den udenlandsk ejendomsfond Cubic, der kalkulerer med at sælge ejendommen med en gevinst på over 60 mio. kr. efter få års ejerskab. I den plan indgår, at den store indgang til natklubben fra gågaden nedlægges for at gøre plads til en ny butik til det internationale modebrand Superdry, der til gengæld lægger en klækkelig millionleje om året og dermed øger prisen på ejendommen betragteligt.

»En ejer af en ejendom har altid lov til at benytte sin ejendom, som ejeren ønsker. Vi havde brug for den indgang, fordi vi har lavet en stor butik,« siger direktør Jesper Damborg, der repræsenterer den udenlandske ejer.

Københavns øverborgmester Frank Jensen (S) har tidligere kritiseret udenlandske investorers aggressive jagt efter hurtige milliongevinster på Strøget. Men i kommunens Teknik og Miljøforvaltning mener serviceområdechef Anna-Sofie Degn ikke at kommunen havde andre muligheder end at godkende flytningen af indgangen.

»Vi har rådført os med eksterne advokater i sagsforløbet. Men støj fra mennesker er ikke noget, vi kan regulere med hjemmel i byggelovningen og dermed i forbindelse med byggetilladelsen,« siger Anne-Sofie Degn.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også