Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Danske virksomheder dumper på risikovurdering

En ny rapport viser, at danske virksomheder er godt rustet til de nye ændringer på CSR-området i årsregnskabsloven. Men det halter alvorligt med at få lavet risikovurderinger, og det kan blive en dyr omgang på længere sigt.

Mens virksomhederne scorer højt på deres CSR-politikker, så halter de overraskende på deres risikovurdering af selvsamme politikker. Det kan påvirke bundlinjen negativt, lyder advarslen. Foto: AP

Danske virksomheder er vilde med CSR. De er i hvert fald så godt polstret på området, at nye CSR-krav til årsregnskabsloven ikke kommer til at vælte dem bagover. Men de halter alvorligt med at få lavet risikoanalyser på de områder, hvor de har påtaget sig et samfundsansvar.

Det viser en rapport fra konsulenthuset Carve, som Finans har fået indsigt i, og som først offentliggøres fredag den 4. marts. 

Således er det kun 31 procent af de børsnoterede virksomheder, som har foretaget en reel risikovurdering af deres virksomheds CSR-politikker, selvom de er rapporteringspligtige fra januar 2016. For de mellemstore virksomheder, der omfattes i 2018, er det kun 24 procent. Og det kan ende med at få store økonomiske konsekvenser:

»Det er et overraskende element i undersøgelsen, at virksomhederne ikke har styr på deres risikovurdering. Det kan give grove ridser i deres omdømme, og det kan påvirke bundlinjen negativt,« siger partner i Carve, Birgitte Kofod Olsen.

Hvad er CSR?
Corporate Social Responsibility (CSR) er betegnelsen for virksomheders arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med interessenterne. "Virksomheden samfundsansvar" er en ofte benyttet dansk betegnelse for begrebet.

Rapporten tager pulsen på 279 danske virksomheder, der alle er med i det frivillige FN-initiativ Global Compact, der opstiller 10 principper til at få løftet virksomhedernes sociale ansvar. Og mens virksomhederne scorer højt på deres CSR-politikker, så halter de overraskende på deres risikovurdering af selvsamme politikker.

»Udover at der er nye krav til, at virksomhederne skal beskrive deres risici, så er det også ret afgørende for deres forretning, at de forholder sig til dem og handler på dem. Der kan være flere grunde til, at virksomhederne ikke oplyser om deres risici, men jeg er alligevel overrasket over, at der ikke er flere, der gør det,«siger CSR-konsulent i Dansk Industri, Sara Krüger Falk. 

Men den udlægning er partner i PwC, Henrik Steffensen, uenig i. Han kan ikke genkende billedet af, at virksomhederne skulle være dårlige til at foretage risikoanalyser af deres CSR-politikker:

»Det er slet ikke mit indtryk, at virksomhederne mangler at lave risikovurderinger af deres CSR-politikker. Er der en væsentlig risiko indenfor et givent CSR-område, har virksomhederne en egeninteresse i at adressere den risiko på lige fod med andre former for risici. Derfor er de nye regler på dette punkt efter min bedste vurdering overflødige,« siger Henrik Steffensen, der generelt ikke ser behovet for de nye CSR-krav i loven:

»Jeg har indtryk af, at virksomhederne ikke har følt et behov for de nye regler om CSR. Jeg tror heller ikke, at virksomhederne kommer til at gøre mere, end de allerede gør i dag. For mig at se har de nye regler ikke den store værdi i forhold til virksomhedernes CSR indsats,« fortsætter han.

Ifølge PWC er der tale om en overimplementering af EU-direktivet, som er en unødvendig byrde for virksomhederne. Det flugter overens med PwCs Globale CEO survey fra 2015, hvor 1.400 topledere tilkendegav, at de så overregulering som den altoverskyggende trussel for virksomhederne.

Ifølge CSR-chef i Dansk Erhverv, Louise Koch, kan loven godt betegnes som en overimplementering fra dansk side, da Danmark går længere med implementering, end hvad direktivet kræver.

»Danmark har valgt at implementere reglerne allerede fra 2016 i stedet for 2017, som EU-direktivet siger. De store børsnoterede virksomheder, som omfattes fra 2016, er rimeligt godt rustet til de her krav, for de laver jo allerede rapportering i dag. Men det er klart, at de skal bruge krudt på at tilpasse og opjustere nogle steder. For de mellemstore virksomheder, der omfattes i 2018, kan det være en større mundfuld. Derfor er det vigtigt, at der følges op på lovgivningen med vejledning og kapacitetsopbygning til virksomhederne,« siger Louise Koch. 

CSR kom for alvor på dagsordenen i Danmark, da den danske regering i 2008 lancerede sin handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Foreløbig har handlingsplanen udmøntet sig konkret i en ændring af årsregnskabsloven, som blev stemt igennem Folketinget i maj 2015. Mens loven indeholdt en række ændringer, var det særligt de nye CSR-krav, der løb med den politiske diskussion.

Særligt Liberal Alliance har haft riven ude efter de nye ændringer og fastholder kritikken:

»CSR er noget pjat. Der er tale om en 'feel good lovgivning', som pålægger virksomheder en masse CSR-krav, som hæver deres omkostninger. Hvis man virkelig vil hjælpe den tredje verden, så er det ikke vejen frem at hæve virksomhedernes omkostninger, for så bliver der mindre efterspørgsel på deres produkter, og det skaber i sidste ende færre jobs i den tredje verden. CSR gør mere skade end gavn – selvom det er med sympatiske hensigter,« siger erhvervsordfører fra Liberal Alliance, Joachim B. Olsen.

BRANCHENYT
Læs også