Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

SAS-boss: Konkurrence presser priserne

Satsningen på de hyppigt rejsende kunder bærer frugt, mener Rickard Gustafson, koncernchef i SAS.

Man kan ikke satse uden at løbe en risiko, siger Rickard Gustafson, koncernchef i SAS. Foto: Pontus Lundahl, Scanpix/AP

SAS har forbedret resultatet markant i første kvartal af regnskabsåret. Men en stor del af forbedringen skyldes lavere udgifter til flybrændstof. Desuden har det igangværende spareprogram som ventet en positiv effekt.

Udover planlagte besparelser og en mindre brændstofregning har SAS ikke fremgang i resultat. Hvorfor ikke?

»Konkurrencen er blevet hårdere, fordi kapaciteten i Skandinavien er øget med 7,4 pct. i kvartalet. Det har presset priserne. Samtidig har de lavere udgifter til brændstof ført til et fald i billetpriserne. Men det understreger, at vi er nødt til fortsat at gennemføre effektiviseringer og besparelser.«

Alligevel fremhæver du i regnskabet, at det forbedrede resultat også skyldes kommercielle forbedringer. Hvad dækker det?

»SAS har fået 200.000 flere passagerer, og det er godt i et presset marked. Desuden har vi øget antallet af bonusmedlemmer med 14 pct. til 4,3 mio. medlemmer. Mere end halvdelen af vores passagerer er medlem af EuroBonus, og det viser, at vi har en rigtig god relation til de frekvente rejsende, som er vores vigtigste målgruppe.«

Hvor er konkurrencen størst?

»Kapaciteten er øget mest på den europæiske trafik, og det skyldes bl.a. væksten hos lavprisselskaberne, herunder Ryanair. Der er også kommet mange ekstra flysæder på den oversøiske trafik.«

I har øget den interkontinentale trafik med 17 pct. og vil udvide den samlede kapacitet i år med 25 pct. Er det ikke en høj risiko?

»Det er klart, at man ikke kan satse uden at løbe en risiko. Men kunderne har taget godt imod vores produkt. Vi har hyppige afgange og nye fly og kabiner. Ikke mindst er vores omkostninger markant lavere end tidligere, og de lavere brændstofpriser gør langruterne til en fornuftig forretning.«

BRANCHENYT
Læs også