Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Glem it, olie og medicin: Her er branchen, der fostrer flest nye danske milliardærer

Listen med de næstrigeste danskere fjerner enhver tvivl: Danmark kan noget helt specielt inden for modebranchen. Vi kan skabe et stramt koncept, sælge varen ude i verden - og skifte garderobe fire gange om året.

Henrik og Charlotte Jorst blev milliardærer, da de i 2012 solgte livsværket Skagen Ure til amerikanske Fossil for 1,3 mia. kr. Unspecified Christian Stadil (nummer 2 fra højre) er blandt de danskere, der har tjent mest på modeindustrien takket være sit ejerskab af ikke mindst Hummel. Her ses han sammen med designeren Stine Goya, hvis modeselskab han også er partner i.  Foto: Ida Munch

Klæder skaber folk. Også i den grad.

Et nærstudie af listen med de 50 næstrigeste danskere - de hemmelige milliardærer, som vi har døbt dem i den årlige erhvervsanalyse - viser således, at modeselskaber er en mere direkte vej til en 10-cifret rigdom end så mange andre foretagender herhjemme.

Familien Martinsen har eksempelvis tjent 1,6 mia. kr. på sit ejerskab af IC Group, der står bag mærker som Tiger of Sweden, By Malene Birger og Peak Performance.

Familien Jorst har tjent 1,5 mia. kr. på urforretningen Skagen. Familien Lindberg har tjent 1,2 mia. kr. på sine briller af samme navn. René Sindlev og Michael Lund Petersen har hver især tjent 1,2 mia. kr. på deres lod i smykkeselskabet Pandora, mens familien Holstein-Holsteinsborg akkurat har rundet milliarden takket være sin aktie i tøjbutikkerne Noa Noa.

Samlet set tegner de sig altså for seks af pladserne i det lukrative felt og har fordelt intet mindre end 7,7 mia. kr. mellem sig, hvilket svarer til en tiendedel af de hemmelige milliardærers samlede formue.

Oven i købet er modekongerne stort set uden undtagelse blevet rigere i forhold til den forrige opgørelse, alt imens storaktionærerne i shippingbranchen og olieindustrien ikke overraskende har oplevet tilbagegang.

»Der er en del hemmelige milliardærer i analysen, hvis formuer stammer fra modeselskaber,« lyder det lakonisk fra Peter Falk Sørensen, Dansk Aktie Analyse, der står bag listen med de næstrigeste danskere.

Jorst bag nyt tøjmærke
Charlotte Jorst er stadig en travl kvinde, selv om hun er blevet hovedrig på salget af Skagen Ure. Således er hun i færd med at udbrede sit eget tøjmærke, Kastel Danmark, der er designet til at beskytte mod solen. Den 51-årige Charlotte Jorst blev for nylig ramt af hudkræft og så altså det som en anledning til at starte et nyt modeselskab.

At netop den branche ser ud til at fostre flest nye danske milliardærer i en omskiftelig tid overrasker ingenlunde Henrik Spandet-Møller. Han underviser i entreprenørskab på CBS, har udgivet en bog om dansk mode i globalt perspektiv og ernærer sig desuden - skal det understreges - som konsulent for en stribe af de kendte modeselskaber.

»Modebranchen er jo den tredje- til fjerdestørste eksportgren for Danmark, så der er selvfølgelig også flere, som har tjent gode penge i den branche end i så mange andre brancher,« siger Henrik Spandet-Møller, inden han når frem til forklaringen på al den succes.

»De danske modemærker har deres udspring i vores stolte tradition inden for tekstil og design og blev for alvor store, da vi begyndte at outsource produktionen til hele verden. Dygtige forretningsfolk herhjemme har været i stand til at gøre det, vi danskere er allerbedst til: At konceptualisere. De har iscenesat og markedsført tøjet, skoene og smykkerne på forbilledlig vis,« fortsætter modekonsulenten.

Pandora er et godt eksempel på det, mener han.

Smykkeselskabet blev grundlagt som et enkeltstående guldsmedefirma i 1982, en forhandler og intet andet, men 17 år senere introducerede ejeren Per Enevoldsen et charmsarmbånd inspireret af Troldekuglerne.

Det salgshit fik ham efterhånden til at sætte Pandora-navnet på et væld af smykker i et stramt koncept og skabe et affordable luxury brand. Det var mere banebrydende end som så. Indtil da var det meste af smykkesalget nemlig kendetegnet ved, at kunder over alt på kloden ikke koncentrerede sig om navnet på fingerringen, armbåndet eller halskæden, selv om de gik vældig meget op i den slags, når de udså sig et klassisk ur i glasmontren lige ved siden af.

Hullet i markedet udnyttede Per Enevoldsen til fulde sammen med en stribe salgspartnere. Heriblandt den navnkundige Jesper "Kasi" Nielsen, men altså også René Sindlev, Michael Lund Petersen og flere andre. På bare fem år, fra 2005 til 2010, udvidede Pandora sin fabrik i Thailand fra 380 til 3.600 ansatte. I mellemtiden blev selskabet solgt til kapitalfonden Axcel for 3 mia. kr. og siden børsnoteret under stor ståhej.

De hemmelige milliardærer
Sådan har vi gjort:
  • Dansk Aktie Analyse har for Finans estimeret formuerne for 50 personer eller familier i Danmark, hvis formuer vurderes at ligge i niveauet under landets allerrigeste.
  • Der er ikke tale om eksakte formueansættelser, men et skøn over værdien af den enkeltes offentligt kendte besiddelser, ud fra de bedst tilgængelige værdiansættelsesmetoder.
  • Analysen tager udgangspunkt i formueandele placeret i danske registrerede selskaber og værdipapirer. Undtagelsesvis estimeres øvrige formueandele. Dette kan være ud fra viden om tidligere udbetalinger af væsentlige udbytter, salgsavancer i privat regi eller ud fra vurderinger og oplysninger om eksistensen af disse andele. Der er i disse tilfælde tale om estimater foretaget af Dansk Aktie Analyse.
  • Værdi af privatejede formueandele (værdipapirer, ejendomme, etc.) og formueandele placeret i udenlandske selskaber er således ikke medregnet. Tilsvarende er gæld optaget uden for dansk selskabsregi ikke indregnet.

»Pandora har redefineret hele iscenesættelsen af guldsmede. På tilsvarende vis har Ecco skabt et univers omkring sine produkter. Selskaberne har endvidere været gode til at skalere forretningen op, fordi det er lettere inden for modebranchen end andre steder. Men undervejs har de også foretaget en masse rigtige valg og fravalg,« betoner Henrik Spandet-Møller, som i sin undervisning på CBS anvender en illustrativ scene fra tv-dysten Wipeout.

Her skal deltagerne konstant springe fra bold til bold. Ellers bliver de skubbet i vandet. Akkurat ligesom estimerede modeselskaber som Møller & Co. og senest Bruuns Bazaar har oplevet det i den virkelige verden, fordi de ikke flyttede sig hurtigt nok. Det fører os til den anden del af forklaringen på, hvorfor modekongerne fylder så meget på milliardærlisten i forlængelse af finanskrisen: Branchen har simpelthen været nødt til at konsolidere sig i kriseårene, så der i dag både er flere stormestre og fallitboer.

»Før finanskrisen var der omtrent 1200 danske modemærker. Nu er der kun halvt så mange tilbage,« konstaterer konsulenten.

Artiklen fortsætter efter grafikken...

Hos Dansk Aktionærforening mener formand Niels Mengel tillige, at de små iværksættere i modebranchen bliver hjulpet godt på vej af den skandinaviske tøjkultur, fordi vi - i modsætning til store dele af verden - skifter garderobe efter årstiderne.

»Det er et godt marked at være i, fordi folk bruger en vis portion af deres indkomst på påklædning. Iværksætterne bliver selvfølgelig ikke rige alene af den årsag, men det betyder alt andet lige, at de har en større spilleflade fra begyndelsen. Hvis de ikke lykkes med den ene sæson, lykkes de måske med den næste,« siger Niels Mengel og understreger, at distributionen af produkterne også betyder en del for succesens størrelse.

»Danmark er et lille land. Derfor har vi lært at komme ud i verden, hvilket også kendetegner vores store modeselskaber og ikke mindst Bestseller, der desværre ikke er på børsen endnu. Så vi har helt afgjort tilegnet os nogle kundskaber og fordele inden for mode.«

Læs også
Top job