Serier

Hesalight-direktør forklarer: Derfor fosser pengene ud af lampekometen

Hesalights regnskaber indregner indtægter, der først kommer i kassen over op til 18 år. Regnskabsekspert diskvalificerer virksomhedens regnskabsprincip.

Lampekomet i frit fald
Lars Nørholt, adm. direktør, Hesalight, fortæller i et interview, hvorfor pengene vælter ud af kassen, mens virksomheden bogfører store millionoverskud.  Foto: Carsten Bundgaard

Den fremadstormende LED-specialist, Hesalight, bogfører kæmpe milliongevinster, længe inden der kommer reelle penge i kassen.

Det erkender virksomhedens direktør, Lars Nørholt, i et interview med Finans, efter at virksomheden mandag offentliggjorde et nyt rekordresultat på 124 mio. kr. før skat.

Som Finans tidligere har beskrevet, så fosser pengene ud af kassen i Hesalight på trods af de store millionoverskud, fordi kunderne først skal betale i takt med, at de opnår besparelser på elregningen.

Nogle få bliver bedt om at lægge en mindre forudbetaling, men langt hovedparten skal ikke have penge op af lommen, før besparelserne slår igennem, oplyser Nørholt.

For at finansiere "udlånsforretningen" har Hesalight lånt 585 mio. kr. af bl.a. Pensiondanmark og Danske Capital til 7 procent i rente.

Hesalight har ifølge eget udsagn netop landet en ordre med bystyret i Parma i Italien på 31.000 gadelamper til en samlet værdi af 238 mio. kr.

Betalingen er splittet op i rater, og den sidste rate skal først betales om 18 år. Men det danske LED-firma indtægtsfører hele gevinsten lige så snart, kontrakten er skrevet under.

»Jeg har det sådan, at hvis du må bruge en regnskabsstandard, hvorfor så ikke gøre det? Det giver et godt billede af virksomheden,« siger Lars Nørholt.

Han understreger dog, at Parma-aftalen er et særtilfælde, og i langt de fleste tilfælde betaler kunderne inden fem år.

Ifølge professor i eksternt regnskab på Aarhus Universitet BSS Frank Thinggaard giver Hesalight i deres forklaringer indtryk af, at de benytter sig af en regnskabsstandard, der tillader virksomheder at lave løbende og delvis indtægtsføring i forbindelse med entreprisekontrakter.

Det bruges eksempelvis i forbindelse med projekter, der leveres over flere år såsom fly, veje, broer, mv.

Alternativt må en virksomhed først indtægtsføre ved endelig levering.

Jeg har det sådan, at hvis du må bruge en regnskabsstandard, hvorfor så ikke gøre det? Det giver et godt billede af virksomheden.

Lars Nørholt, direktør i Hesalight

Frank Thinggaard er ikke umiddelbart i stand til at vurdere, om Hesalight overhovedet kvalificerer sig til at kunne bruge entreprise-standarden, men selv hvis det er tilfældet, er det ifølge professoren på ingen måde i orden at indtægtsføre allerede ved indgåelsen af kontrakten.

Det kan tidligst ske i takt med, at arbejdet med at producere kundens ordre skrider frem.

»Der er ingen regnskabsstandarder, der tillader indtægtsføring allerede ved kontraktindgåelse, og det er højst usædvanligt, at en virksomhed gør det,« siger Frank Thinggaard.

Professorens vurdering preller imidlertid af på Lars Nørholt.

Hesalights revisor, Frank Bergmann Hansen, har nemlig lavet en anden vurdering.

»Vi tror selvfølgelig på vores rådgivere. Ellers havde vi dem jo ikke,« siger Lars Nørholt.

Ifølge Hesalights seneste regnskab har Erhvervsstyrelsen rejst spørgsmålstegn ved virksomhedens 2014-regnskab, men Lars Nørholt siger, at det udelukkende handler om at specificere regnskabsposten igangværende arbejder, og det har ingen betydning for selskabets indtægtsføring.

Det kan du fuldstændig afvise?

»Jeg læner mig alene op af det, jeg har fået at vide af vores revisor,« siger han.

Erhvervsstyrelsen bekræfter kortfattet, at den har indledt en kontrolsag om Hesalights regnskabsmæssige behandling af igangværende arbejder, men at der ikke er truffet nogen afgørelse endnu.

Hesalights forretningsmodel er i høj grad bygget op på at sælge på kredit, og ifølge Lars Nørholt har virksomheden ramt noget nær en guldåre ved at sælge gadebelysning til offentlige kunder.

Hesalight beskæftiger sig stort set kun med selve lampehovedet, som designes og tilpasses efter kundens ønske - f.eks. kan gadebelysning have indbygget wifi, kamera og diverse sensorer.

Hesalight bestiller produktet hos en underleverandør, men i Danmark installerer Hesalight selv et styringsmodel og en antenne, inden det endelige produkt bliver installeret af underleverandører.

Inden kontrakten skrives under, beregner Hesalight hvor mange penge, kunden vil kunne spare på at skifte sine almindelige lamper ud med LED, og ud fra den beregning aftaler virksomheden og kunden en tilbagebetalingstid.

»Det er leasing uden at være leasing,« siger Lars Nørholt.

Leveringstiden er normalt på 4-6 uger, men ifølge Nørholt vil virksomheden formentlig forlænge den periode fremover i takt med at ordrerne bliver større.

Men når I får en betaling hvert år over 18 år, kan I så være 100 procent sikre på, at I får den betaling?

»Man kan aldrig være 100 procent sikker på, at eksempelvis den italienske stat ikke går konkurs, men det er det niveau, vi ligger på. Så jeg vil jo mene, at vi er relativt sikre.«

Hvad sker der, hvis kunden ikke får de besparelser, som I har beregnet?

»Så er det kommunens eget problem. Vi står inde for, at vores lamper opfører sig sådan, som vi har skrevet i vores datablad. Hvis vi siger, at en lampe bruger 30 watt, og den så viser sig at bruge 40 watt, så har vi et problem. Men hvis den bruger plus minus 10 procent, så er vi on schedule. Det er op til kunden at dokumentere det,« siger Nørholt.

Men kan I forudse, om I får ekstraudgifter i forhold til en ordre, der løber over 18 år?

»Nu er det den første ordre, der løber over 18 år, så vi hensætter et beløb, vi mener er rimeligt, så vi stadig holder en regnskabsmæssig fornuftig tilgang til tingene. Der bliver vi nødt til at lytte til eksperterne. Man kunne sagtens forestille sig, at vi på sådan nogle lange kontrakter hensætter et beløb et til ekstraordinære udgifter. Det gør vi et eller andet sted allerede.«

Hvorfor synes du, det giver et godt billede af virksomheden at indregne hele indtægten ved kontraktindgåelsen?

»Fordi jeg synes, man skal se på, om man forventer at få pengene. Det er lidt ligesom, hvis du lejer en ejendom ud på en tiårig aftale. Jeg synes, det er ok, så længe du følger regnskabsstandarderne.«

Men hvis jeg lejede en ejendom ud i 10 år, så ville jeg jo ikke indtægtsføre det hele med det samme.

»Nej, det ved jeg godt. Det kan du ikke gøre, for det kan du ikke på ejendomme. Men det kan du så på det hér. Det er måden, man gerne må gøre det på i vores branche, og derfor kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle gøre det.«

Det koster jo mange penge for jer at vækste på den måde, som I gør, og hvis I fortsætter, så får I brug for nye penge inden udgangen af 2016. Hvad skal der ske nu?

»Der er løbende forhandlinger, men dem kan jeg ikke kommentere på. Men jeg vil også godt sige, at det er en styret vækst, og vi har 100 procent kontrol over, om vi skal gøre det ene eller det andet. Vi kan jo sige nej til ordre, hvis det bliver nødvendigt, men som udgangspunkt har vi fuld kontrol over de ordrer, som vi siger ja tak til,« siger Lars Nørholt og fortsætter:

»Ambitionen for mig er at sætte fuld speed på, men det kræver selvfølgelig likviditet. Jeg kan ikke rigtigt kommentere det mere, men jeg kan bare sige, at forhandlingerne er ongoing.«

Læs også