Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ugen på tværs: Bliver Karsten røvet af fyrretyve kinesere?

Uge 20: Karsten Ree fik en ny tur i mediemøllen, mens Vestas fik sine vinger i maskinen, for må en grøn virksomhed gøre sine medarbejdere syge? Vigtige emner, bevares. MEn

Karstens rygende kinapuf

Karsten Ree har selverkendelse, det må man give ham. »En smart mand havde solgt. Det havde jeg tjent mange penge på,« har han regnet sig frem til, fordi han har placeret halvdelen af sin formue – omkring 900 mio. kr. – i kinesiske Alibaba.  Men Karsten Ree solgte altså ikke, da aktierne toppede senest, så nu sidder han relativt tungt i den kinesiske e-handelskoncern, som er faldet fra de kurs 95, han købte til, og ned til nu lige under 80 dollar - og som andre mener, vil falde endnu mere. Det gælder f.eks. den verdensberømte finansanalytiker Jim Chanos fra Kynikos, som har tjent milliarder på at forudse deroute for selskaber som f.eks. Kodak og Enron. Nu er det så Alibaba, Jim Chanos har mistet fidusen til - som i fuldstændigt mistet. Måske taber Karsten Ree alle sine 900 mio. kr. til de fyrretyve røvere. Men indtil videre er det vel ham, der har håneretten over os andre snusfornuftige? Det er ham, der fik et overskud af investeringerne på 323 mio. kr. sidste år og stadig har tæt ved 2 mia. kr. liggende i de store sække i grotten. Mens vi er nogen, der står uden for og bittert, skingert skriger: Sesam, Sesam, så luk dog for helvede op!..

Læs også