Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Bunden er gået ud af landbrugets økonomi: Likviditetsunderskud på 20 mia. kr. på tre år

Krisen i dansk landbrug bliver længere og dybere end hidtil forudset. Erhvervets egne økonomer foretager nu en dramatisk nedskrivning af forventningerne til både 2016 og 2017.

De store danske mælkeproducenter har i år udsigt til underskud på i gennemsnit 1,4 mio. kr. Foto: Rune Arrestrup Pedersen

Pengene fosser ud af de danske landbrugsbedrifter. Økonomien er dramatisk forværret i løbet af de seneste måneder, og nu forudser erhvervets egne økonomer, at krisen bliver både dybere og længere end hidtil ventet.

Landbrugets rådgivningscenter, Seges, har netop offentliggjort nye prognoser, som rummer en voldsom nedjustering af landmændenes forventede indtjening i både 2016 og 2017.

Hidtil har prognoserne fra Seges indikeret, at heltidsbedrifterne i år ville få et lille plus på 200.000 kr. i gennemsnit, hvorefter driftsindtjeningen i 2017 ville nå op på et rimeligt niveau på knap 600.000 kr.

Håbet om denne bedring er nu knust, og erstattet af en dyster forventning om, at gennemsnitslandmanden i år vil få et driftsresultat på minus 138.000 kr., og blot nå op på et plus på 159.000 kr. i 2017.

Reelt er situationen imidlertid endnu værre, end det fremgår af driftsresultaterne, for landmanden er også nødt til at trække en vis løn ud til sig selv og bruge penge på de mest nødvendige investeringer. Derfor stod den gennemsnitlige danske landmand i 2015 tilbage med et likviditetsunderskud på 600.000 kr.

»Vi venter, at likviditetsunderskuddet vil være på samme niveau i både 2016 og 2017. Det svarer til, at landbruget på tre år har et samlet likviditetsunderskud på 20 mia. kr. Likviditetsunderskuddet ville være endnu større, hvis det ikke var fordi, landmændene skar helt ned på privatforbrug, pensionsindbetalinger og investeringer,« påpeger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på Seges.

Det enorme likviditetsunderskud resulterer i, at landbrugets (højtforrentede) bankgæld vokser, hvilket vil belaste erhvervets indtjening mange år ud i fremtiden. Dog vil en del af den gæld, som landmændene nu optager, ende med at blive afskrevet som tab i bankerne i takt med, at de nødlidende bedrifter omsættes og får nye ejere.

Landmændene havde også likviditetsunderskud i årene 2011-2014, og det er en vigtig pointe, at disse underskud er realiseret på trods af, at landmændene i hele perioden har skåret investeringerne ned til et absolut minimum.

Den gennemsnitlige landmand mangler altså år efter år penge i kassen, selv om han har spændt livremmen helt ind og klarer sig ved at lappe og svejse tingene sammen i stedet for at købe nyt. Det samlede likviditetsunderskud i 2011-2017 ventes nu at lande i niveauet 37 mia. kr.

For at sige det ligeud, så ser det mere og mere sort ud.

Henrik Zobbe, institutleder ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

På Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet siger institutleder Henrik Zobbe om de økonomiske udsigter for landbruget:

»For at sige det ligeud, så ser det mere og mere sort ud. Landbruget har alt for stor gæld og alt for lav indtjening. Sådan har situationen efterhånden været i en længere årrække, og alt tyder på, at sektoren vil hænge fast i dødvandet i endnu 3-5 år,« vurderer Henrik Zobbe.

Han påpeger, at afviklingen af de mange økonomisk nødlidende landbrugsbedrifter kommer til at strække sig over en lang årrække, fordi der kun er få landmænd, som har den økonomiske styrke til at foretage opkøb.

»Og bankerne vil for alt i verden undgå at oversvømme markedet med gårde, som ikke kan sælges, fordi det kan udløse en ny bølge af prisfald på landbrugsejendomme. Sker det, vil værdierne for alvor smuldre under hele erhvervet,« siger Henrik Zobbe.

På Seges vurderer Klaus Kaiser, at den aktuelle forværring af økonomien i landbruget vil få antallet af konkurser og tvangssalg til at stige yderligere, men han er enig i betragtningen om, at der er grænser for, hvor meget processen kan speedes op.

»Hvis antallet af ejendomme til salg øges for meget, kan det udløse nye prisfald, og det vil skade landbruget og i sidste ende også bankerne«.

De nye indtjeningsprognoser fra Seges rummer især meget store nedjusteringer af det forventede indtjeningsniveau for mælkeproducenterne.

Produktionen af mælk er vokset i et langt højere tempo, end vi havde forudset.

Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef, Seges

Helt galt går det på de store konventionelle (ikke-økologiske) bedrifter, som nu har udsigt til et dundrende driftsunderskud på i gennemsnit 1,4 mio. kr.

Sammenlignet med januar-prognosen fra Seges er der tale om en syvdobling af de store bedrifters forventede underskud. Samtidig har Seges nedjusteret det forventede 2017-resultat for de store mælkeproducenter fra plus 598.000 kr. til minus 723.000 kr.

Mælkekvoter
  • Fra 1984 - 2015 var produktionen af mælk i EU styret af såkaldte mælkekvoterne.
  • Kvoterne blev indført for at forhindre overproduktion.
  • Hvert medlemsland havde en national mælkekvote.
  • Den nationale kvote var fordelt i form af individuelle kvoter til landmændene.
  • Hvis en landmand overskred sin personlige produktionskvote, udløste det en straf i form af en såkaldt superafgift.
  • Superafgiften udgjorde 2,07 kr. pr. liter mælk, landmanden havde produceret for meget.
  • Landmændenes mælkeproduktion blev opgjort i såkaldte kvoteår løbende fra 1. april til 31. marts.
  • De danske landmænd har i alt betalt omkring 1,5 mia. kr. i superafgift, siden systemet blev indført i 1984.
  • Systemet med mælkekvoter blev afskaffet med virkning fra 1. april 2015.
  • Siden er produktionen af mælk vokset eksplosivt i en række europæiske lande - herunder Danmark.

»Forværringen af krisen i mælkesektoren skyldes først og fremmest, at produktionen af mælk er vokset i et langt højere tempo, end vi havde forudset. Efter afviklingen af mælkekvoterne har mange landmænd i Danmark og resten af Europa skruet op for produktionen som et af midlerne til at kompensere for de lave mælkepriser,« påpeger Klaus Kaiser.

For den enkelte landmand giver det rigtig god mening at øge produktionen i de eksisterende stalde for at få flere penge i kassen. I det store billede er den stigende produktion til gengæld med til at forstærke og forlænge krisen. Derfor har Seges også været nødt til at nedjustere den forventede 2017-mælkeafregning til landmændene med 35 øre pr. liter - det barberer 1,75 mia. kr. af sektorens indtjening næste år.

Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer, opfordrer bankerne til at bevare roen, selv om situationen for landbruget lige nu er meget alvorlig.

»Jeg håber meget, at bankerne vælger at fokusere på bedrifternes langsigtede indtjeningspotentiale og understøtter de landbrug, som vil være sunde forretninger under mere normale konjunkturer,« siger Martin Merrild.

Klaus Kaiser understreger samtidig, at landmændene under krisen har leveret en kæmpe produktivitetsfremgang.

»Det er særdeles positivt, selv om det lige nu bliver overskygget af de lave mælke- og svinepriser. Den forbedrede produktivitet vil i høj grad blive synlig, når konjunkturerne vender, og priserne stiger,« siger Klaus Kaiser.

Læs også