Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

LO: Ledige får langt fra de samtaler, de skal have

Regeringen bør få styr på at give de ledige de samtaler, de skal have, før man kommer med flere krav i en trepartsaftale, lyder det fra LO. Nye tal viser, at over halvdelen af ledige slet ikke får de samtaler, de har krav på.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og LO-formand Lizette Risgaard efter pressemødet før en  trepartsforhandling i april. LO vil ikke gå med til strammere rådighedsregler, før de ledige får de samtaler i jobcentrene, de skal have. Foto: Lars Krabbe

Mister du dit job, skal du have seks samtaler med jobcentret inden for det første halve år i jagten på at få et nyt job. Men tal fra jobindsats, som LO har trukket ud, viser, at det langt fra er tilfældet. Faktisk er det kun 6 pct., der får de seks samtaler eller flere, mens seks ledige ud af 10 får to eller færre.

Og det er ikke godt nok, mener LO, der er lønmodtagernes hovedforhandler i trepartsforhandlingerne med regeringen og arbejdsgiverne. Her er netop beskæftigelsesindsatsen på bordet i disse dage, og LO-formand Lizette Risgaard har mere end svært ved at se, at rådighedskravene til de ledige skal strammes, som regeringen ønsker, så længe man ikke har styr på samtalerne at give de ledige de samtaler, de har krav på.  ..

Læs også