Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Dansk Erhverv: Manglende brug af nye udbudsmuligheder koster kassen

De nye udbudsformer benyttes langt fra nok af det offentlige, mener Dansk Erhverv. Og det kan i sidste ende være dyrt for samfundet.

Jakob Scharff fra Dansk Erhverv er skuffet over modtagelsen af den nye udbudslov. Foto: Dansk Erhverv

»Særdeles skuffende.« Så klar er reaktionen fra Jakob Scharff, markedschef fra Dansk Erhverv, når han skal sætte ord på effekten af den nye udbudslov, der trådte i kraft den 1. januar 2016.

Den nye udbudslov skulle gøre det væsentligt lettere for offentlige instanser at benytte sig af fleksible udbudsformer, der skal sikre mere dialog mellem den offentlige udbyder og de private virksomheder. Et halvt år efter indførelsen af den nye udbudslov udbydes 5 procent af alle offentlige udbud igennem de nye fleksible udbudsformer, viser en undersøgelse lavet af Udbudsvagten A/S og Dansk Ervherv. Sidste år lød det tal på cirka 1 procent for samme periode, og den udvikling skuffer Jacob Scharff.

Fakta om udbudsloven
  • Udbudsloven blev ændret den 1. januar 2016. Den ny lov skulle gøre det lettere for offentlige udbydere at bruge de fleksible udbudsformer. De fleksible udbudsformer er: Konkurrencepræget dialog, udbud med forhandling, innovationspartnerskab.
  • Innovationspartnerskab blev først muligt efter den 1. januar, mens der blev åbnet op for brugen af de to andre, så de i langt højere grad kunne bringes til anvendelse ved offentlige udbud.
  • De fleksible udbudsformer skulle sikre bedre dialog og et tættere samarbejde mellem offentlig udbyder og tilbudsgiver.

»De fleksible udbudsformer bliver brugt i forsvindende lille grad. Og det er selvom branchen og det offentlige har sukket efter dem i årevis. I vores øjne skulle man gerne op på omkring 25 procent, før det var tilfredsstillende. De 4,7 procent er stærkt skuffende,« siger Jakob Scharff til Jyllands-Posten.

Dansk Erhverv frygter, at de offentlige udbydere aldrig kommer i gang med at benytte de nye udbudsformer, og det kan i sidste ende blive dyrt, forklarer Jakob Scharff.

»Der bruges cirka 300 milliarder kroner årligt i offentlige-private samarbejder. Derfor er det oplagt for udbyderne at få en tættere dialog med de virksomheder, som vil have en del af disse midler. Der er en milliardgevinst at hente, hvis man begynder at bruge det,« siger Jakob Scharff, og forklarer, at de nye udbudsformer vil give bedre kontrakter, da den offentlige udbyder har mange flere muligheder for at teste leverandøren og få afklaret al tvivl, inden kontrakter underskrives.

»Det er meget skuffende og overraskende, at det ikke bliver benyttet mere. Det var et stort ønske, at det her blev indført fra regioner, ministerier og kommuner. Vi kæmpede for det rigtig længe,« siger Jakob Scharff, der ærgrer sig over den konservatisme, som de nye muligheder bliver mødt med.

De gamle udbudsformer kræver mindre og er lettere at bruge. Og det vil man typisk foretrække, hvis man som offentlig institution skal bruge noget så simpelt som kuglepenne.

Kenneth Skov Jensen, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

»De offentlige udbydere gør, som de plejer, og de vil ikke prøve de nye muligheder. Det er stærkt skuffende, at de ikke har været bedre forberedt på at bruge disse nye muligheder,« siger Jakob Scharff, der frygter, at de nye udbudsformer for alvor bliver taget i brug.

»Vi er bange for, at det aldrig kommer igang. Hvis ikke de bliver brugt et halvt år efter, der er blevet mulighed for det, hvornår skulle de så?« siger Jakob Scharff.

Kommunernes Landsforening forholder sig anderledes positivt til den samlede brug af de fleksible udbudsformer. Her vil man hellere fokusere på, at tallene viser en fremgang på et område, der har fået mange nye muligheder siden loven trådte i kraft.

»Brugen af de nye udbudsformer trods er steget siden sidste år, og jeg tror, at det vil fortsætte med at stige, når udbyderne bliver mere trygge ved at bruge dem. Mange skal lige se tiden an,« siger Rikke Thorlund, der er chef for Udbudsportalen, som er den del af KL, der står for samarbejdet mellem virksomheder og det offentlige.

Ifølge Rikke Thorlund har udbudsloven fra 1. januar givet kommunerne det, man havde håbet på.

»Udbud er en rigid proces, så det var tiltrængt med nogle nye muligheder, der skulle give mere fleksibilitet. De nye muligheder kræver dog også lidt flere ressourcer af både udbyder og tilbudsgiver. Men vi anbefaler altid udbyderne, at man skal bruge de nye muligheder, hvis man har overskud til det, da vi mener, at kontrakter bliver bedre af en forhandlings- eller dialogrunde,« siger Rikke Thorlund.

Vi er bange for, at det aldrig kommer igang. Hvis ikke de bliver brugt et halvt år efter, der er blevet mulighed for det, hvornår skulle de så?

Jakob Scharff, markedschef i Dansk Erhverv

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der dagligt vejleder og analyserer offentlig og privat samarbejde i udbudssager, er overvejende enige med KL. Kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Kenneth Skov Jensen mener, at brugen af de nye udbudsformer nok skal finde indpas, når udbyderne får øjnene op for mulighederne.

»Mange vil gerne se, hvornår andre bruger udbud ved forhandling. Så derfor er jeg sikker på, at det nok skal komme,« siger Kenneth Skov Jensen, der også forsøger at få flere til at benytte sig af de nye udbudsformer, da det vil gavne alle parter med mere dialog, som udbudsformerne åbner op for. Men han forstår godt, at mange fortsat benytter de klassiske udbudsformer.

»De gamle udbudsformer kræver mindre og er lettere at bruge. Og det vil man typisk foretrække, hvis man som offentlig institution skal bruge noget så simpelt som kuglepenne for eksempel,« siger Kenneth Skov Jensen.

Dansk Erhverv undrer sig over, at det offentlige er overraskede over mulighederne i de nye udbudsformer. Ifølge Jakob Scharff er alle bekendt med disse muligheder, og hvad de kan have af betydning for et udbud.

»Alle, der skal vide noget om de nye udbudsformer, ved det allerede. Virksomhederne har stået klar længe, og loven var så lang tid undervejs, at alle burde have været klar fra 1. januar. Bolden ligger hos de offentlige udbydere, og det, vi har set indtil nu, har været særdeles skuffende,« siger Jakob Scharff.

BRANCHENYT
Læs også