Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Topledere mister jordforbindelsen på jobbet

Danske topledere overvurderer deres evner til at træffe beslutninger, viser en analyse. Eksperter advarer om, at det kan føre til flere erhvervsskandaler og konkurser.

Torben Tolstøj kortlægger topchefers personlighed i sin virksomhed, People Test Systems A/S. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Danske topchefer overvurderer i stigende grad deres egne evner som beslutningstager. Det fremgår af en ny analyse af toplederes personlighed, tænkning og adfærd, som firmaet People Test Systems har udarbejdet på baggrund af i alt 844 tests af topledere nu og for 10 år siden.

»I de seneste 10 år er toplederne generelt begyndt at tro for meget på sig selv og deres evner. Derfor tager de ofte urealistiske beslutninger med alt for stor indbygget risiko,« siger Torben Tolstøj, som er adm. direktør i People Test Systems og ekspert i at teste toplederes personligheder.

Analysen kortlægger 36 karakteristika ved topledere. "Realistisk selvvurdering" er den af de 36 toplederegenskaber, som i løbet af 10 år er dalet klart mest efterfulgt af evnen til at organisere i detaljer.

Dokumentation

Uddrag fra undersøgelsens konklusioner:

»Ifølge People Test Systems’ undersøgelse af intelligens- og færdighedsanalysen træffer topledere i dag hurtigere beslutninger, når de sættes under tidspres, end for 10 år siden. Til gengæld er de også mindre korrekte i deres konklusioner. Hvis man skæver til resultaterne fra personanalysen, kan en mulig forklaring på den ændrede prioritering være, at moderne toplederne samtidig er mindre realistiske i deres vurdering af egne evner og kan have en tendens til at overdrive lidt mere end deres forgængere.«

Kilde: "Topledere før og nu", juni 2016, udarbejdet af People Test Systems og baseret på 844 svar fra topchefer og kandidater til topjob

Ifølge Helle Bruun Madsen, ledelsesrådgiver i Lederne, der er en faglig organisation for ledere, flugter undersøgelsens konklusioner meget godt med tidsånden, når topchefer i højere grad træffer beslutninger ud fra mavefornemmelse på bekostning af statistik og regneark.

»Det er altid godt at lytte til sin mave for at få den dimension ind, men det fører ikke nødvendigvis til den bedste beslutning, hvis man kun gør det. Lytter man udelukkende til mavefornemmelsen, risikerer man at blive handlingslammet og få truffet ingen eller dårlige beslutninger, og det smitter af på bundlinjen og kan skabe mistrivsel blandt medarbejderne,« siger Helle Bruun Madsen.

Også professor i ledelse ved Aarhus Universitet Anders Drejer nikker genkendende til undersøgelsens resultater, og han påpeger, at selvovervurderende chefer og beslutninger truffet på for spinkle grundlag kan føre deres virksomheder ud i kollaps. Han nævner konkursen i skibsbrændstofvirksomheden OW Bunker som eksempel– der pga. fejlslagne oliekontrakter og tab efter svindel måtte indgive konkursbegæring i 2014.

Toplederes kendetegn
Her er syv karakteristika, som Torben Tolstøj, der er ekspert i at teste kandidater til toplederjob, ser hos tidens topfolk i erhvervslivet:
  1. Intelligens. Topledere scorer generelt højere på IQ-test end menige medarbejdere. Testen er en logik- og intelligens-test, der vurderer, hvor hurtigt de træffer beslutninger samt kvaliteten af beslutningerne.
  2. Robusthed. Få begivenheder rammer dem hårdt, og de "flyder gerne ovenpå". Man kan dog også være for robust som topchef og overvurdere egne og organisationens evner.
  3. Motivation. Topledere er mere optimistiske af natur og bearbejder hurtigere personlige nederlag. De er hurtigere til at komme videre, hvis projekter mislykkes, virksomheden får dårlig omtale i pressen el.l.
  4. Ambitioner. De vil give mere og arbejde hårdere for at nå længere.
  5. Stress. Topledere har en meget høj stresstærskel. Der skal meget til, før de går ned.
  6. Udstråling. De er bedre til at tage styringen og være karismatiske. Vi kender dem fra grupper og møder, hvor de ikke nødvendigvis siger så meget, men de "fylder" meget.
  7. Omstilling. Topledere er ikke udpræget udviklingsparate. Det giver ofte en resultatorienteret organisation, fordi toplederen ser sit hold som en motor, der skal køre, så man når resultaterne. Medarbejderne skal helst være parate til at omstille sig, men chefen selv behøver ikke at få olie på tøjet.

Torben Tolstøj påpeger ligeledes faren for en virksomhed ved, at beslutninger træffes på et for løst fundament.

»Hvis en topleder tror, at han er Superman, kan han sætte nogle ting i værk, som presser organisationen for hårdt. Virksomheden risikerer økonomiske konsekvenser, og medarbejdere og ledere arbejder mere, end de reelt kan, uden at have ressourcerne og kompetencerne til den opgave, man bliver bedt om at løse,« siger Torben Tolstøj.

Det er dog ikke alle i rekrutteringsbranchen, der umiddelbart kan genkende analysens konklusion om, at topledere i stigende grad overvurderer egne evner og følger egne instinkter.

»Kravene til ledernes beslutningsdygtighed er blevet større de seneste 10 år, så derfor skal deres selvbevidsthed være til topkarakter,« siger adm. direktør i Mercuri Urval Christian Kurt Nielsen.

Vagn Sørensen, der igennem to årtier har siddet som bestyrelsesmedlem i en række topvirksomheder, er enig i den udlægning.

»Topledere sidder generelt kortere tid i direktørstolen i dag, og kravene til at træffe velovervejede beslutninger hurtigt er større. Derfor skal de bedste topledere have det samme billede af sig selv, som omverdenen har af dem,« siger han og understeger samtidig, at toplederne i dag i højere grad end tidligere er 'skærmet' af rådgivere og coaches, hvorfor de ifølge ham har lettere ved at bevare jordforbindelsen.

Rapporten fremhæver, at der også er områder, hvor toplederne har forbedret sig. Bl.a. er de i dag generelt mere intelligente og svinger mindre humørmæssigt.

BRANCHENYT
Læs også