Gammel Erhverv

Små virksomheder bliver drænet af tårnhøje bankgebyrer på udlandshandler

Danske virksomheder må betale langt højere gebyrer for handel med udlandet end konkurrenter i nabolandene. Det bremser især udviklingen og væksten i små virksomheder, mener industriens brancheorganisation DI.

Artiklens øverste billede
Dansk Industri møder stor frustration fra mange af sine mindre medlemmer på grund af høje bankgebyrer på handler med udlandet. Ofte betaler virksomhederne 12-15 gange så høje gebyrer sammenlignet med udenlandske konkurrenter Foto: NIMA STOCK

Udgifterne til bankgebyrer er ofte tårnhøje, når danske virksomheder enten modtager eller overfører penge til andre EU-lande. Og det kan især få konsekvenser på bundlinjen for små virksomheder.

Hvor det for en dansk virksomhed koster 15-30 kr. for hver udenlandshandel i euro og 40-50 kr. ved en handel i danske kroner, kan virksomheder i EU-lande slippe med et gebyr svarende til to-tre kr. Det viser en rapport fra Betalingsrådet.

Årsagen er, at Danmark ikke har tilsluttet den danske valuta til en forordning fra EU, som fastslår, at bankerne ikke må kræve højere gebyrer for en udenlandsk overførsel end en indenlandsk.

Derfor kan bankerne frit fastlægge et gebyr på grænseoverskridende overførsler i danske kroner – i modsætning til en bank i f.eks. Tyskland, som på grund af euroen som nationalvaluta er underlagt EU-forordningen.

I Danmark bliver de små virksomheder sorteper. De har ikke ressourcerne til at forhandle gode aftaler med bankerne, og deres konkurrenceevne bliver væsentligt svækket i forhold til lignende virksomheder i nabolandene, lyder kritikken fra industriens brancheorganisation DI.

»Når man fra politisk side er meget fokuseret på at skabe gode vilkår for små virksomheder, er det uforståeligt, at man ikke har tilsluttet den danske krone til EU-forordningen. De store virksomheder har gode bankaftaler og internationale konti. Men for en lille virksomhed, der eksporterer til f.eks. Tyskland eller Polen, er de tårnhøje gebyrer en barriere for vækst,« siger vicedirektør i DI, Kent Damsgaard.

For en lille virksomhed, der eksporterer til f.eks. Tyskland eller Polen, er de tårnhøje gebyrer en barriere for vækst

Kent Damsgaard, vicedirektør i Dansk Industri.

Det er dog ikke kun i euro-landene, at gebyrerne på udlandshandel er forsvindende lille i forhold til de danske. Virksomhederne på den anden side af Øresundsbroen slipper med et gebyr på ca. to svenske kroner pr. overførsel, fordi Sverige har tilsluttet sin valuta til EU-forordningen.

Et andet eksempel er, at en dansk virksomhed, som handler i euro, må betale et gebyr på 15-30 kr. for hver fakturering til udlandet. Men hvis virksomheden i stedet opretter en konto syd for grænsen, lyder gebyret på under tre kr.

»Når den danske krone ikke er en del af forordningen, er der frit spil for bankerne til at fastsætte gebyrer på grænseoverskridende handler. Det kan være en rigtig god forretning for bankerne. Men for mindre virksomheder er gebyrerne så høje, at de får karakter af en slags eksportafgift,« siger Kent Damsgaard.

»Det kan godt være, at et gebyr på 40-50 kr. ikke vælter læsset. Men hvis en lille virksomhed fakturerer flere tusinde ordrer til udlandet om året, går det udover investeringer i udvikling,« siger han.

Han opfordrer samtidig bankerne til at redegøre for, om gebyrerne på udenlandske handler står mål med bankernes omkostninger til at foretage overførelserne.

Men hos bankernes brancheforening, Finansrådet, sender man kritikken fra Dansk Industri i skammekrogen. Her afviser man, at bankerne udnytter det danske frirum til at fastlægge et højt gebyr på grænseoverskridende handler.

»Det er suverænt den enkelte bank, som vælger gebyrstørrelser, og som også har et overblik over omkostningerne ved at foretage overførslerne. Gebyrstørrelser er et vigtigt konkurrenceparameter blandt bankerne, og derfor er der også forskel blandt bankerne,« siger René Thomsen, der er kontorchef i Finansrådet.

Det kan godt være, at et gebyret på 40-50 kr. ikke vælter læsset. Men hvis en lille virksomhed fakturerer flere tusinde ordrer til udlandet om året, går det udover investeringer i udvikling

Kent Damsgaard, , vicedirektør i Dansk Industri.

Den tidligere SR-regering afviste over to omgange at tilslutte kronen til EU-forordningen, da oppositionen spurgte ind til det. Senest i 2014, da Henrik Sass Larsen (S) var erhvervs- og vækstminister, med argumentet om, at Finland ifølge Nordisk Råds rapport fra 2009 ikke havde lavere bankgebyrer end Danmark, til trods for at finnerne er tilsluttet forordningen.

Men selvom der er sket meget med bankgebyrerne siden 2009, og regeringsmagten i mellemtiden har skiftet hænder, er tonerne fra Erhvervs- og Vækstministeriet ikke ændret synderligt.

»Jeg ser meget gerne, at vi får en stærkere konkurrence på markedet for betalingstjenester, da det forhåbentlig kan give sig udslag i lavere priser. Og der er faktisk en revision af EU-reguleringen på vej, der kan bane vejen for, at nye innovative aktører kan tilbyde mere effektive og billigere betalingsløsninger. Det synes jeg er en væsentlig bedre vej at gå end at indføre prisregulering,« siger erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i et skriftligt svar til Finans.

Han afviser dermed, at kronen skal indlemmes i forordningen, men sætter i stedet sin lid til, at den kommende revision af EU-reguleringen kan øge konkurrencen for bankene, så gebyrerne bliver presset ned.

Men hos erhvervslivet tager man ikke ministerens svar for gode varer.

»Det er netop konkurrencen bankerne imellem, der skal presse gebyrerne ned. Men vi kan konstatere, at niveauet er meget højt over hele banksektoren alligevel. Det kalder på at indføre en strammere regulering af gebyrerne,« siger vicedirektør i DI, Kent Damsgaard.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.