Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Et år som direktør = 175 mio. kr. i bonus. Her er Nets' største vindere

Der har været en guldrandet forretning for mange at skrive Nets på visitkortet.

Bo Nilsson, adm. direktør hos Nets. Foto: Charlotte de la Fuente

Når Nets, selskabet bag dankort og betalingsservice, børsnoteres inden udgangen af september, står 70 ledende medarbejdere til at score mellem 8 og 679 mio. kr.

Ledelsen bliver belønnet med aktier for i alt 1,6-2,4 mia. kr. af kapitalfondene Advent International, Bain Capital samt de danske pensionsopspares pengetank ATP.

Investorer er bekymrede for, at gaveregnen skader selskabet på sigt, fordi intet incitamentsprogram vil kunne måle sig med den gevinst, topfolkene nu kan se frem til. Nets' chefer kan imidlertid glæder sig over, at de - i flere tilfælde efter kort tid i jobbet - bliver økonomisk uafhængige.

Finansdirektør Klaus Pedersen, der skiftede fra Chr. Hansen i september 2015, står til at score 175 mio. kr. i ren aktiegevinst, hvis Nets børsnoteres til den højeste udbudskurs. Asger Hattel, der skiftede fra TDC for halvandet år siden, står til at score 145 mio. kr. efter halvandet år i jobbet.

Her er listen over de største topscorere i Nets:

Bo Nilsson, Adm. direktør:

  • Ansat: Maj 2013 (tidl. Grupo Leya)
  • Aktier: 4.241.045
  • Værdi: 679 mio. kr. (ved 160 kr. pr. styk)

 Klaus Pedersen, Finansdirektør:

  • Ansat: September 2015 (tidl. Chr. Hansen)
  • Aktier: 1.094.316
  • Værdi: 175 mio. kr.

Asger Hattel, Group Executive Vice President Nets Group

  • Ansat: April 2015 (tidl. TDC)
  • Aktier: 903.832
  • Værdi: 145 mio. kr.

Pia Jørgensen, Teknologidirektør, Group EVP Nets Denmark

  • Ansat: 2014 (tidl. JPMorgan)
  • Aktier: 739.918
  • Værdi: 118 mio. kr.

Niels Mortensen, Driftsdirektør

  • Ansat: Maj 2015 (tidl. RSA Nordic (Codan, Trygg Hansa))
  • Aktier: 713.561
  • Værdi: 114 mio. kr.

Freddy Haraldsen, Group Executive Vice President at Nets

  • Ansat: Juni 2010
  • Aktier: 739.918
  • Værdi: 118 mio. kr.

Susanne Brønnum, Group Executive Vice President Nets Denmark A/S

  • Ansat: August 1997
  • Aktier: 739.918
  • Værdi: 118 mio. kr.

Frode Åsheim, Group EVP, BU Corporate Services

  • Ansat: Juni 2006
  • Aktier: 739.918
  • Værdi: 118 mio. kr.

Kilde: Nets' prospekt

Læs også