Serier
0

Regioner kræver mere konkurrence til Falck efter mislykket milliardudbud

Danske Regioner vil finde ud af, hvordan de kan tiltrække nye firmaer, der kan give Falck konkurrence på det danske ambulancemarked.

Advarselsblink over Falck
Danske Regioner er utilfreds med situationen på det danske ambulancemarked, der er domineret af Falck Foto: Mikkel Berg Pedersen

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans 40 dage

Sagen om det mislykkede milliardudbud af ambulancedriften i Region Syddanmark, får politikerne til at varsle handling over for Falcks dominans.

Formand for Danske Regioner Bent Hansen siger, at regionerne har igangsat et arbejde, der skal undersøge, hvordan konkurrencen på markedet skærpes.

»Som billedet ser ud i øjeblikket, er vi ikke tilfredse med konkurrencesituationen på ambulancedriften. Det er Bios-sagen et eksempel på,« siger Bent Hansen.

I 2014 vandt hollandske Bios hovedparten af ambulancedriften i Region Syddanmark, men som omtalt på Finans drænede Falck efterfølgende regionen for ambulancereddere med ekstraordinært lukrative tilbud til redderne om at følge med Falck til andre landsdele.

De manglende reddere var ifølge Bios hovedforklaringen på, at firmaet aldrig fik økonomi i driften, og firmaet gik konkurs i sommer. Siden har Region Syddanmark selv overtaget ambulancerne.

Sagen kort
  • Da Falck tabte et milliardudbud om ambulancedriften i Region Syddanmark til Bios, drænede Falck landsdelen for hundredvis af ambulancereddere.
  • Manglende reddere var ifølge Bios den direkte årsag til, at virksomheden aldrig fik økonomi i driften, og selskabet gik konkurs i sommer.
  • Redderne i Syddanmark flyttede med Falck til andre landsdele på usædvanlige vilkår, der f.eks. indebar, at redderne kan omregne transporttid til arbejdstid.

Bent Hansen peger på, at det ikke er første gang, et udbud af ambulancedriften er kørt af sporet.

»Vi er nødt til at se på, hvilke barrierer der er for, at nye selskaber finder det attraktivt at køre ambulance i Danmark,« siger Bent Hansen.

Flere politikere på Christiansborg efterlyser også mere konkurrence til Falck.

Sundhedsminister Sophie Løhde siger i en kommentar, at det er vanskeligt at vide, hvad der præcis skete, efter at Falck mistede kontrakten til Bios i Region Syddanmark, men hun har noteret sig, at Konkurrencestyrelsen undersøger sagen.

»En øget konkurrence på ambulanceområdet er i alles interesse, og derfor er det også udmærket, at regionerne, som har ansvaret for akutberedskabet og indgår aftaler med operatørerne, ser på, hvordan konkurrencen kan styrkes på det her område,« siger hun.

Kommunikationschef i Falck Louis Illum Honoré oplyser, at Falck medvirker positivt til Danske Regioners arbejde:

»Det er både i borgernes, regionernes og Falcks interesse objektivt at afdække, hvordan patienter og tilskadekomne modtager den bedste ambulancetjeneste til færrest mulige skattekroner,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også