Serier

Nets beskyldt for at hemmeligholde oplysninger forud for børsnotering

Allerede i sommer vidste Nets ifølge Finans’ kilder, at Danske Banks Mobilepay forhandlede med bankerne bag betalingsløsningen Swipp, der var på vej i opløsning. Investorer mener, at det havde været relevant at dele oplysningerne.

Børsnedturen i Nets
Bo Nilsson, adm. direktør hos Nets, mener ikke, at konkurrencesituationen har forandret sig, selvom Mobilepay er styrket og gentagne gange har blæst til angreb. Foto: Sofia Busk.

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans 40 dage

Aktiekursen i nyligt børsnoterede Nets A/S er styrtdykket, efter at landets banker stik imod alle forventninger gik sammen i Mobilepay for at blæse til fælles angreb. Nu viser det sig, at udviklingen næppe kan have været så uventet for Nets, som det tilsyneladende var for børsmarkedet. Nets var nemlig orienteret om, at 72 Swipp-banker forhandlede med Mobilepay allerede før børsnoteringen, fortæller kilder tæt på processen til Finans.

Blandt investorer og analytikere, som Finans har talt med, opfattes det som en helt central oplysning, som de gerne ville have kendt til. Men oplysningen blev ikke lagt tydeligt frem for investorerne forud for børsnoteringen d. 23. september. Det er uklart, hvorvidt Nets var juridisk forpligtet til at orientere om forhandlingerne vedrørende Swipp og Mobilepay.

Serie: Børsnedturen i Nets
  • Nets indtog i september Fondsbørsen som konger med Danmarkshistoriens tredjestørste børsnotering. I dag ligner Nets årets børsflop.
  • Aktionærerne har siden den 23. september set milliarder barberet af selskabets markedsværdi, men til gengæld er de tidligere ejere, to amerikanske kapitalfonde og en dansk pensionskasse, og 70 medarbejdere blevet belønnet med afkast i milliardklassen.
  • Finans stiller skarpt på historien om den opsigtsvækkende børsnotering. Læs med i juledagene.

»For mig ville det have været en vigtig oplysning. Det havde helt sikkert påvirket min værdiansættelse, hvis jeg havde været bekendt med, at der var forhandlinger mellem Mobilepay og Swipp-bankerne,« siger Kasper Brix-Andersen, der som chefporteføljeforvalter i Bankinvest er en af de mange investorer, der har tabt på at investere i Nets.

Den daværende formand for Swipp, Nykredit-direktør Anders Jensen, ønsker ikke at kommentere sagen. Men Finans har talt med centrale kilder, der oplyser, at Swipp-bankerne i sommer forhandlede med både Mobilepay og Nets, som begge var orienteret om, at bankerne også forhandlede til den anden side.

Finans har forelagt oplysningerne for Nets’ adm. direktør, Bo Nilsson, som ikke ønsker at kommentere et forhandlingsforløb. Han understreger dog, at Nets ikke opfatter konkurrencesituationen som forandret trods Swipp-bankernes skifte til Mobilepay.

Kort om Nets
  • Nets driver dankortet, betalingsservice og har en aftale med den danske stat om at varetage driften af NemID. Nets står også bag e-Boks, hvor danskere modtager deres digitale post fra det offentlige.
  • Nets blev stiftet som PBS i 1968 og introducerede dankortet i 1983. Selskabet kom til at hedde Nets i 2010 efter en fusion med norske Nordito.
  • Indtil 2014 var Nets ejet af knapt 200 danske og norske pengeinstitutter. Nordea, norske DNB og Danske Bank var de største aktionærer i selskabet, mens også Danmarks Nationalbank ejede ca. 10 pct.
  • I juli 2014 skiftede Nets ejere. De amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital og den danske pensionkasse ATP købte selskabet for 17 mia. kr.
  • Den 23. september 2016 blev Nets børsnoteret til en markedsværdi på 30 mia. kr.
  • Nets havde i 2015 ca. 2500 ansatte og driver betalingssystemer i hele Norden. Nets servicerede i 2015 35,1 mio. betalingskort og 7,3 mia. korttransaktioner.
  • Nets har hovedsæde i Ballerup i Danmark, men også afdelinger i Norge, Sverige, Finland og Estland.
  • Kilde: Nets, 2015.

Børsmarkedet har tilsyneladende en anden holdning. Da Nordea 20 dage efter Nets’ børsnotering gik over til Mobilepay, faldt Nets’ aktiekurs på dagen for nyheden med 4,4 pct. Siden er den fortsat ned og ligger i dag mere end 17  pct. under første handelsdag.

I børsprospektet skriver Nets, at der kan komme ændringer i konkurrencesituationen på en række punkter, også i forhold til Mobilepay. Jesper Lau Hansen, professor i børsret ved Københavns Universitet, vil ikke vurdere den konkrete sag. På det generelle plan siger han:

»Det handler om, hvorvidt oplysningen havde fået investorer og analytikere til at sætte en anden pris på aktien. Hvis det er tilfældet, er det som udgangspunkt en oplysning, der skal gives videre til investorerne.«

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også