Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Milliarder i spil: Så vilde er pengene i klubfodbolden

Selv om tempoet er sat lidt ned i europæisk klubfodbold, sidder spenderbukserne i den grad stadig løst. Men milliardtabene er dog blevet mindre hvert år siden 2011.

Real Madrid-helten Sergio Ramos scorer til 1-0 i Champions League-finalen mod bysbørnene fra Atletico Madrid. Senere hæver han det eftertragtede trofæ efter Real Madrid-sejr i straffesparkskonkurrence. Foto: Andrew Medichini/AP

Penge er ikke noget vi har, men noget vi bruger. Nogenlunde sådan må det være at være fodboldboss i Europa. Ret skal være ret. Helt så mange penge som tidligere bruger de ikke længere, og de svimlende milliardunderskud i euro, man f.eks. kunne se mellem 2009 og 2012, er nu faldet til under en halv mia. euro.

Det fik sidste år UEFA til at konkludere i sin benchmarkingrapport for 2014, at de fodboldøkonomiske værste år - som var 2010 og 2011 - nu er fortid. Forståeligt nok, fordi begge de år gav akkumulerede underskud på 1,6 mia. euro. Det er ca. 12 mia. kr. hvert år. De tab er nu trods alt nede på, hvad der svarer til 3,6 mia. kr. i de 696 klubber fra de 54 medlemslande i UEFA

Det er ellers ikke, fordi klubberne har problemer med at hente indtægter. De er vokset uafbrudt i årevis rent omsætningsmæssigt, men da afkastet i fodboldklubber måles i trofæer og ikke bundlinje er det ikke nødvendigvis overskudsgraden, man kerer sig om på direktionskontorerne i topklubberne.

Men indtægterne er man dybt afhængige af. Uden dem ingen penge til at købe spillere og lønne dem for, men om de lige klinger ind på bundlinjen går man ikke så meget op i, eller har i hvert fald ikke gjort det, indtil UEFA indførte nogle strengere finansielle regler og truede med udelukkelse af de europæiske turneringer uden økonomisk orden i huset.

I 2014 hentede klubberne således 15,9 mia. euro hjem i indtægter, og det beløb stiger år for år og har gjort det i lang tid.

Mens klubberne groft sagt skal bruge så mange penge på en ting - spillerlønninger - som muligt for at blive en succes, kan de til gengæld glæde sig over, at indtægtssiden er mere mangfoldig.

Indtægterne hviler faktisk på fem ben med tv-penge som den største og vigtigste post i det spil. Tv-penge stod i 2014 for en tredjedel af klubbernes indtægter med 5,3 mia. euro, men her skal man være forsigtig med at konkludere for bredt. Det kommer især England til gode. Landets Premier League har med afstand verdens bedste tv-aftale, der lægger 2 mia. euro i de engelske klubkasser om året.

Og det er også den forbedrede tv-aftale fra 2014, der trækker det meste af den vækst, som Europas fodboldklubber fik i omsætningen i 2014. 654 mio. euro ud af ca. 900 mio. euro stammer fra den aftale, som Premier League-klubberne indgik det år. Andre 108 mio. euro stammer fra den nye aftale i den tyske Bundesliga.

Der er også lande, der trækker i den anden retning. Ukraine, Rusland og Tyrkiet, der hver især er relativt store fodboldlande, mærkede de politiske spændinger i 2014 og havde kraftig nedgang i indtægterne bl.a. pga. valutauro.

Men ud over de 5,3 mia. euro i tv-penge kommer der også 4 mia. euro i kassen via sponsorater. Igen går størstedelen til de største klubber, men sådan er det så ubarmhjertigt i fodboldverdenen og svært at lave om på.

Den tredje store indtægtspost er billetterne, men entreindtægterne er under pres. Godt nok gav de 2,5 mia. euro i 2014, men det var et fald på 1 pct., og det vidner om, at klubfodbolden finder sig i publikumskrise. Det er altså ikke bare et dansk fænomen i Superligaen.

Præmiepenge, merchandise og andre indtægter udgør de sidste cirka 4 mia. euro i klubbernes indtægterne.

Men nok om indtægter. Der er jo også den kedelige side af balancen, hvor omkostningerne befinder sig. Og selv om klubberne hentede 15,9 mia. euro i 2014, var udgiftsposten endnu højere med 16,4 mia. euro. Alle omkostningers moder i fodbold er lønninger og i helt overvejende grad spillerlønninger.

Lønningerne tegner sig for 60 pct. af omkostningerne, og ud af lønningerne tegner spillerne sig for over 70 pct. Ikke så underligt når man ser spillerlønningernes eksplosive stigninger over de seneste 20 år. Pilen peger op, op, op.

Men det er ikke så mystisk som det måske lyder for folk med almindelige job. I en fodboldklub gælder det groft sagt om at bruge rub og stub på spillerlønninger, fordi det er på den måde, man henter de famøse pokaler hjem på. Den bedste træner eller sportsdirektør kan selvfølgelig være medvirkende til pokalhøsten også, men når alt kommer til alt, så er det på plænen, at trofædysten afgøres, og de højeste lønninger går alt andet lige til de bedste spillere.

Men engang imellem kigger Leicester City alligevel forbi og vinder det engelske mesterskab. Så nok har pengene magt og indflydelse, men bolden er stadig rund og alt det der.

BRANCHENYT
Læs også