Gammel Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Læs højdepunkter fra aflyttet samtale, som fik Hummels tyrkiske partner til at anmelde bortvist direktør til Stadil-familien

Vi har samlet de vigtigste passager i samtalen, der har fået Stadil-familien til at meddele, at de vil politianmelde den nu bortviste Hummel-direktør Søren Schriver. Hør lydfilen nederst i artiklen.

Søren Schriver blevet bortvist, efter familien bag Hummel fik tilsendt komprimenterende materiale om skjulte aftaler mellem Søren Schriver og Hummels tyrkiske partner. Foto: Christian Klindt Sølbeck

På et møde i Istanbul kort før jul mellem Hummels tyrkiske partner Zeynel Akbulut og den nu bortviste Hummel-direktør Søren Schriver udtrykker tyrkeren frygt for at miste alt, hvis de skjulte aftaler, han har indgået med Søren Schriver, kommer frem. Den bortviste Hummel-direktør forsikrer tyrkeren om, at ingen kender til aftalerne.

Men tyrkeren optager seancen og sender efterfølgende lydfilen til Stadil-familien. Her er højdepunkterne:

Søren Schriver, mens han tegner en selskabskonstruktion på en planche:

»Du vil få et Newco (nyt selskab) - det er dit nye selskab. Det selskab vil eje en bygning - er du med? Det Newco vil have indgået en aftale med Akbulut (den tyrkiske partners selskab) på købsret og lease. Er du med? Er det korrekt? Newco vil eje bygningen, og vil have en aftale om bygningen med Akbulut. Jeg ved ikke, om du vil have en konstruktion med et eller to selskaber - det er op til dig. Du har også en call option her - om at du kan købe indenfor tre år. Herovre er mit selskab, Osman-selskabet. Osman-selskabet, dig og mig, vi har denne aftale mellem os. Jeg har en - der er ingen grund til at vi nogensinde skal vise den til nogen andre.«

Zeynel Akbulut:

»At indgå en skriftlig aftale er meget farligt for mig.«

Søren Schriver:

»Men Zeynel (Akbulut) du skal tage hen til banken og låne 2,3 mio. lira (4,5 mio. kr.) og give dem til mig.«

Zeynel Akbulut:

»Jeg ved ikke, men for øjeblikket betaler jeg 8 millioner lira (16 mio. kr.), men jeg skal betale 2 milo. lira (4 mio. kr.) for at have pengene til selskabet. Omkring de 10 mio. lira, så ved jeg ikke, om banken vil give mig dem eller ej, det ved jeg ikke.«

Søren Schriver:

»Men du bliver nødt til at indse, at det er meget vigtigt. Jeg risikerer hele min karriere ved at give dig denne bygning. Allerede nu fortæller jeg bestyrelsen (for Hummel, red.) alle mulige ting om din side af sagen. Det er for sent for mig at bakke ud nu. Og mellem dig og mig. Jeg ejer 33 pct. af det hele. Jeg ejer det. Og jeg er nødt til at have en mulighed for at cashe ud.«

Zeynel Akbulut:

»Det er ikke min hovedforretning. Min hovedforretning er Akbulut. Jeg er bange for at miste Akbulut-forretningen, hvis nogen går til Stadil-familien.«

Søren Schriver:

»Men Zeynel, vi har allerede en aftale omkring 10 pct. (skjult aftale om, at Søren Schriver igennem et tyrkisk selskab har ejerandel af Akbulut, red.) og ingen kender til det.«

Læs også