Gammel Finans
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Danske Bank har de mest sikre erhvervskunder

Danske Bank er second to none i en måling af, hvor sikre bankernes erhvervskunder er. Nordea er faldet tilbage.

Som ansvarlig for Danske Banks erhvervsudlån i Danmark glæder direktør Niels Bang-Hansen sig over Danske Banks topplacering i en undersøgelse af kvaliteten af bankernes erhvervskunder.

Hvis det siger noget om en bank, hvilke kunder den omgås, har Danske Bank grund til at være tilfreds.

En ny, omfattende analyse fra Aalborg Universitet fastslår, at Danske Bank skiller sig ud som den bank i Danmark, der har de suverænt mest sikre erhvervskunder.

I gennemsnit har de undersøgte bankers erhvervskunder 37 øres egenkapital for hver krone, de låner. Danske Banks erhvervskunder har 48 øres egenkapital. Sidste år havde Danske Bank også de mest sikre kunder.

»Flere er bekymrede for, om banker i en iver efter at få volumen og vokse går på kompromis i kreditgivningen. Denne undersøgelse bekræfter, at vi er konstante i vores kreditgivning, selv når konkurrencen er tiltagende,« siger Niels Bang-Hansen, direktør i Business Banking Danmark i Danske Bank.

Danske Banks egne tal viser, at den konservative linje ikke giver bagslag i konkurrencen med resten af banksektoren.

»Vi har i år vundet en halv pct. i markedsandel, når vi sammenligner vores udlån med det samlede udlån opgjort af Nationalbanken,« siger Niels Bang-Hansen.

Sidste år var Danske Bank og Nordeas erhvervskunder lige sikre, men det seneste år er gearingen øget hos Nordeas kunder. Det har fået kundernes egenkapital til at falde fra 46 til 40 øre pr. lånte krone. Men Nordea afviser, at storbanken i kampen om kunderne har slækket på kreditpolitikken.

»Den eneste forklaring kan være, at vi gør meget ud af langsigtede relationer. Det betyder, at vi gør vores yderste for at hjælpe vores kunder, når de får det svært. Men vi er ikke dumdristige,« siger Peter Lybecker, øverste chef for Nordea i Danmark.

Undersøgelsen fokuserer på mindre erhvervskunder med op til 40 mio. kr. i lån. Hvis de store erhvervskunder var med, havde Danske Bank distanceret konkurrenterne endnu mere.

»Netop fordi Danske Bank er så forsigtig i omgangen med kunder, undrer jeg mig over debatten om, at Danske Bank bør splittes op i to dele. Det kan godt være, at Danske Bank er stor – endda meget stor – men den er blevet det på en fornuftig måde – i hvert fald herhjemme,« siger Lars Krull.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her

Læs også
Top job