Finans
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Bagmandspolitiet taber spektakulær EBH-sag

Bagmandspolitiet tabte spektakulær sag om kursmanipulation. Retten i Hjørring frifandt onsdag det såkaldte direktørnetværk i en højtprofileret sag om kursmanipulation, bedrageri og mandatsvig.

Til sidst i forløbet videresolgte EBH Bank til Morsø Sparekasse Fonden, som Jørn Balch Christensen var leder af, hvilket påstås at være bedrageri til 1,3 millioner kroner. Foto: Niels Hougaard

Bagmandspolitiet gik efter lange ubetingede fængselsstraffe til otte tidligere ledende medarbejdere fra EBH Bank, Morsø Sparekasse og Sparekassen Kronjylland. Men i stedet endte den højtprofilerede sag om kursmanipulation, bedrageri og mandatsvig mod det såkaldte direktørnetværk med frifindelser til alle implicerede, da byretten i Hjørring onsdag afgjorde den langstrakte retssag.

Dermed kunne EBH Banks tidligere direktør Finn Strier Poulsen, tidligere formand Egon Korsbæk og tidligere fondschef Henrik Sylvester Larsen sammen med Sparekassen Kronjyllands tidligere ordførende direktør Jakob Leth, tidligere underdirektør Ove Frank Hauge Knudsen og tidligere fondschef Tonny Elsberg samt Morsø Sparekasses tidligere adm. dir. Jørn Balch Christensen alle forlade retten som frifundne.

Sagen er unik, fordi den har omhandlet anklager om kursmanipulation begået i et tæt samarbejde mellem ledelserne i tre pengeinstitutter, som grundet en række handler har været anklaget for at have begunstiget flere af de tiltaltes ægtefæller, nære familiemedlemmer og bekendte med kursgevinster for i alt 6,9 mio. kr.

Sparekassen Kronjylland valgte tidligt i forløbet at betale en bøde på 5 mio. kr., og har derfor ikke været involveret i sagen. EBH Bank og Morsø Sparekasse eksisterer ikke længere.

BRANCHENYT
Læs også