Finans
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

The Big Short - sjov, god men også gammel vin på nye flasker

En af de meste ventede finansfilm i lang tid, »The Big Short«, har premiere torsdag i danske biografer. Men er den god? Hør hvad en finansdirektør fik ud af filmen.

Finansdirektør i Arbejdernes Landsbank, Lone Kjærgaard, var underholdt men ikke vildt imponeret over årets første store finansfilm

Folk med hang til detaljer om Wall Street, åleglatte bankfolk og ufattelige beløb i dollars har formentlig set frem til filmen »The Big Short«.

Filmen har premiere i danske biografer torsdag, og derfor inviterede vi finansdirektør i Arbejdernes Landsbank, Lone Kjærgaard, i biografen for at give sit syn på filmen. Udover bankverdenen har hun bl.a. en fortid i Nationalbanken og i Realkreditrådet.

»Det er en rigtig god film. Jeg kender produkterne og finansverdenen, men hvis man er udenforstående, kan det måske være svært at forstå de mange fagtermer. Også selv om filmen sådan set er pædagogisk nok og forsøger at få alle med,« lyder hendes umiddelbare reaktion.

Filmen bygger på bogen af samme navn. Den er skrevet i 2010 af Michael Lewis og handler om optakten til kollapset i det amerikanske boligmarked og senere verdensøkonomien.

Kernen i historien er en lille gruppe mennesker, der spekulerer i, at markedet vil falde sammen. Den første, som ser lyset, er talspecialisten Michael Burry, som udover at høre heavyrock og gå i bare tæer bestyrer en hedgefond.

Han begynder i 2005 at se tegn på en boligboble og beslutter sig for at spekulere imod de store finanshuse og den amerikanske økonomi. Burry forventer, at den amerikanske økonomi er så oppustet, at den vil kollapse.

»Der er en masse lærdom fra film som denne. Især at vi mennesker er flokdyr og meget autoritetstro. Vi tror på det, når vi får at vide, at boligmarkedet er stabilt og ikke kan bryde sammen. Læren er, at man skal grave sig ned i tingene frem for bare at tro og have mod til at sige fra,« siger Lone Kjærgaard.

Burry forudser, at markedet vil kollapse i andet kvartal af 2007 og investerer i alt 1,3 mia. dollars på sin analyse trods rasende fondsejere, der truer med bål og brand.

Der er en masse lærdom fra film som denne. Især at vi mennesker er flokdyr og meget autoritetstro.

Lone Kjærgaard, finansdirektør

Det gør han ved at skabe et marked for credit default swaps, der er et finansielt instrument til at håndtere kreditrisiko, og som bankerne gerne sælger til ham. De ser ham som en idiot.

Også andre ser Burrys fidus og følger trop. Blandt andre Mark Baum (Steve Carell), der er chef for en anden hedgefond og investerer sammen med dealeren Jared Vennett (Ryan Gosling).

Så venter de. Og venter. Imens penge fosser ud af deres egne kasser.

Et centralt punkt i filmen er et bankprodukt kaldet CDO, collateralized debt obligations, hvor bankerne blandt andet gennem svindel ompakkede dårlige lån - blandt andet de efterhånden berømte subprimelån - som de solgte dem videre med bedst mulige ratings i et stort forskruet finanssystem.

I filmen er CDO’s forklaret som genbrug af tre dage gamle fiskerester i en helt ny ret. Ingen ved, de spiser gammel fisk.

Man får det indtryk, at det er hat og briller i bankerne. Det kæmper vi stadig med.

Lone Kjærgaard, finansdirektør

CDO’s fører til et andet produkt, syntetiske CDO’s, der gør slemt til værre ved at genere lån på lån i en stor grød af finansielt møg, som banker og investorer slubrer i sig. Det ruller som dominobrikker. Mark Baum finder ud af dette på en konference i Las Vegas og opdager til sin skræk omfanget af svindel, der kan lægge USA og dermed store dele af verden ned.

»Jeg har ikke været ansat i en stor bank i USA. Heldigvis, fristes jeg til at sige efter at have set filmen. Det er jo nok sat på spidsen, for der har helt sikkert være masser af hæderlige bankfolk også. Men man får det indtryk, at det er hat og briller i bankerne. Det kæmper vi stadig med. Vi er nok en af de brancher, folk har mindst tillid til, og en film som denne puster jo til holdningen,« siger Lone Kjærgaard.

Imens Burry og Baum venter på kollapset, blæser alle andre ud ad den finansielle motorvej. De ser sig ikke til siden, og kvikke bemærkninger fyger gennem filmen som yellow cabs forbi Central Park. Der er ingen stopklods.

Især Burry kører på de sidste økonomiske dampe i tanken, da finanskrisen som forudset ruller i 2007. Realkreditinstitutioner lukker, banker går nedenom og hjem. Seks millioner amerikanere mister deres hjem, otte millioner deres job. Milliarder af dollars bliver tabt.

Imens sikrer Michael Burry en profit på 489 pct. til hedgefonden, og også Mark Baums firma skovler enorme dollarbeløb ind på deres spekulation.En væsentlig pointe, lyder en lille anke fra Lone Kjærgaard.

»De bliver fremstillet som en slags helte i filmen, der fra kældre rundt omkring går mod de store spillere med stort mod. Mod havde de ubetinget, men de var også selv finansielle spekulanter på Wall Street. Det er jo ikke sådan, at de spekulerede i kollapset alene for deres børns skyld. De ville tjene penge som alle andre,« lyder det fra Lone Kjærgaard.

Hendes konklusion er dog, at »The Big Short« er en vigtig film.

Især for den yngre generation, for hvem finanskrisen mest er noget forældre har fortalt om. Og selv om der er stor forskel på realkreditmarkedet i USA og i Danmark, og langt færre mennesker herhjemme blev ramt af krisen sammenlignet med USA, er der en vigtig lære:  

»Det er vigtigt hele tiden at blive minde om krisen. Også næsten 10 år efter. Denne historie viser jo, at det er dem, der tør stille spørgsmålene til ofte utrolig komplekse ting, og som går i dybden, der har fat i den lange ende.«

Jeg følte mig godt underholdt, men ikke nødvendigvis meget klogere.

Lone Kjærgaard, finansdirektør

Finans opererer hverken med hjerter eller stjerner, men det skal ikke forhindre en karakter fra Lone Kjærgaard. »The big Short« får fire ud af seks mulige dollartegn fra finansdirektøren.

»Der er meget finansnørderi i filmen, og man sidder ikke tilbage med nye vinkler eller ny information om perioden. Men historien er god, filmen er virkelig sjov, og skuespillerne er rigtig gode. Jeg følte mig godt underholdt, men ikke nødvendigvis meget klogere.«

BRANCHENYT
Læs også