Pga. inflation har danskerne mistet i alt 34 mia. kr. i tabt købekraft på 10 år ved at have mange penge stående på indlånskonti.
En gennemsnitlig dansk familie har mistet 1.400 kr. om året de seneste 10 år. Ikke ved at gamble, men ved at spare op. Sådan lyder den triste konklusion, når man kobler de seneste tal for danskernes opsparing fra Danmarks Nationalbank sammen med de seneste 10 års inflation.
Problemet er helt konkret, at danskernes opsparing på indlånskonti – den rundede for første gang 500 mia. kr. sidste år, hvilket er en stigning på 58 pct. på 10 år – enten har en meget lav eller slet ingen rente. Værdien af pengene bliver derfor udhulet af prisstigninger på varer og ydelser.
»På den måde er danskerne gået glip af i gennemsnit 1.392 kr. hvert eneste år i 10 år,« siger Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord.
Samlet set er vi gået glip af 3,4 mia. kr. om året de seneste 10 år eller i alt 34 mia. kr., som kunne være brugt på fornøjelser eller til at spare ekstra op til alderdommen.
Jeg ville foretrække, at danskerne brugte noget af indlånet til at nedbringe gælden.
Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.
Spar Nord opfordrer danskerne til at tænke nøje over, om de rent faktisk har behov for at have så mange penge stående på indlånskonti.
»Jeg tror ikke, at alle er klar over, at de rent faktisk er gået glip af så mange penge, når de sætter dem ind på indlånskonti. Nogle danskere kan formentlig med fordel placere nogle af pengene i aktier eller i investeringsbeviser, hvor risikoen måske nok er lidt højere, men det samme er sandsynligheden for afkast,« siger Jens Nyholm.
Danskere, som ikke bryder sig om den mindste risiko, og derfor partout vil lade pengene stå på en konto, kan mindske det årlige tab.
»Der findes altså stadig banker, hvor kunderne kan få en rente på op til 1 pct. Det kræver, at man binder pengene et år, men det er dog bedre end ingenting,« siger John Norden, partner i Mybanker.dk, hvor danskerne netop har mulighed for at finde de banker, som giver de bedste renter.
Handelsbanken opfordrer danskerne til at nedbringe gælden i stedet.
»Finanskrisens konsekvenser skræmmer. Derfor vil vi gerne have en buffer til uforudsete udgifter, og det er fornuftigt. Jeg ville dog foretrække, at danskerne brugte noget af indlånet til at nedbringe gælden,« siger Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.
|
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
Samlet indlån (mio. kr.) |
292.578 |
319.427 |
345.768 |
367.784 |
370.126 |
410.368 |
412.152 |
432.759 |
453.855 |
464.075 |
504.063 |
Indlån pr. famlie (kr.) |
117.050 |
126.901 |
136.556 |
144.378 |
144.360 |
159.464 |
159.472 |
166.860 |
174.033 |
177.044 |
191.180 |
Tab/gevinst i forhold til inflationen (kr.) |
-1.135 |
-812 |
563 |
-1.501 |
-291 |
-2.591 |
-3.312 |
-2.996 |
-1.376 |
-999 |
-860 |