Finans
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nordea har Danmarks mest utilfredse bankkunder

Danske Bank har givet depechen videre til Nordea i konkurrencen om at have flest utilfredse kunder.

Thomas Mitchell, privatkundechef i Danske Bank, er godt tilfreds med, at banken nu har overhalet Nordea i kundetilfredshed. Foto: Niels Hougaard

Danmark har fået en ny danmarksmester i utilfredse kunder. For mens Danske Bank i årevis har rodet rundt i bunden med flest utilfredse kunder blandt de største banker, har Nordea for første gang overhalet ærkerivalen i netop den disciplin.

Det viser en undersøgelse fra Voxmeter, som er baseret på mere end 1.000 interview med danskere om deres bankoplevelser.

»Jeg ville være bekymret og sætte nye tiltag i gang, hvis jeg var ledelsen i Nordea. Kundetilfredsheden har været stærkt faldende igennem længere tid, så det er ikke kun dette års negative omtale om skattely i Panama, som ligger bag udviklingen, selv om den nok ikke har hjulpet på situationen,« siger Christian Stjer, adm. direktør i Voxmeter.

Han peger på, at kunderne betragter Nordeas services som mindre relevant end tidligere.

Kunderne vurderer, at produkterne er blevet dyrere,

Christian Stjer, adm. direktør i Voxmeter.

»Kunderne oplever, at bankens informationsniveau er faldet, og rådgiverne er rykket længere væk. Kontakten med banken sker typisk, når det drejer sig om noget negativt, og kunderne vurderer, at produkterne er blevet dyrere,« siger Christian Stjer.

Nordens største bank er ked af udviklingen, men erkender, at banken kan forbedre sig.

»Det er langt fra godt nok, og vi både kan og skal gøre det bedre. Men vi indrømmer, at vi i perioder har haft for lange ventetider, når kunder har ringet til os, ligesom der har været enkelte it-udfordringer. Samtidig har vi jo haft en mediemæssig svær periode, som nok også påvirker resultatet,« siger Torben Laustsen, bankdirektør med ansvar for privatkunder i Nordea i Danmark.

Jeg bange for, at Nordea kommer til at kæmpe med det i flere år.

John Norden, adm. direktør i Mybanker.dk.

Bankekspert John Norden fra Mybanker.dk tror, at det bliver svært for Nordea at vende skuden.

»Ligesom det har taget tid for Danske Bank at komme ud af den negative spiral, er jeg bange for, at Nordea kommer til at kæmpe med det i flere år,« siger han.

Danske Bank er glad for, at kundetilfredsheden stiger.

»Vi har siden slutningen af 2013 arbejdet intenst med en kulturforandring internt, hvor alle medarbejdere helt inde i hjertet skulle sætte kunden først og øverst. Den proaktivitet, hvor alt, hvad vi foretager os, først og fremmest er noget, vi gør for kunden, er vores kunder lykkeligvis begyndt at bemærke,« siger Thomas Mitchell, privatkundechef i Danske Bank.

Arbejdernes Landsbank har landets mest tilfredse bankkunder.

BRANCHENYT
Læs også