Finans
0

Kundernes organisationer frygter nyt smuthul til bankerne: Skjulte gebyrer kan komme snigende

Nye regler skal forhindre, at bankerne scorer milliarder på uigennemskuelige dobbeltgebyr på investeringsprodukter. Men interessekonflikten mellem bankerne og investeringsforeningerne eksisterer fortsat, mener bl.a. Forbrugerrådet.

Forbrugerrådet er utilfredse med, at en ny lov ikke forhindre bankerne i at tjene penge på at forvalte formuen i de investeringsforeninger, hvor de selv samme banker placerer kundernes penge. Her er det et genrefoto fra Nordea's handelsgulv. Foto: Finn Frandsen.

Forsøget på at stoppe bankernes uigennemskuelige dobbeltgebyr på investeringsprodukter risikerer at falde til jorden med et brag. Sådan lyder kritikken fra både Forbrugerrådet Tænk og Dansk Aktionærforening, efter Finanstilsynet fredag fremlagde detaljerne for et nyt lovindgreb. Kritikerne frygter, at bankerne vil udnytte et nyt smuthul, som Finanstilsynet har givet dem, til fortsat at vride skjulte milliardgebyr ud af kunderne.

Sådan fungerer forbuddet mod dobbeltgebyr
  • EU's Mifid II-direktiv, som træder i kraft i alle EU-lande d. 1. januar 2018, fastslår, at banker ikke længere må modtage formidlingsprovision, når de forvalter kundernes penge via såkaldte plejeprodukter. Danmark er gået i forvejen og indfører reglerne allerede d. 1. juni 2017. Fredag fremlagde Finanstilsynet de danske spilleregler.
  • Lovgivningen har til formål at forhindre interessekonflikter og uigennemskuelig dobbeltbetaling. Det skyldes, at bankerne i dag får betaling for rådgivning i plejeprodukterne, samtidig med at de får formidlingsprovision via investeringsforeningen. Formidlingsprovision er ligeledes en betaling for bl.a. rådgivning. For kunden er det svært at gennemskue de gebyrer, som ligger under plejegebyret.
  • Med de nye regler skal gebyrerne frem i lyset. Direktivet tager ikke stilling til, hvor meget bankerne må tage for rådgivning og distribution, men fremover skal gebyret sendes som en regning til kunden i stedet for at gemme det som formidlingsprovision i underlæggende fonde.
  • Det er fortsat tilladt for bankerne at modtage formidlingsprovision i de tilfælde, hvor kunden køber investeringsforeninger via banken. Men også her bliver reglerne skærpet. Ifølge Mifid II-direktivet skal bankerne nemlig levere en reelt kvalitetsforbedrende service for de penge, som banken får for at rådgive om investeringsforeningerne. Ofte er bankerne blevet beskyldt for at høste formidlingsprovison år efter år, uden at kunderne får ret meget for pengene.
  • Det er stadig uklart præcis, hvad minimumskravet bliver til en kvalitetsforbedrende service. Den del har de danske myndigheder endnu ikke beskrevet, da den del først ventes at træde i kraft 1. januar 2018.

De nye regler handler om de såkaldte plejeprodukter, hvor bankerne får betaling for at håndtere kundernes investeringsformue. Flere hundrede tusinde danskere har penge placeret i disse ordninger, så der er milliarder af kroner på spil, når bankerne ifølge den nye lov ikke længere må få formidlingsprovision fra de investeringsforeninger, som de køber for kundernes penge.

Lovindgrebet skal forhindre interessekonflikter mellem banken og investeringsforeningen, så f.eks. Danske Bank ikke har en økonomisk interesse i at vælge Danske Invest på kundernes vegne. Men interessekonflikten er langt fra elimineret, lyder kritikken. Finanstilsynet har nemlig givet investeringsforeningerne lov til fortsat at betale bankerne for en række andre ydelser som f.eks. kapitalforvaltning og it-services.

»Vi deler ikke Finanstilsynets tolkning af de nye regler,« siger Troels Holmberg, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk med henvisning til, at de danske regler tager udgangspunkt i EU's såkaldte Mifid II-direktiv.

Troels Holmberg er nervøs for, at bankerne bliver ved med at høste de lignende uigennemskuelige gebyrer - bare med nye navne.

»Vi har set stor kreativitet i bankerne i takt med, at Mifid II er rykket tættere på. Der er forskellige måder at lave om på produkterne og betalingerne. Sagen må være den, at man ikke kan slippe uden om de nye regler ved at kalde gebyrerne nye navne,« siger Troels Holmberg, der bakkes op af Dansk Aktionærforening.

»Jo mere komplicerede reglerne er, desto mere oplagt er det at forsøge at finde hullerne i osten,« siger Leonhardt Pihl, direktør i Dansk Aktionærforening.

Ifølge tal fra analysehuset Morningstar har flere investeringsforeninger allerede rykket rundt på omkostningerne, så formidlingsprovisionen er blevet mindre, mens andre omkostninger er steget tilsvarende. Derfor mener Morningstars chefanalytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen, at man skal være opmærksom på, at investeringsforeningerne ikke bare omfordeler omkostningerne.

Finanstilsynets vicedirektør, Birgitte Søgaard Holm, mener ikke, at man kan fortolke EU-direktivet strammere, end tilsynet har gjort. Hun lover at føre tilsyn med pengestrømmene mellem banker og invetseringsforeninger.

»Vi skal sørge for, at interessekonflikterne ikke er der i forbindelse med bankens levering af porteføljepleje. Derfor vil vi have fokus på, hvad der reelt ligger bag de betalinger, der foregår mellem investeringsforeningen og banken,« siger Birgitte Søgaard Holm.

Danske Bank og Nordea oplyser til Finans, at de er tilfredse med loven, der ifølge dem vil øge gennemsigtigheden.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også