Michael Stausholm gjorde det til en levevej at hindre ejere af østasiatiske tøjfabrikker i at udnytte arbejderne og ødelægge miljøet. Hjemvendt til Danmark måtte han balancere ansvaret som enlig forælder med drømmen om at skabe egen virksomhed. Opstarten var præget af tvivl og søvnløshed, men nu har han gjort en millionforretning ud af blyanter, der forvandler sig til f.eks. persille eller en solsikke efter endt brug.
Anders Mørkbak Bruun, f. 1973, er jourhavende for weekendstoffet på Finans og i Jyllands-Posten. Han skriver om især ledelse og karriere og er tidligere redaktør af både trykte og elektroniske magasiner. Har været presseansvarlig for bl.a. Helle Thorning-Schmidt i EU-Parlamentet. Er uddannet journalist samt BA i økonomi fra Aarhus Universitet
Som registreret bruger kan du gemme artiklen til senere læsning.
Hen over sommeren 2013 vågnede Michael Stausholm ofte hjemme i huset i Næstved med hovedet fuldt af bekymringer.
Ville kunderne fra den ene dag til den anden stoppe med at købe hans blyanter med ender, der kunne spire og blive til krydderurter efter endt brug?Hvad hvis hans store satsning på bæredygtige produkter blev en fiasko, og det ville være svært at vende tilbage til sine – efter hans eget udsagn – fint lønnede, gamle arbejdsopgaver?Hvor længe kunne han holde til at være gået så langt ned i indtægt, som opstarten krævede?Kunne han håndtere både at være enlig forælder og en iværksætter, som var overordnet ansvarlig for produktion, pakning, salg og markedsføring af et produkt, som ingen tidligere havde forsøgt at udbrede til butikker og virksomheder?..