Gammel Karriere
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Økonomi-studier er vejen til et topjob

Økonomistudiet og cand.merc.-uddannelsen deler førstepladsen som de mest sikre afsæt for den, der drømmer om et liv i toppen af dansk erhvervsliv.

Ifølge en ny analyse er det blandt andet her i læsesalen på CBS, at fremtidens topledere findes. Foto: Matthias Christensen

Du skal helst være rigtig glad for økonomi og matematik. Men er du det, er vejen til gengæld allerede halvvejs banet for en glorværdig karriere.

En undersøgelse af seks uddannelser, som Dansk Aktie Analyse har lavet for Finans, kårer cand.merc.- og økonomistudiet til en delt førsteplads som Danmarks bedste erhvervsrelaterede kandidatuddannelse.

»Cand. merc.- og økonomi-studiet giver nogle generalistkompetencer og er fokuseret på markedet bredt, på kommercialisering, forretningsudvikling, innovation og vækst. Det er nogle kompetencer, som er efterspurgt særligt i det private erhvervsliv,« siger Mette Fjord, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.

Sådan har vi gjort
  • Dansk Aktie Analyse har rangeret seks erhvervsrettede uddannelser efter en række forudbestemte parametre.
  • De analyserede uddannelser er: Jura, Civilingeniør (herunder byggeteknologi, fødevareteknologi og informationsteknologi), Cand.merc. (herunder cand.merc. fir, cand.merc. FSM og cand.merc. i økonomisk markedsføring), Økonomi (cand.polit., cand.oecon. og cand.scient.oecon), Cand.merc.aud (revisorkandidat) samt Matematik, Fysik, Kemi, Datalogi som samlet gruppe.
  • Uddannelserne er evalueret i forhold til følgende parametre:
  • Ledighed – Bygger på aktuelle opgørelser frem til midten af 2014. Opgørelsen viser de studerendes bruttoledighedsgrad i det kvartal, der ligger et halvt år efter studiets fuldførelsesdato.
  • Fuldførelse – Fuldførelsesprocenten er andelen af studerende, der har fuldført deres studie i 2014.
  • Studietid – Den gennemsnitlige studietid, de studerende er om at fuldføre kandidatstudiet, målt i måneder. Da der er tale om et 2-årigt forløb, burde studietiden optimalt være omkring 24 måneder eller lidt kortere.
  • Direktør – Direktørerne for 75 af Danmarks største virksomheder er analyseret i forhold til deres uddannelse.
  • Bestyrelsesformand – Bestyrelsesformændene for 75 af Danmarks største virksomheder er analyseret i forhold til deres uddannelse.
  • Løn – Den gennemsnitlige startløn for hver af uddannelsesretningerne.
  • De seks største danske uddannelsesinstitutioner er medtaget i analysen: Aarhus Universitet (AU), Copenhagen Business School (CBS), Københavns Universitet (KU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aalborg Universitet (AAU) og Syddansk Universitet (SDU)

De to uddannelser, hvor cand.merc. dækker over flere retninger, er blevet sammenholdt med jura, cand. merc. aud. (revisor), civilingeniør og flere naturvidenskabelige fag under samme hat: Matematik, fysik, kemi og datalogi. 

Tager man en af de uddannelser har man et godt afsæt både for at få et job og for at gøre karriere.

Christian Kurt Nielsen, adm. direktør, Mercuri Urval.

Kandidater fra alle seks grupper er lækkerbiskener for et sultent erhvervsliv, men økonomi og cand.merc. konkluderes at være optimale valg, hvis man vil til tops.

»Kommerciel forståelse og økonomisk styring er vigtigt, når man skal drive virksomhed. Tager man en af de uddannelser har man et godt afsæt både for at få et job og for at gøre karriere,« siger Christian Kurt Nielsen, der er adm. direktør i Mercuri Urval.

De færdiguddannede økonomers kompetencer rammer samtidig perfekt ned i tiden efter krisen, mener man i DI.

»De økonomiske kompetencer bliver vægtet højt i øjeblikket, og vi ser fx oftere, at en finansdirektør bliver administrerende. Kommer solen til at skinne mere over vores økonomi, kan man godt forestille sig, at andre kompetencer bliver mere attraktive,« siger Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.

De her uddannelser retter sig mod erhvervslivet, og de studerende tænker forretning allerede under uddannelsen.

Charlotte Rønhof, underdirektør, DI

De seks studieretninger er blevet målt over for hinanden, når det gælder blandt andet ledighed, startløn og antallet af adm. direktører, der har læst studieretningen.

Gennemsnitlige startløn
  • Matematik, Fysik, Kemi, Datalogi: 39.070
  • Økonomi: 38.527
  • Civilingeniør: 37.343
  • Cand.merc.aud: 37.127
  • Cand.merc.: 35.390
  • Cand.jur.: 34.182

Og det motiverer formentlig de unge mennesker, der søger ind, mener Charlotte Rønhof.

»Det er selvfølgelig de færreste, der kommer fra universitetet og bliver adm. direktører. Men de her uddannelser retter sig mod erhvervslivet, og de studerende tænker forretning allerede under uddannelsen. Det betyder noget for mindsettet videre frem og for lysten til at gøre karriere.«

Læs også