Gammel Karriere
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Guide: Carsten Johansen skiftede fyresedlen ud med en lederstilling - sådan klarer du dig godt til jobsamtalen

I dag må du ofte igennem flere runder for at sikre dig drømmejobbet. Her guider eksperter dig til, hvordan du klarer den lange proces bedst muligt.

Jobsamtalen vægter i dag 73 procent højere end CV’et, når en arbejdsgiver ansætter en ny medarbejder. Her får du eksperternes råd til, hvordan efterlader et positivt indtryk til den vigtige samtale.

Da Carsten Johansen blev afskediget fra sin stilling som projektchef i Velux, blev jagten på den næste stilling drivkraften i hans hverdag. I stedet for at være trist over at have mistet sit job, fik han på kort tid sendt tonsvis af ansøgninger rundt til et væld af velsete virksomheder.

En af dem var Kvik Køkkener.

Da han blev kaldt til samtale til en stilling som produktionsleder i virksomheden, gjorde han alt for at være så forberedt som muligt: Han læste jobopslaget og sin ansøgning igennem igen og igen, lavede lister over sine kompetencer, forberedte en elevatortale, reflekterede over styrker og svagheder.

»Efter den første samtale var de ikke et øjeblik i tvivl om, hvem jeg var, og hvad jeg kunne byde ind med i forhold til jobbet,« fortæller Carsten Johansen.

Han beskriver sin forberedelse til jobsamtalen som et stort stykke refleksionsarbejde over egne kompetencer, hvor han også indhentede udtalelser fra tidligere chefer og kollegaer for at underbebygge de tanker, han gjorde om sig selv.

Det lykkedes ham også at imponere Chris Larsen, logistisk chef i Kvik Køkkener, der husker Carsten Johansen som udsædvanligt reflekteret og velovervejet i sine svar til samtalen.

»Han mødte ikke bare op og tog hjem efter samtalen, men reflekterede over, hvad det ville betyde for ham at arbejde i vores virksomhed. Han forestillede sig selv i vores verden og satte ord på det,« siger han.

Desuden mestrerede Carsten Johansen alle jobsamtaledisciplinens mantraer til en guldmedalje.

»Han havde et godt håndtryk, holdt øjenkontakt og udviste nærvær i samtalen. Og så kom han med konkrete eksempler og samlede op på bemærkninger sagt tidligere i samtalen,« siger Chris Larsen.

Den gode jobsamtale starter allerede derhjemme

Jobsamtalen fylder mere og mere i en rekrutteringsproces: Jobsamtalen vægter i dag hele 73 procent højere end CV’et, når man som arbejdsgiver ansætter en ny medarbejder. Det viser en ph.d.-afhandling, som blev udgivet ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet i 2015.

Det stiller højere og højere krav til kandidatens præstation til jobsamtalen. Derfor bør man læse op på virksomhedens værdier og jobbets arbejdsopgaver inden en jobsamtale på samme måde, som man terper til en eksamen.

Ifølge HR-chef hos Mærsk, Karina Tewes, er der tre ting, man skal forberede sig på inden jobsamtalen.

Man skal selvfølgelig være med på, hvilket job man søger og have læst jobopslaget grundigt. Derefter skal man kende virksomhedens overordnede forretningsmodel og kunne se sig selv arbejde for arbejdsgiveren. Sidst men ikke mindst skal man have sat sig ind i virksomhedens kultur og værdier, mener hun.

»Vi søger en kandidat, som er den rigtige for os, men vi skal også være den rigtige arbejdsplads for den pågældende. Det skal være et perfekt match. Hos Mærsk har vi nogle stærke værdier, som kandidaten skal kunne lide og relatere til. Derfor er det godt at forberede sig på, hvilken virksomhed man møder,« siger Karina Tewes.

Hun mener, at det er en god strategi at inddrage virksomhedens kultur, når man bliver spurgt om, hvorfor man søger jobbet.

»Link til din research, når du fortæller, hvorfor du er passioneret omkring jobbet, og hvorfor du er den rette til stillingen. Det skal selvfølgelig ikke være påtaget, men man kan godt forholde sig til virksomhedens kerneprincipper i sine svar,« forklarer hun.

Stine Krogh Danielsen, der er senior rekrutteringskonsulent hos Arla, mener derudover, at det viser et særligt overskud og engagement at være opdateret omkring, hvad der rører sig i den virksomhed, man søger ind hos.

»Det er fantastisk at kunne referere til, at der f.eks. er kommet en ny strategi. Så virker man ekstra interesseret, og det vil virke som om, man specifikt søger ind hos Arla, selv om man måske også har søgt andre steder,« fortæller hun.

Karina Tewes er enig i, at lidt ekstra research udviser en helt særlig interesse og engagement, som kan score point til jobsamtalen.

Spørg dig selv, hvad dine styrker og svagheder er, og hvad du kan blive bedre til. I dag er viljen til at udvikle sig, være fleksibel og omstillingsparat meget afgørende kompetencer

Susie Sandberg, senior-recruiter, Microsoft

»Vi havde en kandidat inde til interview samme dag, vi havde offentliggjort vores årsresultat. Det var stærkt, at vedkommende kunne henvise til de oplysninger, han lige havde læst i vores pressemeddelelse om morgenen,« husker hun.

Lær dig selv at kende

For at være en overbevisende ansøger skal man have konkrete eksempler klar til at underbygge sine kompetencer og personlige forcer. Det er et af de mest klassiske råd til, hvordan man klarer sig godt til en samtale. I HR-verdenen oplever man dog stadig, at kun få formår at mestre denne kunst, fortæller Susie Sandberg, senior-recruiter hos Microsoft.

»Jeg bliver ofte overrasket over, hvor dårligt kandidater kender sig selv. Mange mennesker har virkelig svært ved at fortælle om deres styrker og svagheder i et interview,« siger hun. 

At tale om sig selv, sine kompetencer og sine personlige styrker er nemlig ingen let udfordring. Derfor kræver det lige så meget forberedelse hjemmefra som at researche på virksomheden.

»Spørg dig selv, hvad dine styrker og svagheder er, og hvad du kan blive bedre til. I dag er viljen til at udvikle sig, være fleksibel og omstillingsparat meget afgørende kompetencer,« siger Susie Sandberg.

Hvis man vil være forberedt til tænderne, kan man med fordel alliere sig med en person i sine forberedelser.

»Det er svært at holde sine kompetencer op imod en virksomheds værdier, hvis man ikke kender sig selv. Så et godt råd kan være at bruge sit netværk og finde en person, der kender en godt, f.eks. ven, kollega eller chef og øve sig med,« foreslår hun.

Ifølge Stine Krogh Danielsen, senior rekrutteringskonsulent hos Arla, skal man i lige så høj grad forberede sig på at fortælle om sig selv som person som at redegøre for sine kompetencer.

»Du er kommet til samtale, fordi du rent fagligt har de kompetencer, der matcher stillingen. Samtalen skal være med til at give indblik i din personlighed,« siger hun og tilføjer:

»Ligesom man skal forberede sig på at kunne gennemgå sit cv og sine kompetencer, skal man også være klar til at uddybe sin personlighed,« siger hun og forklarer, at man på samme måde skal komme med eksempler, der understøtter sine personlige styrker.

»Forbered dig på at kunne forklare din baggrund både personligt og fagligt – tænk på relevante eksempler til at illustrere sig selv,« råder hun.

Den svære balance mellem faglighed og personlighed

En forkert ansættelse kan koste en virksomhed dyrt. Jobsamtalen bliver derfor mere og mere professionaliseret, og vi forsker som aldrig før i, hvordan man får mest muligt ud af en jobsamtale.

Flere og flere virksomheder indfører en udvidet rekrutteringsproces, når de skal finde det perfekte match til nøglepositioner. Det er også tilfældet hos Kvik Køkkener, som indkalder deres kandidater til tre samtalerunder.

Først bliver kandidaterne inviteret til et kemimøde, hvor virksomheden fortæller om deres værdier. Derefter afholdes en reel jobsamtale, og kandidaterne møder de potentielt kommende kollegaer.

Afslutningsvis skal kandidaterne klare sig igennem to tests. De kan afsløre, hvor forskellige to kandidater er, selvom de ser ens ud på papiret.

Det var testene, der blev afgørende for Carsten Johansen, da han søgte jobbet hos Kvik Køkkener. Efter tredje runde vurderede Chris Larsen nemlig, at stillingen som produktionsleder ikke var den rette for Carsten Johansen. En test i logisk tænkning viste, at en anden kandidat var mere analytisk, mens Carsten Johansen var innovativ. Chris Larsen måtte derfor give et afslag.

Carsten Johansen blev skuffet. Især på grund af den gode kemi mellem ham og de medarbejdere, han havde mødt hos Kvik. Efter at have fået det hele lidt på afstand afleverede han alligevel en opdateret version af sit CV til Chris Larsen – i tilfælde af at der skulle byde sig en anden mulighed.

Og det gjorde der. En måned senere blev han kontaktet af Chris Larsen angående en stilling som senior projektleder – en stilling, som var som skræddersyet til Carsten Johansen, der således fik stillingen, uden at den overhovedet blev slået op.

Ifølge Chris Larsen havde Carsten Johansen nemlig den rette personlighed og tilgang til mennesker for at besidde stillingen.

»Hos os handler det mere om menneskesyn og interaktion med mennesker i en lederstilling som denne. Resten skal vi nok klæde vores medarbejdere på til. De personlige kompetencer er vigtigere,« siger han.

Selv om mange virksomheder på samme måde som Kvik Køkkener har indført flere samtalerunder og tests, beslutter de fleste arbejdsgivere, hvem de ansætter på baggrund af en mavefornemmelse. Det viser ph.d.-afhandlingen fra Københavns Universitet, som konkluderer, at personlighed i 43 procent af tilfældene tæller højere end faglige kompetencer.

Spørg dig selv, hvad dine styrker og svagheder er, og hvad du kan blive bedre til. I dag er viljen til at udvikle sig, være fleksibel og omstillingsparat meget afgørende kompetencer

Susie Sandberg, senior-recruiter, Microsoft

HR-chef hos Mærsk Karina Tewes er enig i, at personlighed ofte er dét, som gør, at vægtskiven vipper den ene eller den anden vej. Hun påpeger samtidigt på, at feltet for rekruttering og HR er ved at gennemgå en udvikling, hvor de personligheder, man leder efter, bliver mere adspredte.

Karina Tewes forklarer, at for 10 år siden var vigtigt at være frisk og udadvendt til jobsamtalen. I dag er der større fokus på, at forskellige personligheder egner til forskellige slags stillinger.

Det er derfor ikke udsædvanligt, at en kandidat  - som i Carsten Johansens tilfælde – bliver valgt fra til en stilling, fordi han personlige styrker passer bedre til en anden slags stilling.

»Hvis jeg skal ansætte en sælger, vil jeg se en person, der kan indtage lokalet og være overbevisende, men hvis jeg skal ansætte en person til en analytisk position, så er det ikke lige så vigtigt,« siger hun.

Ifølge Karina Tewes er rekrutteringsdelen blevet mere nuanceret og professionaliseret, fordi virksomheder i dag har brug for specialiserede medarbejdere og kompetencer. Det har resulteret i en mere nuanceret tilgang til interviewene og kravene til kandidaternes personlige kompetencer.

»Man behøver ikke at være verdens bedste til alt. Hvis du skal knække en masse tal, behøver du ikke at kunne stille dig op på en papkasse og indtage et rum. Der er stor forskel på, hvilke kompetencer verdens bedste sælger og verdens bedste analytiker skal have,« forklarer hun.

Førstehåndsindtrykket må ikke tage over

En af de største klicheer omkring jobsamtaler er, at hvis du ikke formår at imponere chefen ved første øjekast, skal du ikke regne med en karriere i virksomheden.

Men en undersøgelse fra University of Minnesotas Carlson School of Management foretaget over 90 dage på en arbejdsplads viser, at dårlig indledende kommunikation kan skabe et dårligt indtryk hos chefer og kollegaer, som kan være svært at rette op på.

Ifølge Stine Krogh Danielsen må førstehåndsindtrykket ikke blive det altafgørende i jobsamtalen. Alligevel bør man som kandidat til et job altid gøre noget for bevidst at virke imødekommende.

»Vores opgave er at få anskueligt, hvad personen kan, men det skader jo aldrig, hvis man som ansøger er frisk og udstråler drive og energi. Det er godt, hvis man har en attitude, der siger ”det her vil jeg bare”,« fortæller hun.

Karina Tewes mener ligeledes, at der er nogle konkrete ting, man skal være opmærksom på for at sende de rette signaler som ansøger.

»Man kan starte med at komme til tiden. Det signalerer jo altid noget godt. Derudover ligger vi mærke til småting som at kigge folk i øjnene under samtalen, at kunne finde ud af small talk og vise interesse i den person, der kommer og henter en,« siger hun.´

Men i bund og grund er det vigtigste egentlig, hvordan man som ansøger udtrykker sig i løbet af samtalen.

»Tal tydeligt. Hvis man mumler eller famler efter ordene, kan det signalere, at man ikke har gennemtænkt situationen og ikke har forberedt sig. Det giver et langt bedre indtryk, hvis man overvejet, hvad man siger og virker engageret,« forklarer hun.

Forudindtagede fornemmelser skal frem

En jobsamtale er exceptionelt kort tid at vurdere en person på. I HR-verdenen er man også fuldt bevidst om, at førstehåndstrykket kan snyde. Derfor er der et voksende fokus på at neutralisere den umiddelbare opfattelse af en person, så forudindtagede holdninger ikke kommer til at overskygge i en bedømmelse.

Det kaldes ”unconciuos bias” i branchen, og begrebet dækker over de forudindtagede holdninger vi har til andre mennesker i alle situationer.

Du er kommet til samtale, fordi du rent fagligt har de kompetencer, der matcher stillingen. Samtalen skal være med til at give indblik i din personlighed

Stine Krogh Danielsen, senior rekrutteringskonsulent, Arla

Forskning viser, at vi mennesker har en tendens til at synes bedre om de personer, der minder om os selv. I en jobsamtalesituation skal den, der rekrutterer, derfor være bevidst om at det ubevidste bias ikke må tage over, når man har noget til fælles med kandidaten, og på den måde kan relatere sig til dem.

»Vi arbejder meget med at forsøge at ligge alle de ubevidste ting frem på bordet. Når vi er klar over, at vi ubevidst føler os mere knyttet til personer, der minder om os selv, kan det hjælpe på, at førstehåndsindtrykket ikke bliver definitivt,« fortæller Karina Tewes og tilføjer, at det er vigtigt, at man som recruiter udfordrer sig selv på dette område.

»Det er også vigtigt, når det kommer til diversitet i en virksomhed. Vi skal ikke kun finde medarbejdere, der ligner os selv,« siger hun.

Stine Krogh Danielsen er enig i, at man bevidst skal arbejde med at give førstehåndsindtrykket så lidt betydning som muligt. For et indtryk af en person kan endda nå at ændre sig i løbet af en samtale.

»Jeg forsøger altid at neutralisere førstehåndsindtrykket, fordi det kan være helt forkert. Processen skal være så objektiv som muligt. Jeg har haft ansøgere, hvor jeg i starten har haft en fornemmelse af, at de ikke var engagerede, men som blomstrerede op i løbet af samtalen,« siger hun

Hun peger på, at et godt førstehåndsindtryk også afhænger af interviewerens indstilling til kandidaten.

»Det handlede også om, at jeg lokkede dem mere på banen. Og så var det jo godt, at jeg ikke holdt fast i mit førstehåndsindtryk,« siger Stine Krogh Danielsen.

Vær ærlig om din fyring

Det er ikke kun intervieweren, der skal have sine skjulte svagheder frem på bordet. På samme måde bør den anden part være ærlig til jobsamtalen. En spritny undersøgelse publiceret i tidsskriftet PNAS viser, at det godt kan betale at være ærlig til jobsamtalen.

Studiet er udført ved Harvard Universitet, hvor en gruppe forskere har lavet syv forskellige psykologiske tests af, hvordan folk reagerer, når de får tilbageholdt information om andre. Og det altoverskyggende resultat er, at det er bedre at værre ærlig end at tilbageholde informationer. Selv hvis det betyder, at du skal indrømme overfor din kommende chef, at du tager stoffer, er der større chance for, at du løber med jobbet, end hvis du lyver.

Selv om det er et ekstremt eksempel, kan Karina Tewes nikke genkendende til, at man som ansøger kommer længst med ærgerlighed. Hun anbefaler, at man fra starten er ærlig om, at man er blevet fyret, hvis det er tilfældet.

»Du behøver ikke at fortælle det i løbet af de første fem minutter, men det er godt at nævne det til slut i samtalen, også uden at du bliver spurgt. Selv om du fortier det, kommer det altid frem på et tidspunkt,« siger hun og understreger, at der ikke bør være nogen skam i at være blevet opsagt.

»Vi ved godt, at gode folk også kan blive fyret, og at der altid er to sider af en sag. Hvis man er blevet afskediget på grund af uoverensstemmelser med en tidligere chef, behøver man ikke gå i detaljer. Man kan bare sige, at samarbejdet ikke gik,« fortæller Karina Tewes.

Gode råd til jobsamtalen

1. Læs op på virksomheden

Ifølge HR-chef hos Mærsk Karina Tewes er forberedelse nøglen til den gode jobsamtale.

»Udover at have gjort den grundlæggende research på virksomheden kan det imponere, hvis man er opdateret på, hvad der rører sig i virksomheden,« fortæller hun.

Hun anbefaler især at researche godt på virksomhedens udvikling og dens værdier inden jobsamtalen.

»Mange virksomheder skilter med stærke værdier, og det er en god måde vise, at man er engageret og interesseret i virksomheden,« siger hun.

2. Øv dig i at fortælle om dine svagheder

Det er ikke et svaghedstegn at fortælle, at man har reelle svagheder, påpeger Stine Krogh Danielsen, der er senior rekrutteringskonsulent hos Arla. Hun mener, at det kan være en god idé at lære at prioritere sine styrker og svagheder.

»Vi spørger ikke for at fejlfinde, men for at kunne lede en potentiel medarbejder i den rigtige retning. Hvis man siger til jobsamtalen, at man ikke har udviklingsområder, er man ikke selvbevidst og reflekteret og ikke klar over sit eget potentiale,« siger hun.

3. Hold den røde tråd

Jobsamtalen er kort tid at imponere en potentiel arbejdsgiver. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at man holder den røde tråd, mener Karina Tewes.

»Det bliver en hæmsko i jobsamtalen, hvis indholdet bliver rodet og ikke er konkret, eller hvis man plaprer løs,« fortæller hun og påpeger, at man bør lade intervieweren tage over, hvis man mister fokus i samtalen, da det trækker ned at være usammenhængende.

»Hvis du tager dig selv i at køre derudaf med 120 i timen, så prøv at trække vejret og træde et skridt tilbage,« foreslår hun.   

4. Vær ærlig

Ifølge Susie Sandberg er det at lyve noget af det værste, man kan gøre til en jobsamtale. Man bør være helt ærlig, både når det kommer til erfaringer, fyringer og svagheder.

»Man skal være helt ærlig, fordi det er en kerneværdi hos en medarbejder,« siger Susie Sandberg fra Microsoft og fastslår, at det er vigtigt, at fortælle, hvis man er blevet opsagt.

»Det er vigtigt for os at vide, hvorfor man skifter job. Hvis man er blevet opsagt, er der som regel en fornuftig forklaring,« siger hun og tilføjer:

»Men det er selvfølgelig ikke en god idé at tale dårligt om sin tidligere arbejdsgiver.«

5. Overvej om jobbet er det rette for dig

Stine Krogh Danielsen råder ansøgere til at huske på, at et godt jobmatch skal være det rette for begge parter. Hun understreger, at virksomheden også skal overbevise deres kandidater om, at den er en god arbejdsplads.

»Jobsøgeren skal i lige så høj grad finde ud af, om det er det rigtige for ham eller hende. Det er den attitude, man skal komme med,« siger hun og foreslår, at man som ansøger forbereder sig på at stille de rette spørgsmål.

»Man skal forberede sig på at blive sikker på, hvad man skal lave i stillingen - og om man gerne vil have jobbet,« siger hun.

Læs også