Gammel Karriere
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Molmy og hans betjente stoppede Bataclan-terroren med 11 skud

Iskold specialstyrke opsporede to terrorister på Bataclan-spillestedet og reddede omkring 40 gidsler. »De er helte. De var under konstant beskydning, men de svarede stort set ikke igen,« siger lederen.

Chefpolitiinspektør Christophe Molmy - her i samtale med Frankrigs indenrigsminister Bernard Cazeneuve i juni 2015 - anførte en specialstyrke, som trængte ind på Bataclan-spillestedet og afsluttede terroraktionen. Foto: AP/Kamil Zihnioglu Martin Bureau Thibault Camus

Chefpolitiinspektør Christophe Molmy på 47 år er en hård betjent.

Han er kraftigt bygget, udstråler autoritet og har en næse, der ser ud som om, at den er kommet for tæt på et baseballbat. Han leder en elitebrigade, der er vant til at anholde hærdede bandemedlemmer.

Skudvekslinger er det, han lever af. Han var involveret i en sådan bare to dage før terrorangrebet i Paris, da kidnappere mistede fatningen under en udlevering. Et almindeligt problem på en helt almindelig arbejdsdag.

Men Bataclan var anderledes. Det var traumatiserende, hjemsøgende og en kæmpe livsomvæltning, selv for ham.

Christophe Molmy havde oprettet en særlig aktionsstyrke efter Charlie Hebdo. Styrken består af 15 mænd, som tager deres skydevåben og chokgranater med hjem efter fyraften, så de kan stå klar i løbet af få minutter. Han ankom med sine betjente til spillestedet Bataclan kl. 22.10.

Kun ringende mobiltelefoner

Terrorangrebet 13. november 2015
  • Den 13. november 2015 gennemførte terrorister en række koordinerede angreb i Paris.
  • Tre selvmordsbombere detonerede deres bomber foran Frankrigs nationalstadion, Stade de France.
  • Tre andre terrorister angreb med automatvåben og selvmordsveste fem cafeer og restauranter.
  • Tre terrorister, 23-årige Foued Mohamed-Aggad, 29-årige Ismael Omar Mostefai og 28-årige Samy Amimour, trængte ind på spillestedet Bataclan og dræbte 89 personer og sårede over 200.
  • Terroristerne blev enten skudt eller sprængte sig selv i luften, da politiet rykkede ind på spillestedet.

Godt 10 minutter tidligere havde to lokale politibetjente skudt og dræbt en af de tre terrorister, Samy Amimour. De to andre, Foued Mohamed-Aggad og Ismael Omar Mostefai, flygtede ovenpå, og stilheden sænkede sig over Bataclan.

Molmy og hans betjente gik langsomt gennem menneskemængden, og stilheden blev kun afbrudt af ringende telefoner. Det var pårørende, der forsøgte at få i deres kære. Nogle lå døde, andre sårede. Nogle var ganske enkelt for bange til at bevæge sig.

»Vi blev sinket, fordi de sårede hev fat i os og bad om hjælp, mens vi bevægede os fremad. Alle medlemmer af styrken ved, hvordan de yder førstehjælp, og de forsøgte at hjælpe så godt de kunne ved at lægge årepresser og tale med folk. Men hvis ikke tingene bliver gjort metodisk, så bliver resultatet ikke ret godt,« fortæller Christophe Molmy.

Hans enhed måtte sørge for at gøre spillestedet sikkert for redningsfolk, læger og retsmedicinere. Christophe Molmy anede ikke, om terroristerne stadig var der. Måske var de flygtet sammen med de ca. 900 koncertgængere, måske havde de placeret sprængstof på spillestedet.

Terrorister skjulte sig ovenpå

Det tog holdet omkring 50 minutter at tjekke stueetagen, fordi der blev ved at komme overlevende frem fra toiletter, skabe, elskabe, og andre gemmesteder. Alle måtte visiteres for at sikre sig, at ingen af dem havde sprængstoffer fastspændt til kroppen, hvilket er en almindeligt brugt taktik blandt Islamisk Stat i Syrien. De gik alle fri.

De var nervøse, anspændte og en smule usammenhængende. De sagde til os, at de ville have os til at forlade stedet, men det havde vi selvfølgelig ikke tænkt os at gøre.

Christophe Molmy, chefpolitiinspektør, leder af specialstyrke som rykkede ind på Bataclan

Men der var ingen spor efter Mohamed-Aggad eller Mostefai.

»Der var ingen larm, ingen skud. Ingenting,« siger Christophe Molmy. »Jeg sagde til mig selv, at de nok havde forladt bygningen, men vi rykkede alligevel frem med forsigtighed for en sikkerheds skyld.«

Omkring klokken 23 gik enheden ovenpå. Der var stadig stille. De bevægede sig videre.

Pludselig hørte de en angstfyldt stemme råbe: »Stop. Kom ikke nærmere. De har taget os som gidsler.«

Det gik op for Christophe Molmy, at Mohamed-Aggad og Mostefai ikke var flygtet.

De havde gemt sig i en korridor, og adskillige personer var fanget sammen med dem. Der var omkring 15-20 personer bag døren og lige så mange i værelserne langs gangen. Omkring 40 personer befandt sig på taget - blandt dem en gravid kvinde og en dreng på 12 år.

Betjentene råbte ind gennem døren og fik overtalt terroristerne til at give dem mobilnummeret på et af gidslerne, så politistyrkens forhandler kunne ringe til dem.

Fem forgæves forhandlinger

Forhandleren talte fem gange med terroristerne. Det var kl. 23.27. Kl. 23.29. Kl. 23.48. Kl. 00.05 og sidste gang Kl. 00.18.

»De var nervøse, anspændte og en smule usammenhængende,« fortæller Christophe Molmy. «De sagde til os, at de ville have os til at forlade stedet, men det havde vi selvfølgelig ikke tænkt os at gøre.«

»De reciterede jihadisternes diatribe – "Det er jeres skyld. I kom til Syrien for at føre krig, så nu vi har bragt krigen til jer".«

Forhandlerne bad jihadisterne om at frigive barnet. De nægtede. Han bad dem om at frigive kvinden. De nægtede igen.

Mine kollegaer gjorde et ekstraordinært godt stykke arbejde. De er helte. De var under konstant beskydning, men de svarede stort set ikke igen.

Christophe Molmy, chefpolitiinspektør, leder af specialstyrke som rykkede ind på Bataclan

Forhandleren sagde, at han ikke kom nogen vegne – hvordan skulle han også det med personer, som var fast besluttede på at dø og dræbe?Christophe Molmy nåede frem til den konklusion, at et stormangreb var uundgåeligt.

Korridoren var 1,35 meter bred og 8,5 meter lang. Den var fuld af gidsler, og for enden af den befandt Mohamed-Aggad og Mostefai sig.

»Det så ikke godt ud. Vi regnede med, at vi ville lide tab – døde og sårede – og at der ville være dødsofre blandt gidslerne.«

Så snart betjentene rykkede ind i korridoren, begyndte Mohamed-Aggad og Mostefai at skyde. Kuglerne fløj rundt. 27 af dem ramte det rullende, skudsikre skjold, som betjentene beskyttede sig bag. Andre ramte loftet og væggene. En rikochetterende kugle ramte en betjent i den venstre hånd.

90 lange sekunder - og så var det slut

Overraskende nok var det den eneste personskade. I 90 sekunder, hvilket ifølge Christophe Molmy føltes som en evighed, kravlede gidslerne i sikkerhed bag skjoldet under konstant beskydning fra terroristerne, og ingen blev ramt.

»Mine kollegaer gjorde et ekstraordinært godt stykke arbejde,« siger Christophe Molmy. »De er helte. De var under konstant beskydning, men de svarede stort set ikke igen. Under aktionen blev der kun affyret 11 skud fra betjentene fra start til slut.«

Da alle gidslerne var sluppet ud af korridoren, rykkede Christophe Molmys hold frem mod terroristerne bag glimtene og lyden fra chokgranater.

Men i den røgfyldte korridor spidsede tingene til. De to betjente, som skubbede skjoldet, overså trapperne for enden af korridoren. Skjoldet, der vejer 80 kg slap ud af deres greb og faldt ned af trappen. Terroristerne sprang frem med maskinpistolerne klar. Men de to mænd forrest i politistyrken reagerede hurtigere. Mohamed-Aggad og Mostefai blev skudt og dræbt, før de selv kunne nå at affyre skud fra deres AK-47.

Klokken var 00.20, og gidselsituationen var forbi.

Artiklen er publiceret i samarbejde med The Times.
BRANCHENYT
Læs også