Gammel Karriere
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Utraditionel "badass-advokat" går til kamp mod hævnporno og daglig sexisme

Da Carrie Goldberg blev forulempet på nettet af en hævngerrig ekskæreste, svor hun, at hun ville blive den type advokat, som hun ville ønske, at hun selv havde haft. Nu er hun en af verdens førende eksperter i hævnporno og har kunder helt ned til 13-årsalderen.

Som yngre blev Carrie Goldberg forfulgt af en ekskæreste, som truede med at lægge private billeder af hende på nettet. Hun ledte forgæves efter hjælp fra politi og jurister. I dag hjælper hun selv ofre for hævnporno, og efterspørgslen er overvældende.
Foto: Vassar College

Blandt Carrie Goldbergs nyere kunder finder man en modestuderende ved navn Norma. Hun er 17 år gammel og mødte første gang den 19-årige Christopher på en Starbucks i nærheden af sit hjem i New Jersey, USA. De begyndte at ses, og som så mange andre teenagedrenge nu om dage bad han hende sende sig meget afslørende selfier.

Som så mange teenagepiger sagde Norma ja, dog først efter at Morcos havde lovet, at han aldrig ville dele dem med andre. Men få måneder efter at hun havde afsluttet deres forhold, der kom til at vare to år, modtog Norma en sms fra en fremmed, der fortalte, at han havde set et billede af hende på Pornhub, der er det største pornografiwebsted på internettet.

Da jeg gik til politiet, sagde de til mig, at det ikke var kriminelt.

Carrie Goldberg, advokat, der hjælper ofre for hævnporno – og i øvrigt selv offer

Norma gik online og fandt otte meget afslørende billeder af sig selv, ledsaget af fornavn og efternavn. »Det var i bund og grund en opfordring til folk om at kontakte mig for at få oralsex,« husker hun.

»Mit telefonnummer stod der også – det var sådan, den fremmede havde fundet mig. Min fysiske adresse. Min by. Der stod »find mig på Facebook«. Min bh-størrelse var opgivet. Og så de der fotos.«

Norma anede ikke, hvad hun skulle gøre. Da hun desperat begyndte at google efter hjælp, fandt hun frem til Carrie Goldberg, en 39-årig advokat i det nærliggende Brooklyn, hvis advokatpraksis er en af de meget få i verden, der har specialiseret sig i seksuel privathed, et spritnyt område inden for juraen, der forsøger at tackle en af de værste effekter af internettet.

Carrie Goldberg

39 år, advokat i New York.

Grundlagde sit eget advokatfirma, C.A. Goldberg, i 2013.

Har ydet advokathjælp og juridisk bistand til hundreder af enkeltpersoner i sager om seksuelle overgreb og afpresning.

I januar havde hun ifølge sin hjemmeside fået fjernet 919 krænkende fotos og videoer fra internettet, lukket 49 profiler på sociale medier, som havde udsendt krænkende ytringer, fået udstedt 72 polititilhold og indledt 15 sager om seksuelle overgreb på skoler.

Carrie Goldberg kan findes på Facebook og Twitter, hvor hun er meget aktiv.

Goldberg fortalte hende, at hun var offer for hævnporno; en hurtigt voksende, men ikke særligt kendt form for kriminalitet, hvor vrede ekskærester eller – i stigende grad – hackere poster seksuelle fotos og film online uden tilladelse fra offeret. Eftersom denne type kriminalitet er så ny (hævnporno blev først gjort ulovlig i England i 2015, og siden da har der været ført 200 sager, red.), har meget få advokater eller politifolk den nødvendige viden eller evnerne til at håndtere det.

Truet af ekskæreste

Goldberg vidste dette, fordi hun selv få år før var blevet forfulgt online af en ekskæreste, der truede med at sende de intime fotos, hun havde givet ham, til hendes kollegaer i en nonprofit-retshjælp på Manhattan, hvor der ikke eksisterer love for hævnporno (hævnporno er i skrivende stund kun ulovlig i 34 ud af 50 amerikanske stater, red.).

»Da jeg gik til politiet, sagde de til mig, at det ikke var kriminelt,« husker hun. »Jeg var blevet mål for en eller andens hævnaktion og havde brug for en advokat, men jeg kunne ikke finde en, der vidste noget om vold i hjemmet, internetlovgivning, strafferet og ytringsfrihed – områder, der ligger i krydsfeltet mellem så mange forskellige discipliner. Jeg var virkelig på bar bund.«

Efter nogen tid fik hendes ekskæreste et polititilhold, og billederne blev aldrig offentliggjort. »Så var det, jeg besluttede at stifte et advokatfirma, der kunne tage sig af disse områder.«

Har du bare spottet et lukrativt hul i markedet?

Goldberg griner.

»Åh, du godeste, nej. Jeg så ikke den store indtjening i det. I mit første år tog jeg kun gratis sager ind. Jeg har gang i et korstog. Jeg fandt mit kald gennem mit eget personlige helvede.«

Spektakulær personlig stil

Goldberg har langt brunt hår, store designerbriller, bærer læbestift og neglelak og er iført en rød kortærmet top og sorte bukser, der understreger hendes slanke skikkelse. Hun er langtfra stereotypen på en stramtandet advokat.

I de snuskede retssale og politistationer, hvor hun kommer, foretrækker hun at iføre sig farvestrålende minikjoler og sko med 10 centimeter høje hæle. Hun har en chihuahua ved navn Meshugenneh, og hun kører i en 1966 Pontiac GTO.

Hun medbringer altid en peberspray til selvforsvar (»mange af vores ofre bliver forfulgt online og offline af ukontrollerbare vrede psykopater, og vi bliver indimellem også mål for deres vrede«, forklarer hun), men det er en spray af den type, der kommer i en glitrende blank dåse og hedder Bling Sting.

»Jeg er engang blevet beskrevet som ”aparte”, og mine venner og min familie bekræftede, at det fangede min personlighed ganske godt,« griner hun.

Hun har været igennem en venskabelig skilsmisse fra en engelsklærer og nægter at afsløre, om hun er i et parforhold lige nu. Goldberg brænder kalorier af ved at bokse, og til morgenmad nedsvælger hun en proteinbar, to små Charleston Chews (en nougatbar) og en lille Tootsie Roll (en chokoladebar). Indtil aftensmaden spiser hun intet andet end flere proteinbarer, og dertil drikker hun blåbærjuice. »Det betyder en x-faktor mindre og en beslutning mindre på en dag, der uundgåeligt er fyldt med foranderlighed og forskellige beslutninger,« siger hun.

Udsat for »hverdagsagtigt, antisemitisk kvindehad«

Den type lettere skør opførsel kunne godt komme til at virke som affekteret, men det er rent faktisk blot et eksempel på Goldbergs beslutning om at være helt sig selv uden at skulle undskylde for noget i en verden, hvor hun er konfronteret med konstant sexisme samt angreb, fordi hun er jøde.

Hun fortæller, at hun online er genstand for helt »hverdagsagtigt, antisemitisk kvindehad. Men ikke nær så slemt som i retten, hvor modstanderens advokat engang kaldte mig en "særling uden patter",« tilføjer hun uden at blinke. »Nogen photoshoppede min skjorte af på Twitter i sidste uge. Og jeg blev lettere imponeret af ligheden mellem mine egne bryster og dem, der blev vist.«

I mit første år tog jeg kun gratis sager ind. Jeg har gang i et korstog. Jeg fandt mit kald gennem mit eget personlige helvede.

Carrie Goldberg, advokat, der hjælper ofre for hævnporno – og iøvrigt selv offer

Hun sendte for nylig en kvindelig amerikansk juraprofessor, der blev belejret af internet-trolls, en Mac Lady Danger-læbestift og den ledsagende besked: »Denne bruger jeg, når jeg ønsker at føle mig som en kriger.« Før Christopher blev dømt, ansporede hun en skrækslagen Norma ved at sige: »Du er en krigergudinde, der drager ham til ansvar.«

Tre hektiske år i hævnpornoens tid

CA Goldberg PLLC blev grundlagt for tre år siden. Det var, kort inden hævnporno først ramte overskrifterne på verdensplan, da kvindelige berømtheder som Jennifer Lawrence og Kate Upton fik private sexfilm og fotos hacket fra iCloud og lagt ud online, en episode, som Lawrence selv beskrev som en »sexforbrydelse«, og hun tilføjede, at de mennesker, der kiggede på materialerne, begik »seksuelt overgreb«. I dag eksisterer der dusinvis af websteder som myex.com til folk, der ønsker at poste nøgenbilleder af tidligere ægtefæller eller elskere – flest kvinder sammen med navn, alder, hjemby og billedtekster som »golddigger og møgso« eller »europæisk luder«.

Goldbergs firma fører i øjeblikket 35 sager, heraf flere pro bono (uden betaling, red.), og ofte sager for piger ned til 13 år.

»Det er svært for mig at sige nej til visse sager, særligt når ofrene er så unge piger,« siger Goldberg. Hun håber også, siger hun – i en tid, da lovgivningen for seksuel privathed er så ureguleret – at disse pionersager vil komme til at »ændre landskabet«.

Hjemmesiden for hendes virksomhed viser et sort-hvidt foto af hende og fire kollegaer – heraf en mand – der skrider hen ad en gade i Brooklyn i "Reservoir Dogs"-stil. Sikkerhedsforanstaltningerne er omfattende i virksomheden, men alligevel er der en atmosfære af ”boutiquehotel” over indretningen med blåt og gyldent tapet, en blå veloursofa og dekorationer som for eksempel en glitrende økse fra en tidligere kunstudstilling, der symboliserer Goldbergs bidskhed på kundernes vegne og appellerer til deres teenagetemperament.

»Vi prøver at have et cool og interessant kontor med ting, som vores klienter kan røre ved, fordi det er så vigtigt for os at være på bølgelængde med dem,« siger Goldberg. »Jeg har en klient, som har sagt: "Når jeg bliver voksen, vil jeg bo her".«

Goldberg gør sig på samme måde umage med at kommunikere med sine kunder på en måde, de kan forstå:

»Vi sms’er eller sender beskeder via Twitter, de ønsker ikke at tale med os i telefonen. Mange af dem følger mig på Twitter. Det er en ny tid for advokatstanden.«

Store konsekvenser for ofrene

Goldberg fortæller, at hver eneste af hendes unge klienter har været »selvmordstruede« af fortvivlelse.

»Der er så meget skam forbundet med det her, og klienterne må gå alene igennem det, fordi de ikke vil fortælle noget til deres forældre.«

Som Norma, der stadig bor hjemme, fortæller:

»Jeg var så skamfuld over at tale om [min oplevelse] tidligere, fordi man aldrig vidste, om den person, man betroede sig til, også fordømte en. Jeg var så træt, da jeg endelig mødte [Carrie].«

Nu om dage kan ingen jo få arbejde eller en lejlighed eller indlede et forhold uden at blive googlet. Hvis man ikke er til stede online, begynder folk at undre sig over, hvad man mon skjuler.

Carrie Goldberg, advokat med ekspertise i hævnporno, om de langsigtede følger for ofrene

Norma var så heldig, at hun boede i New Jersey, den første amerikanske stat, der fik lovgivning om hævnporno i 2004, hvilket betød, at Christopher fik en betinget dom på fem år, 100 timers samfundstjeneste og en ordre om aldrig nogensinde at kontakte hende igen.

»Jeg kan ikke få mit privatliv tilbage, så længe de billeder ligger online,« sagde hun i sin udtalelse i retten.  »Jeg tænker hver eneste dag på, at andre mennesker har set mig i den allermest private situation.«

Andre af klienterne ender med knap så tilfredsstillende resultater. Connie på 35, der tidligere havde et godt job inden for reklameverdenen, endte nærmest som eneboer, efter at hendes ekskæreste havde lavet pornohjemmesider, hvor han indsatte hendes hoved tæt på tilfældige fotos af vaginaer (hun havde aldrig sendt ham nøgenbilleder, red.) med billedteksterne »asiatisk, sort enke«, der er »vild med gang bangs«. Hele hendes kontaktinformation var opført.

Goldberg: Urimelig forskelsbehandling

Selvom det lykkedes hende at få fjernet billederne, var det ikke muligt at få dømt forbryderen for overtrædelse af hans tilhold, hvilket ifølge Goldberg skyldes, at anklageren var »mere interesseret i at få denne sag overstået end i at udfordre retten«. Hvad der ikke er usædvanligt. I dag, fortæller Goldberg, holder Connie »meget lav profil. Hendes liv er i bund og grund langt mere begrænset end tidligere«.

Mange ofre for hævnporno føler det nødvendigt helt at forlade alle sociale medier og mister derfor kontakt med deres venner. Arbejdsgiverne bliver mistænksomme på grund af deres manglende onlinetilstedeværelse.

»Det kan ødelægge et helt liv,« fortæller Goldberg. »Deres omdømme bliver virkelig beskadiget, nu om dage kan ingen jo få arbejde eller en lejlighed eller indlede et forhold uden at blive googlet. Hvis man ikke er til stede online, begynder folk at undre sig over, hvad man mon skjuler.«

Ofre for hævnporno er ofte unge og af hunkøn (80 procent er kvinder), og Goldberg mener, at lovgiverne i bund og grund ikke tager forbrydelserne tilstrækkeligt alvorligt. Mens der eksisterer strenge regler for copyright og kopiering for at beskytte de store selskabers profit, så er der langt færre love for at beskytte sårbare enkeltpersoner.

»Hvis jeg filmer en koncert med Justin Bieber og sender den til en anden persons telefon, er det ulovligt, men der er intet, der forhindrer nogen i at dele ikke-kommercielle, seksuelle billeder af et andet menneske.«

Omverdenen forstår ingenting

Ifølge Goldberg er en anden grund, at lovgiverne ofte kæmper for at forstå, hvorfor nogen dog kan finde på at sende et nøgenbillede af sig selv.

»De er ofte hvide mænd, langt ældre end offeret, og de har den holdning, at hvis man kan finde på at tage et nøgenfoto og dele det, er man dum eller perverteret, eller man burde i hvert fald vide bedre. De er simpelthen ikke i stand til at sætte sig i offerets sted.«

Til de mennesker, der mener, at man bare kan lade være med at sende nøgenfotos, hvis man er så optaget af sit privatliv, forklarer Goldberg, at ikke alle billeder er taget med offerets godkendelse.

»Jeg har ofre, der er blevet fotograferet uden at vide af det, fordi en eller anden har beluret dem gennem en dør. Jeg har en klient, der blev voldtaget. Hun var 13 år. Overfaldsmanden filmede, hvordan han penetrerede hende, og den optagelse gik viralt på hele skolen.«

For at gøre det hele værre bad skolen efterfølgende pigen om at blive hjemme, fordi hun var et »distraherende element«. Goldberg kører nu sager mod tre andre skoler i lignende tilfælde og hævder, at de hverken undersøger anklager om overgreb hurtigt nok eller tager skridt til at forhindre, at det sker igen.

»De sager giver mig lyst til at stå op om morgenen. De giver mig styrke, fordi jeg forfølger dem på systemniveau,« forklarer hun.

Men uanset under hvilke omstændigheder der blev taget fotos, gør Goldberg meget ud af at understrege over for ofrene, at de ikke kan bebrejdes for situationen.

»Hvis jeg giver en tjener mit kreditkort for at betale for et måltid, så giver jeg ham jo ikke tilladelse til at trække betalingen for alle de steaks, der er blevet spist i restauranten.«

Unge piger lokkes i onlinefælder

En anden stor del af Goldbergs arbejde er det stigende antal sager med »seksuel afpresning«, hvor – i mange tilfælde – organiserede kriminelle bander i lande som Marokko, Filippinerne og Elfenbenskysten bruger de sociale medier til først at lokke ofrene – ofte teenagere – til at udføre seksuelle handlinger på film, hvorefter de afpresser dem.

I 2016 var der 900 tilfælde af den type i England, mere end det dobbelte end året før, hvor fire unge mænd endte med at begå selvmord af skam. National Crime Agency antager, at det reelle omfang af dette fænomen er langt større, og at mange ofre er for skamfulde til at kontakte politiet.

I en af Goldbergs seneste sager mødte en 17-årig pige en fremmed i et forum for teenagere, der var usikre over deres seksualitet – en sand guldmine for de typer, der ønsker at udnytte de sårbare.

»Efter at have været virkelig støttende og åben igennem flere måneder overtalte han hende til at strippe og onanere for åbent kamera,« fortæller Goldberg. »Umiddelbart efter sagde han: "Jeg har tænkt mig at sende det her til alle dine venner på Facebook. Du kan kun standse mig, hvis du siger ja til at lave yderligere tre film, hvor du masturberer". Hvis hun havde gjort det, ville han naturligvis blot havde krævet mere.«

Goldberg satte en onlinefælde. »Men så forsvandt fyren.« Efter to et halvt år er den pågældende kvinde stadig »meget rystet«, tilføjer hun.

Goldberg stammer fra Aberdeen i staten Washington og er fra den samme regnfulde by som Curt Cobain. Hun er nummer to ud af fire børn. Hendes far havde en møbelforretning, og hendes mor skrev nekrologer for den lokale avis, men forlod arbejdsmarkedet for at tage sig af familien.

Goldberg blev meget påvirket af den feministiske punkbevægelse Riot Grrrl, der voksede frem i 90’erne, og hun fremstillede bh'er af dukkehoveder, som hun solgte på det nærliggende universitet. I skolen plejede hun og en veninde at more sig med at skrive erotiske noveller om drengene på sportsholdet. Da en lærer fandt deres historier og konfronterede deres forældre, blev Goldberg rasende og påpegede, at han havde forulempet deres privatliv ved at gennemsøge deres garderobeskabe.

På det tidspunkt var internettet stadig ungt, og Goldberg fik jævnligt sin »familie smidt ud af Prodigy [nedlagt internetudbyder, red.], fordi jeg førte samtaler med fremmede«. Dengang var internetudbydere ansvarlige for, hvad der blev sagt på deres platforme, og de blev konstant konfronteret med sagsanlæg. Men i 1996 blev der vedtaget love, der fastslog, at internetudbydere ikke er ansvarlige for tredje persons opførsel.

»Dermed blev de til urørlige mastodonter,« siger hun.

Hun gik stadig i skole, da hun satte en veninde af ved en fest, hvor veninden efterfølgende mistede bevidstheden af druk og blev seksuelt forulempet af værten og hans venner.

»Dengang faldt det hverken hende eller mig ind at kontakte politiet eller bare at kalde det voldtægt,« siger hun. »Men når jeg nu tænker tilbage på det, har det været et afgørende øjeblik for mig.«

Mens cirka 70 procent af Goldbergs klienter er af hunkøn og unge, er de resterende 30 procent af hankøn og langt ældre.

»De er ofte sidst i tresserne, succesfulde mænd, der har haft en enkelt seksuel oplevelse eller affære. Bagefter vender kvinden tilbage og afpresser dem med sms’er eller e-mails med deres aftaler om at mødes på et hotel og truer med at sende dokumentationen til bestyrelsen for deres virksomhed eller til deres kone.«

Folk skal indprentes, at de skal tænke sig om, før de klikker. Hvis man får et foto af en eller anden, der bliver voldtaget, så overvej lige et øjeblik, hvad det vil gøre ved det menneske, før du sender billedet til 40 af dine venner på Facebook.

Carrie Goldberg, advokat med ekspertise i hævnporno

Igen er det let at trække på skuldrene, men Goldberg advarer om, at disse mænd ikke har gjort noget ulovligt, og at enhver, der skulle ønske at skade et andet menneske, kan gøre det nu med blot nogle få klik på et tastatur.

»Vi sidder alle med reelle våben, som vi kan bruge mod alle andre.«

En af hendes klienter har en stalker, der har lanceret en hjemmeside, hvor offeret tilbyder gratis sex, hvilket betyder, at der konstant dukker mænd op i den butik, hvor hun arbejder, og de lader sig ikke afvise, hvis hun ignorerer dem, fordi der på hjemmesiden står, at netop det er en del af spillet.

Mange flere kunder efter Trump-valg

»Hver eneste af os er få øjeblikke væk fra at møde en eller anden, der vil ønske at skade os. Det kræver ikke engang, at man har gjort noget galt eller har gjort, hvad man bliver anklaget for. Der er så mange forskellige muligheder for at ydmyge et andet menneske på internettet.«

Goldberg siger, hun har oplevet en »drastisk stigning« i antallet af mennesker, der søger hendes hjælp, siden valget af Donald Trump.

»Vores land har valgt en person til landets højeste embede, som har en fortid med mobning, seksuelle overgreb og chikane, og jeg tror på, at der eksisterer en form for efterligning af den slags opførsel, en slags nedsivende effekt af ondskabsfuldhed,« sukker hun.

Men Goldberg er generelt alt andet end deprimeret over sit arbejde.

»Åh, du godeste, jeg har det bedste job i hele universet! Folk kommer til mig midt i en tornado, i denne isolerede, følelsesmæssigt udmattende traumatiske tilstand og denne håbløse følelse af, at ingen forstår, hvad der er problemet. Men det giver mig så megen glæde og tilfredsstillelse at kunne løse deres problemer og hjælpe folk ud af denne håbløse ulykke til et sted, hvor de kan sige: "Ok, så er problemet løst. Jeg kan fortsætte mit liv igen. Det her vil ikke afholde mig fra at gøre, hvad jeg vil".«

 

Hvorfor deler mennesker fotos og videoer på nettet uden at tænke på ofrene?

Hvad der bekymrer Goldberg mest, er ikke, at folk ydmyger hinanden med hævnporno, men at andre mennesker hjælper dem med det ved at dele fotos og film på de sociale medier uden at have tanke for offeret, hvilket hun ofte ser i sine skolevoldtægtssager.

»Vi har ikke længere individuelle oplevelser. Nu om dage kan ingen se på deres telefon og bare slette et eller andet, de er nødt til at dele det. Folk skal indprentes, at de skal tænke sig om, før de klikker. Hvis man får et foto af en eller anden, der bliver voldtaget, så overvej lige et øjeblik, hvad det vil gøre ved det menneske, før du sender billedet til 40 af dine venner på Facebook.«

Sundhedsminister Jeremy Hunt foreslog for nylig, at tech-virksomhederne burde »forbyde« seksuelle beskeder og cybermobning blandt skolebørn ved at anvende software, der kan spore og slette de seksuelle billeder og ondskabsfulde ord, der bruges på deres hjemmesider af mennesker under 18. Nogle hævdede, at det var censur, mens andre blot fremhævede, at det var upraktisk.

Goldberg er forsigtigt enig.

»Problemet er ikke så meget billederne, det er mere det faktum, at de bliver delt. Vi bør ikke undertrykke folks ret til at udtrykke sig. Vi bør i stedet lære folk at respektere andres privatliv. Der bør etableres strafferetlige love for at afskrække den type opførsel.«

Goldberg er langsomt ved at hjælpe med at ændre kulturen. Hun sidder i bestyrelsen for Cyber Civil Rights Initiative, som i 2015 arbejdede for at få hævnpornolinks forbudt på søgemaskiner.

»Det ændrer virkelig spillet, fordi en af de mest ødelæggende konsekvenser af hævnporno var søgemaskineresultater. Hvis de første sider i ens søgeresultater udelukkende består af nøgenfotos og ærekrænkende fremstilling af seksuel promiskuitet, så kommer det virkelig til at påvirke ens liv.«

Artiklen er publiceret i samarbejde med The Times.
Læs også