Gammel Økonomi

Pensionskunder forgylder statskassen

Afgiften på danskernes pensionsafkast, PAL-skatten, er i voldsom vækst, viser en rundspørge.

Artiklens øverste billede
Finansminister Bjarne Corydon (S) kan glæde sig over en stor skatteindtægt fra danskernes pensionsafkast i 2014.

Et overraskende stort antal milliarder ser i år ud til at skifte hænder fra danskernes pensionsgevinster til skattevæsnet.

En rundspørge, som Finans har foretaget, viser, at alene de 10 største pensionsselskaber i år forventer at betale 32,4 mia. kr. i pensionsafkastskat på deres kunders vegne. Skatten, der også kaldes PAL-skat, er på 15,3 pct. og tages hvert år fra kundernes afkast. Sidste år betalte de 10 selskaber 6,9 mia. kr.

Femdoblingen skyldes, at aktiekurserne er steget, mens renterne er faldet. Og ifølge iagttagere kan det endelige tal kan blive endnu højere.

Jeg vurderer, at det samlede tal havner på 45 mia. kr., så det bliver et rekordår

Søren Andersen, direktør i Willis

»Indtjeningen i år har været relativ god for pensionskasserne, og det gør, at der kommer et ganske betydeligt beløb ind på denne konto i år. Dette er i hvert fald ikke for højt et skøn,« siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

Artiklen fortsætter efter grafikken:

»Jeg tror, at tallet er lidt konservativt sat fra selskabernes side,« siger Søren Andersen, direktør i pensionsmæglerselskabet Willis.

Udover top 10 betales der også PAL-skat af kunderne i de små pensionskasser samt af pensionsopsparinger i banker.

»Jeg vurderer, at det samlede tal havner på 45 mia. kr., så det bliver et rekordår, altså det største beløb, som staten har tjent på PAL-skatten. Og det vil ikke undre mig, hvis beløbet kommer op i nærheden af de 50 mia. kr.,« siger Willis-direktøren, med henvisning til, at skatten dermed vil overgå rekorden i 2012 på 43,6 mia. kr.

Søren Andersens regnestykke omfatter ikke et skattefradrag fra tidligere underskud, som ATP sandsynligvis vil udnytte i år.

Oprindeligt forventede regeringen at tjene 24 mia. kr. på PAL-skatten i år. I august blev det hævet til 32,1 mia., og nu tyder det altså på et endnu større resultat.

Indtjeningen i år har været relativ god for pensionskasserne, og det gør, at der kommer et ganske betydeligt beløb ind på denne konto i år

Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank

Den kraftigt øgede PAL-skat er en af hovedårsagerne til, at Nationalbanken i 2014 forventer det første overskud på de offentlige budgetter i årevis. Den anden årsag er fremrykning af pensionsbeskatning, som pr. 24. november i år havde givet en engangsindtægt på 50,6 mia. kr.

Artiklen fortsætter efter grafikken:

»Der er medvind fra alle steder lige nu. Men man skal passe på med at tro, at der ikke længere er noget pres på de offentlige finanser,« siger Jan Størup Nielsen, senioranalytiker i Nordea, der på linje med andre økonomer forventer markant lavere PAL-skat i 2015.

Den øgede PAL-skat svinger fra selskab til selskab. Betalingen fra Danicas kunder er vokset fra 604 mio. til 3,5 mia. kr. og hos Industriens Pension er det fra 1,1 mia. kr. til 1,7 mia. Hos PFA vokster den fra 222 mio. kr. til forventet 5,8 mia. kr.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.