Serier

Nedtur i vækstlande skræmmer danske virksomheder

Mange danske virksomheder har rebet sejlene i 2015 som følge af nedturen i f.eks. Rusland, Brasilien og Kina, viser ny måling.

Vækstkometerne: Hvor er de nu
Specielt fødevarevirksomhederne er blevet skræmte af udviklingen i vækstlandene, viser ny måling. Foto: Janus Engel

Nedturen i tidligere så markante vækstlande som Brasilien, Kina og Rusland har rystet mange danske eksportvirksomheder og fået dem til at spænde livremmen ind.

Næsten 16 pct. af 406 virksomheder med eksport, adspurgt af analysehuset Wilke for Finans, har enten fyret medarbejdere eller udskudt planlagte ansættelser som følge af afmatningen i vækstlandene. Omtrent 11 pct. har enten sløjfet eller udskudt planlagte investeringer af samme årsag.

Selvom vækstlandene kun aftager en mindre del af den samlede danske eksport, så har deres kraftige deroute i 2015 gjort mange virksomheder usikre på fremtiden. Usikkerhed er ifølge Allan Sørensen, seniorchefkonsulent i industriens brancheorganisation DI, særligt skidt for beslutninger om investeringer og ansættelser, der er nemmere at træffe, hvis man kan forudse salget lidt længere frem.

»Udviklingen i vækstøkonomierne skaber usikkerhed for, hvad der sker med hele verdensøkonomien. Mange har derfor tænkt, om ikke de lige skulle afvente lidt, før de køber nye maskiner eller ansætter nye hænder,« siger Allan Sørensen.

Frygten er størst hos fødevareeksportørerne, hvor næsten 20 pct. siger, at de har skaleret ned i medarbejderstaben som resultat af afmatningen, viser målingen.

Reaktionen kommer, selvom vores største markeder i Tyskland, Sverige, USA, Norge og Storbritannien, der tegner sig for mere end halvdelen af eksporten, er gået støt fremad det seneste år. Alligevel faldt vareeksporten med hele 11 pct. fra marts til de seneste tal fra oktober.

Brasilien og Rusland er i det forløbne år gledet længere ned recessionen, i takt med at råvarepriserne er styrtdykket. Kina har bl.a. devalueret sin valuta flere gange for at sætte skub i den tidligere så livskraftige økonomi.

Begivenhederne har både rokket ved virksomhedernes verdensbillede og ramt deres salg, fordi de ofte er underleverandører til bl.a. tyske og svenske virksomheder, som i stort omfang begår sig på vækstmarkederne, vurderer Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

»Mange har opfattet de nye markeder som fremtidens vækstmarkeder, hvor man bare skulle have foden indenfor. De markeder bliver nu ramt af et voldsomt stød. Derfor overvejer mange, om de skal investere eller ej,« siger Helge Pedersen.

Læs også