Serier
0

Danske forskere torpederer brexit-debat: EU-medlemskab har ingen indflydelse på vækst

Et medlemskab af EU øger ikke et lands vækst, viser et nyt opsigtsvækkende forskningspapir fra Syddansk Universitet, der udkommer kun få dage før, at briterne stemmer om deres EU-medlemskab.

Brexit - britisk farvel til EU
Der er efterhånden dødt løb i meningsmålingerne mellem fortalerne for, at Storbritannien bliver i EU - her repræsenteret ved premierminister David Cameron - og modstanderne.

Det har ingen indflydelse på den økonomiske vækst, om et land er med i EU eller ej.

Det konkluderer tre økonomer i en opsigtsvækkende analyse midt under den højspændte valgkamp i Storbritannien, hvor netop højere økonomisk vækst er ja-sidens primære argument for at holde landet i den europæiske union.

»Vi er ude af stand til at vise, at et EU-medlemskab medfører en højere vækst,« konkluderer Thomas Barnebeck Andersen, professor på Syddansk Universitet, Mikkel Barslund, ph.d. og ansat ved tænketanken European Policy Studies og Pieter Vanhuysse, professor på Syddansk Universitet, i et 25-siders forskningspapir, som netop er offentliggjort.

»EU-medlemskab har altså tilsyneladende ikke øget landenes økonomiske vækst,« skriver de.

De tre forskere har sammenlignet væksten i alle EU-lande fra 1961 til 2015 med de velstående lande i den vestlige samarbejdsorganisation OECD og finder ingen entydige tegn på, at et EU-medlemskab øger et lands velstand, når man måler på BNP per indbygger.

Det »tyder kraftigt på«, at EU-landenes økonomier er vokset »i samme tempo«, som de lande de minder mest om, skriver forskerne.

Over ét voksede EU’s samlede økonomi med knap 2 pct. i snit mellem fra 1980 og 2015. Til sammenligning voksede USA’s økonomi med 2,6 pct. over samme periode. Det betyder, at EU’s økonomi fordobles efter 36 år, mens det kun tager USA 27 år, skriver den ene af økonomerne, Thomas Barnebeck Andersen, der uddyber forskningsresultaterne i en kronik.

Flere toneangivende økonomer stemmer i. Ifølge økonomiprofessor på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov er EU en »blandet æske af alt muligt«, og selvom den interne frihandel på tværs af grænser øger væksten, så trækker flere ting imod.

»Et land som Estland måtte eksempelvis hæve sine toldbarrierer mod resten af verden, da de kom ind i EU. Landbrugspolitikken er også styret af de lande, der vil mindst i forhold til vækstreformer,« siger han.

Philipp Schröder, professor på Aarhus Universitet, kalder forskningspapiret »ekstremt godt« metodisk håndværk, men afviser, at man kan konkludere helt endegyldigt på koblingen mellem vækst og EU-medlemskab. Der er for mange ting, der spiller ind i samfundsøkonomien, siger han.

Nicolai Kaarsen ph.d. og økonom i tænketanken Kraka er enig, men peger på, at resultatet kaster grus i ja-sidens maskineri på et tidspunkt, hvor vælgerne er kløvet i to mellem bliv- og exit-siden.

»Det er klart, at det kan være et problem for ja-siden, at der ikke er noget håndfast evidens for, at et EU-medlemskab giver mere vækst.«

Briterne stemmer om landets unionsmedlemskab den 23. juni.

BRANCHENYT
Læs også