Topøkonomer i 2025-kritik til Løkke: Resultater fra tidligere reformer er langtfra sikre endnu
Mens regeringen har travlt med at se 10 år frem i sin kommende 2025-plan, advarer flere fremtrædende økonomer om, at man ikke skal tage resultaterne for de allerede vedtage reformer for sikre.
Bo Nielsen, født 1972, er økonomiredaktør på Finans. Han er cand. polit. fra Københavns Universitet og har en Master i erhvervsjournalistik fra Northwestern University i Chicago. Før sin tid på Finans, arbejdede han for Bloomberg News, heraf to år i hovedkontoret i New York.
Inden journalistkarrieren arbejdede Bo bl.a. som økonom indenfor strategi, virksomhedsopkøb og forretningsudvikling hos A.P. Møller-Mærsk.
Han var før i tiden en adrenalinjunkie og var opslugt af maratonløb, boksning, matchracing og ekstremski. I dag nøjes han med at tage korte løbeture i medvind og går en tur på golfbanen i ny og næ. Han elsker at rejse, bruge tid med sine to børn og at nørde den med økonomiske tidsskrifter.
Som registreret bruger kan du gemme artiklen til senere læsning.
Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans 40 dage
To tidligere overvismænd advarer nu statsminister Lars Løkke Rasmussen mod at bygge luftkasteller i sin kommende 2025-plan. Det er nemlig slet ikke sikkert, at de mange reformer de seneste 10 år vil give de resultater, som man i dag tager for givet.
Derfor er der fare for, at de offentlige finanser skrider, hvis man farer blindt derudad, advarer Torben M. Andersen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra hhv. Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
»Vi skal fastholde og få de reformer, der er gennemført, til at fungere. Det er utroligt vigtigt. Det er en ting, som nemt bliver underprioriteret, for det er sjovere at smide nye ting på banen,« siger Torben M. Andersen.
»Der er en risiko for, at disse reformer ikke leverer de effekter, som er forudsat. Det kan få fundamentet under økonomien til at vakle,« fortsætter han.
Den kommende 2025-plan hviler på et fundament af allerede besluttede reformer, som dagpengereformen fra 2010, der forkortede dagpengeperioden, tilbagetrækningsreformen fra 2011, der udvandede efterlønnen, og reformer af bl.a. førtidspension og kontanthjælp i 2012 og 2013.
Reformerne er ifølge Finansministeriet på sporet og vil skaffe op mod 90.000 af de i alt 150.000 nye arbejdspladser frem mod 2020, der allerede regnes ind i den offentlige økonomi.
De mange nye fremtidige skattebetalere har gjort de offentlige finanser mere end holdbare og giver ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen regeringen mulighed for at give store skattelettelser.
Men det er ifølge Torben M. Andersen slet ikke sikkert, at reformerne af f.eks. kontanthjælp og førtidspension vil virke efter hensigten, eller at folk bliver længere på arbejdsmarkedet, som det i dag forudsættes i beregningerne.
De to tidligere overvismænd advarede sammen med kollegaen Peter Birch Sørensen forleden også regeringen mod at give køb på budgetloven fra 2012 i jagten på penge til skattelettelser.
»Vi har gennemført mange store reformer, som har forbedret økonomien. Nogle gange ligger der en udfordring i at fastholde det, man har lavet,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
»Jeg ser en stor udfordring i at fastholde den finanspolitiske disciplin, vi har bygget op. Det er superfristende at bryde den ned, fordi det giver mange dejlige penge at dele ud,« siger han.
Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
