Serier
0

Verdens mægtigste nationer ville redde verdensøkonomien; nu flopper deres vækstmedicin

G20-landene blev i 2014 enige om at sparke liv i investeringer og vækst. Det ser indtil videre ud til at være et flop.

Hvilken vej skal Danmark?
Her forhandler G20 statslederne i Brisbane. Jason Reed

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans 40 dage

To år efter at statscheferne i G20-samarbejdet blev enige om at sparke gang i verdensøkonomien, hænger væksten stadig i bremsen.

Når lederne mødes igen i Hangzhou i Kina på søndag, vil det ifølge bl.a. Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, være med erkendelsen af, at man dengang undervurderede en række faldgruber. Det fejlslagne forsøg på at ruske liv i økonomien holder virksomhederne tilbage og gør finansmarkederne usikre, vurderer han.

»Investeringerne ligger alle steder langt under, hvad man havde forventet, og så er eksporten og verdenshandlen løbet ind i nogle store problemer. Det havde man nok ikke regnet med, da man sad der,« siger Helge Pedersen.

På deres topmøde i Brisbane i november 2014 enedes G20-landene, der bl.a. tæller Kina, USA, Tyskland og Japan, om at løfte det globale bruttonationalprodukt med 2 pct. ud over det forventede frem mod 2018. Det svarede til at lægge en økonomi på størrelse med Canada oven i væksten.

I fjor skuffede verdensøkonomien og voksede kun en smule over 3 pct., det laveste siden bunden af finanskrisen. I år skønner bl.a. den amerikanske storbank Citigroup, at væksten kan blive endnu lavere. Skal man opfylde målsætningen fra Brisbane, skal der nu lægges, hvad der omtrent svarer til to gange Canada's økonomi, til væksten.

Plan eller blot papir

G20-landene vurderede i 2014, at man havde 62 mio. færre job, end der ville kunne have været, hvis finanskrisen ikke var kommet.

Derfor ville man styrke verdensøkonomien med 2.000 milliarder dollars (11.970 mia. kr.) og skabe millioner af nye job frem mod 2018

Man ville indfri målsætningerne gennem øgede investeringer, friere handel og øget konkurrence.

Der oprettedes bl.a et globalt infrastrukturcenter, der med et firårigt mandat skulle udveksle viden omkring infrastrukturinvesteringer.

Forskellen mellem mænds og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet skulle også mindskes med 25 pct. i 2025.

Det skulle bl.a. gøres ved at igangsætte enorme investeringer i infrastruktur. EU søsatte året efter den såkaldte Juncker-plan, der inden udgangen af 2018 skal finansiere investeringer for omtrent 2.400 mia. kr.

Selvom Juncker-planen er på sporet, skuffede væksten i Europa sidste år, og verdenshandlen er stagneret. Den Internationale Valutafond (IMF) nedjusterede før sommerferien sin prognose for den globale økonomi næste år.

G20-landene
  • G20 er en sammenslutning af verdens 19 vigtigste industrilande og vækstøkonomier samt EU. G'et står for "gruppe".

    Også Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og et par andre organisationer er med. Spanien er permanent gæst, og derudover er der altid inviteret en håndfuld lande flere.

    Faste medlemmer: Sydafrika, Canada, Mexico, USA, Argentina, Brasilien, Kina, Japan, Sydkorea, Indien, Indonesien, Saudi-Arabien, Rusland, Tyrkiet, Frankrig, Tyskland, Italien, Storbritannien, Australien og EU.

    G20 udspringer af det uformelle samarbejde G6 mellem seks store industrilande (USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Japan), der siden 1975 har holdt uformelle møder om fælles økonomiske udfordringer. G6 er siden vokset til G8, da Canada og Rusland kom med. Som reaktion på finanskrisen i Asien opstod i 1999 G20 som forum for økonomi- og finansministre fra G8 og en række vækstøkonomier. Siden 2008 har der været årlige eller halvårlige topmøder.

    G20 rummer to tredjedele af verdens befolkning og står for 85 procent af verdens samlede bruttonationalprodukt og fire femtedele af verdenshandlen.

    Formandskabet går på skift mellem medlemslandene et år ad gangen.

    Forsamlingen har ingen formel beslutningskraft, men mødernes sluterklæringer udstikker retningslinjer for, hvad de magtfulde lande vil og kan sammen. Desuden foregår der altid vigtige forhandlinger i periferien af møderne. Og forsamlingen af verdens topledere tiltrækker altid mange demonstranter.

    /ritzau/

Herhjemme kan man også mærke, at udsigten til global vækst trækker ud. I regeringens nye 2025-plan forudser man en gennemsnitlig vækst på 1,8 pct. om året. I forgængeren, 2020-planen fra 2012, lå vækstskønnet på 2,25 pct. om året fra 2014 til 2020.

»Fremtiden ser ikke mere så lys ud, som den gjorde for fem år siden. Da troede man, at væksten snart fik fart igen. Det stoler de færreste på i dag,« siger Philipp Schrøder, professor i økonomi på Aarhus Universitet.

Det du behøver at vide!
Modtag nyhedsbrevet Briefing og få hurtigt og nemt overblik over dagens væsentligste nyheder fra erhvervslivet – håndplukket af vores redaktion.
BRANCHENYT
Læs også