Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Økonomien er tilbage i stærk fremmarch

Efter nedturen sidste sommer, hvor nøgletallene lyste rødt, så er dansk økonomi kommet til kræfterne igen. Der er nu fremgang i både eksport og forbrug, viser Finans' seneste Økonometer.

Der er kommet gang i industriproduktionen og eksporten igen hen over vinteren, viser Finans' Økonometer. Det gælder bl.a. Pandora, Vestas og Lundbeck, der alle tre netop har aflagt forrygende regnskaber. Foto: Collage/Finans

Dansk økonomi har vendt en truende udvikling sidste år til fremgang i 2017.

Vinterens første nøgletal indikerer nu, at økonomien er tilbage i fuldt flor. Det viser Finans' Økonometer, som består af 10 nøgletal håndplukket af Nykredit til at måle farten i dansk økonomi.

Eksporten er kommet stærkt tilbage og satte ny rekord ved udgangen af året, privatforbruget stiger, virksomhedernes optimisme vokser, boligpriserne fortsætter opad, og det samme gælder beskæftigelsen. Udviklingen lover godt for resten af 2017, vurderer Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit.

»Der er et tiltagende momentum i økonomien. Alle de nøgletal, vi har fået på det seneste, peger i den rigtige retning,« siger Tore Stramer.

»Økonomien kan få yderligere fart på, hvis også den globale økonomi får det bedre,« fortsætter han.

Tore Stramer hæfter sig specielt ved, at tallene for eksporten har vendt rundt på det seneste. Det indikerer, at opsvinget er ved at bide sig fast, vurderer han.

Samtlige 27 EU-lande vil opleve vækst i 2017 og 2018, viste en ny prognose mandag fra EU-Kommissionen. Det er første gang i knap 10 år, at det sker, ifølge Sydbank.

Man advarerede dog samtidig mod, at det kommende Brexit og Donald Trumps regering i USA kan lægge hindringer i vej for frihandel, og at det kan ramme den europæiske økonomi.

Ikke desto mindre viser prognoser fra regeringen, de økonomiske vismænd, Nationalbanken, organisationen for økonomisk arbejde og udvikling, OECD, og EU-Kommissionen alle nu, at væksten i dansk økonomi vil tiltage over de kommende år.

Eksporten af danske varer steg således med 3,5 pct. i december til ny rekord. Eksporten af tjenester steg også 4,2 pct. i fjerde kvartal, men faldt med hele 8,2 pct. for året som helhed, ifølge Danmarks Statistik.

Tempoet i økonomien bør give anledning til overvejelser i regeringen, vurderer vismændene. De meldte forleden ud, at fremgangen på arbejdsmarkedet har været stærkere, end man regnede med i efteråret.

Derfor advarede de regeringen mod at lempe finanspolitikken de kommende år.

»Vi siger, at der ikke er plads til lempelser i finanspolitikken,« siger Torben Tranæs, vismand og direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Finans Briefing giver dig hver dag alle de mest interessante nyheder, eksklusivt udvalgt af vore redaktører og leveret til din indbakke. Tilmeld dig her og styrk overblikket.

BRANCHENYT
Læs også