Gammel Økonomi
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Fagforeningsfolk: Slut med løntilbageholdenhed - nu vil vi have del i virksomhedernes overskud

Den nye industrioverenskomst skal veksles til gedigne lønstigninger, når arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter nu skal til at omsætte overenskomstresultatet til lokale aftaler, lyder det fra lokale fagforeningsformænd.

CO-industri og Dansk Industri under overenskomstforhandlingerne på industriens område. Fra venstre: Kim Graugaard, Karsten Dybvad, Claus Jensen, Mads Andersen. Foto: Ivan Riordan Boll

Der skal penge på bordet og betales for løntilbageholdenhed gennem kriseårene. Sådan lyder det samstemmende fra en lang række lokale fagforeningsfolk, som Finans har kontaktet for at få deres vurdering af den nye industrioverenskomst.

Finans har kontaktet godt 200 lokale fagforeningsformænd. I alt 76 formænd har svaret, og heraf siger 60 pct., at de forventer at forhandle højere lønstigninger hjem lokalt end de 5,2 pct. over de næste tre år, som topforhandlerne fra lønmodtager- og arbejdsgiversiden blev enige om ved de centrale forhandlinger.

»Vi har i den grad været med til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne ved at udvise løntilbageholdenhed i de senere år. Det er aldrig gået så godt for virksomhederne som nu, så vi forventer klart, at vi skal have noget igen,« siger Henny Fiskbæk, formand for HK-Privat i Sydjylland.

Helge Albertsen, formand for Dansk Metal i Skjern-Ringkøbing, sætter gerne tal på, hvor stor lønstigningen skal være.

»Vi har vist ansvar under krisen. Men når man ser de overskud, aktieafkast og produktivitetsstigninger, der generes, har jeg en forventning om, at vi går 3 pct. op i lønstigning om året,« siger han.

Et særkende for industrioverenskomsten er, at de centrale forhandlere kun aftaler, hvor meget minimumslønnen skal stige, og at arbejdsgiver og tillidsrepræsentant lokalt aftaler, hvor meget mere der er råd til på den enkelte virksomhed. Det giver typisk pæne lønstigninger i gode år, og små stigninger – eller ingen – i dårlige år.

Industrioverenskomsten dækker ca. 230.000 lønmodtagere og godt 6.000 virksomheder, men den er normalt retningsgivende for hele det private område, hvor der i disse uger forhandles en række andre overenskomster.

Underdirektør i Dansk Industri (DI), Steen Nielsen, understreger, at lønmodtagerne også har oplevet reallønsfremgang igennem de seneste tre-fire år. Derfor har der ifølge ham ikke været nogen særlig løntilbageholdenhed, og det er ifølge DI afgørende at værne om konkurrenceevnen.

»Når de enkelte virksomheder lokalt forhandler lønnen, må de tage højde for, hvordan de står i konkurrencen i forhold til indland og udland. Det afgørende er, at virksomhederne konkurrencemæssigt kan klare at sætte lønnen op,« siger han.

Metal-formand i Horsens, Bjarne Sørensen, giver ikke meget for argumenterne om pres på konkurrenceevnen.

»Det siger arbejdsgiverne, uanset om det går op eller ned. Vi kunne få tre gange så meget, som der er aftalt centralt, uden at sætte noget som helst over styr« siger han.

Læs også