Gammel Penge
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Banker slås om dit boliglån

Konkurrencen om boligkunder er benhård. Bankerne udfordrer for første gang i mange år for alvor det traditionelle danske realkreditsystem. Boligejerne får flere muligheder, men måske også flere bekymringer.

Hold godt fast i lommeregneren og hovedet koldt.

Alt tyder på, at vi bliver vidne til en hidtil uset barsk konkurrence om boligkunderne.

Med diskrete Handelsbanken i spidsen og knap så diskrete Jyske Bank i hælene er bankerne på jagt efter nye kunder og ny indtjening på realkredittens jagtmarkeder.

Det giver mere konkurrence, men formentlig også mere forvirring for boligejerne.

Mange valgmuligheder

For aldrig har det været muligt at få så mange forskellige boliglån som nu.

Nogle taler om en revolution, men da Handelsbanken og Jyske Bank tilbyder produkter, der ligner almindelige prioritetslån, er det nok en tilsnigelse. Det nye er dog, at Jyske Bank bevidst har lavet et lån, som skal kunne konkurrere direkte med det tidligere så populære F1-lån.

Og meget tyder på, at boligkunder i stigende grad er klar til at tage imod mere komplicerede produkter.

Realkreditinstitutterne har lanceret et nyt boliglån, der virker temmelig komplekst. Kompleksiteten består i, at lånet får en ny rente hvert halve år, mens obligationen, der ligger bag, blot skal refinansieres hvert tredje år. Lånerne løber dermed en meget stor renterisiko.

Men lånet, der kaldes FlexKort hos Realkredit Danmark og KortRente hos Nordea Kredit, er blevet en overraskende stor succes på kort tid.

Færre vælger F1-lån

Samtidig falder interessen for F1-lånet dramatisk. I 2010 tog hver anden sådan et lån, nu er det langt færre.

F1-lånet er ikke nødvendigvis det billigste længere. Det skyldes bl.a., at flere realkreditinstitutter har hævet taksten for kursskæring. For hver gang lånet refinansieres, beregner eksempelvis Realkredit Danmark sig en kursskæring på 0,3 point. Det svarer til en reel renteforhøjelse på 0,3 pct. point.

Den rammes F1-lånet altså af hvert år, mens F3-lånet blot rammes hvert tredje og F5-lånet hver femte år. Det gør F1-lånet noget dyrere.

Det nye lån i Jyske Bank kan konkurrere rent prismæssigt med det nye FlexKort-lån. Men man skal huske, at der er tale om et banklån, og at man derfor bliver endnu mere afhængig af banken.

Renten fastsættes således med udgangspunkt i Jyske Banks såkaldte "F1 Grundrente."

Renten kan ændres

Og renten kan ændres selv efter, at låneaftalen er indgået. Det fremgår af låneaftalen. Rentesatsen kan ændres, hvis:

  • der sker ændringer i forhold, som kreditor ikke har indflydelse på,
  • markedsmæssige eller forretningsmæssige forhold begrunder det,

hedder det i lånedokumentet.

Og der er flere forbehold. Hvis kundens kreditværdighed forringes, det pludselig viser sig, at ejendommen er svær at sælge, eller kunden ikke bruger banken i samme omfang som tidligere, risikerer man, at renten får et skub opad.

Jyske Bank bruger også et udtryk som ”rentabilitet” i lånedokumentet. Det betyder, at banken vil have en vis indtjening på kunden for at yde den lave rente.

Det betyder altså, at renten kan blive hævet, hvis ejendommen bliver svær at sælge, eller man vælger at bruge andre banker, så Jyske Bank ikke tjener så meget på en. Man risikerer med andre ord også en højere rente, hvis en i familien bliver arbejdsløs.

Andre banker vil følge

Den slags betingelser kendes ikke i almindelige boliglån hos realkreditinstitutterne. Her ligger renterne fast, indtil lånene skal refinansieres.

Der er ikke tvivl om, at andre banker vil overveje at følge efter, hvis det bliver en succes.

Problemet for bankerne er, at de ikke bare kan låne ud uden at have rygdækning i form af obligationsudstedelser. Det vil sige, at hvis en boligejer låner 1 mio. kr. af en bank, kan denne vælge at få et realkreditinstitut til at udstede obligationer for det samme beløb. Så har banken rygdækning.

Problemet for kunden er, at han eller hun ikke nødvendigvis kan se, om der er tale om et almindeligt banklån eller et lån med sikkerhed i obligationer. Hvis der er tale om det sidste, kan det være et problem at indfri i utide.

Der har aldrig været så mange lånemuligheder som nu, men meget tyder altså på, at der kommer endnu flere.

 

STOR BOLIGLÅNGUIDE: Læs alle artikler i serien "Vælg det rigtige boliglån":

Denne artikel er opdateret og udbygget, siden den første gang blev publiceret. Seneste opdatering fandt sted den 19. november 2015.
BRANCHENYT
Læs også