Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Retten: Valuars overvurdering var o.k.

Østre Landsret fastslår, at det var inden for det acceptable, at valuar vurderede ejendom til langt over den reelle værdi.

De forsvundne andelskroner
»Vi er helt almindelige mennesker, der har været udsat for et skrueshow. Den ene pris har skruet den anden op. Spekulanterne har skruet salgsprisen op. Valuaren har skruet vurderingen op over salgsprisen. Og BRFkredit har skruet vurderingen bag lånet op over varluarens vurdering,« siger formand Claus Weitemeyer fra AB Ringertoften. Foto: Mik Eskestad

Mere end hundrede andelshavere i Ringertoften på Nørrebro fik sidste år byrettens ord for, at de havde udsigt til en solid erstatning. Alle havde de betalt langt mere end det maksimalt tilladte for deres andele. Baggrunden var en vurdering fra en valuar, der havde skønnet ejendommen væsentligt over den reelle markedsværdi. Men i går vendte Østre Landsret rundt på en tallerken. Godt nok var valuarens vurdering for høj. Men markedet var i den pågældende periode så uforudsigeligt, at det var i orden at ramme over målet. Ifølge en til byretssagen udført skønsrapport og flere alternative vurderinger havde valuaren ramt hele 40 pct. over målet. I den netop afsluttede landsretssag lykkedes det for valuarens advokat at pege på, at skønsrapporten havde overset nogle indtægter, der måske kunne få den skønnede overpris ned i omegnen af 25 pct.

»Vi synes, at det er ærgerligt, at man ikke får stadfæstet afgørelsen fra byretten. Det skaber jo enorm usikkerhed om prisfastsættelsen af andelsboligforeninger, hvor det for købere kan blive svært at fæste lid til valuarvurderinger. Vi mener, at det her er en problemstilling, som politikerne bør tage op. Om de vil afskaffe valuarvurderingen som brug til fastsættelse af maksimalpriser eller noget helt andet, skal vi ikke blande os i. Men vi mener, der er brug for en politisk løsning,« siger direktør Jan Hansen fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation...

BRANCHENYT
Læs også