Penge
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Høje gebyrer rammer med dobbelt kraft

Ny dansk forskning giver et hårdt slag til de dyre danske investeringsfonde, som udgør langt størstedelen af markedet

Høje omkostninger til investeringer rammer den enkelte bankkunde langt hårdere end hidtil antaget. Det viser et nyt dansk forskningsprojekt, som erhvervsPhD Morten Tolver Kronborg har lavet i samarbejde med Københavns Universitet og ATP.

»Det viser sig, at det er dobbelt så dyrt, som man umiddelbart skulle tro, at vælge en investeringsfond med høje omkostninger,« siger Morten Tolver Kronborg.

Ifølge forskningsprojektet kan der let være titusindvis af kroner i spil for en investor, som vil sætte 100.000 kr. i en opsparing til pensionering.

Investorerne skal nemlig ikke bare betale den direkte omkostning, der er forbundet med at sætte pengene i et af bankernes dyre investeringsprodukter. Den enkelte investor bliver også ramt af betydelige indirekte omkostninger, fordi man mister muligheden for at investere de penge, der ryger ind i gebyrmøllen. Dertil kommer, at man er nødt til at være mindre risikovillig, hvis man har høje omkostninger.

Sådan ser regnestykket ud
  • Forskningen sammenligner to fonde, hvor investoren kan placere sin aktieinvesteringer. Den ene koster 0,6 pct. om året, den anden koster 1,4 pct. om året.
  • Beregningerne tager udgangspunkt i en investor, som skal investerer i 40 år, og som ønsker at have 60 pct. af investeringen i aktier, når forvaltningen af aktieporteføljen koster 1,4 pct.
  • Hvis kunden i alt investerer 100.000 kr. kommer aktiedelen til at koste 360 kr. årligt i den billige fond og 840 i den dyre. Målt på et enkelt år er forskellen på de to fonde 480 kr. per 100.000 kr.
  • Set over et helt opsparingsforløb på 40 år løber den forskel alt i alt op i 13.000 kr., når man måler det i nutidskroner. Men når man indregner de indirekte effekter, bliver den samlede pris i stedet 25.000 kr.
  • De indirekte effekter skyldes dels de afkast, man går glip af ved ikke at kunne investere de 13.000 kr., som der er forskellen på den billige og den dyre fond. Og dels, at investoren med de høje omkostninger er nødt til at investere mere forsigtigt for at bevare samme risikoprofil.

Konklusionerne vækker opsigt hos professor i finansiering på Aarhus Universitet Carsten Tanggaard.

»Det er faktisk ret interessante resultater,« siger Carsten Tanggaard, der samtidig er formand for Penge- og Pensionspanelet.

»Det beviser, at investorerne skal se sig endnu bedre for, end man hidtil har gjort. Man er nødt til at indse, at omkostningerne betyder meget mere, end de fleste private investorer kan gennemskue,« siger Carsten Tanggaard.

I landets største pensionsselskab, der har lagt lokaler til Morten Tolver Kronborgs forskning, forsikrer fondsdirektør Henrik Gade Jepsen, at man går målrettet efter at få omkostningerne helt i bund, hvilket har gjort ATP til nogle af verdens billigste.

I bankerne rådgiver man dog typisk kunderne til at sætte opsparingen i aktivt forvaltede investeringsforeninger, som ligger i den dyre ende. Nordeas danske chef for opsparing og pension, Anne Buchardt, mener, at de høje omkostninger betaler sig.

»Vi kender ikke forskningsprojektet, der i sit udgangspunkt er meget teoretisk. Det er en diskussion, der har mange nuancer, men i Nordea mener vi, at vi på sigt kan skabe mest værdi og afkast for kunderne gennem aktiv forvaltning, hvilket vi derfor baserer vores rådgivning på,« siger hun.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

BRANCHENYT
Læs også