Penge

Billige indeksfonde investerer i klyngebomber og atomvåben

Forbrugerrådet Tænk kræver, at fonde rettet mod private er gennemlyst for virksomheder, der foretager alvorlige krænkelser af FN-konventionerne.

De store internationale passive indeksfonde screener ikke deres investeringer for selskaber, der producerer klyngevåben, atomvåben eller landminer  Foto: Mohammed Zaatari

Stærkt anbefalede indeksfonde investerer i klyngebomber, atomvåben og i virksomheder, der overtræder menneskerettighederne. Det gælder bl.a. de store Ishares-fonde, som verdens største kapitalforvalter, BlackRock, udbyder i Danmark. Heller ikke alle investeringsforeningers indeksfonde bliver screenet.

Indeksfonde og ETF'er - internationale børsnoterede indeksfonde - anbefales af professorer, Forbrugerrådet Tænk m. fl. til private investorer frem for de langt dyrere aktivt forvaltede fonde, som bankerne tjener godt på. Men nu viser det sig, at investorer risikerer at købe aktier, der eksempelvis overtræder FN's våbenkonventioner.

Den store Ishares Core S&P 500 UCITS ETF med en global formue på 11,8 mia. dollars har lige nu penge i bl.a. klyngevåbenfabrikanter som General Dynamics, L-3 Communications og Textron sammen med atomvåbenproducenter som Lockheed Martin og United Technologies.

I Ishares MSCI World UCITS ETF suppleres de ovennævnte bl.a. med Singapore Technologies Engineering, der producerer landminer.

Flere fonde

Ishares Core MSCI Emerging Markets UCITS ETF rummer bl.a.:

  • indiske Sterlite, der er kendt for alvorlig miljøskade,
  • sydkoreanske Hanwha Corporation, der producerer klyngebomber,
  • taiwanesiske Serco, der er involveret i produktion af atomvåben,
  • mexicanske Cemex, der udvinder naturressourcer på den besatte palæstinensiske vestbred.

Alle selskaber, der står på forbudslisten hos pensionskasser og investeringsforeninger. Det gør de som følge af Folketingets krav til investeringssektoren om at tage ansvar for, at danske midler ikke er med til at finansiere alvorlige overgreb og forbrydelser.

Men de store verdensomspændende ETF'er investerer i indeks til lavpris. Hvis indekset består af bæredytige aktier, får investorerne bæredygtighed. Hvis indekset består af verdens største aktier, får investorerne dem, uanset hvilke FN-konventioner de måtte overtræde.

Danskerne skal ikke vælge mellem etik og investeringsstil.

Troels Holmberg , Seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk

Men det er ikke rimeligt, mener Forbrugerrådet Tænk. Seniorøkonom Troels Holmberg peger på, at danske investeringsforeningers forbudslister typisk rummer 30-40 globale aktier.

»Danskerne skal ikke vælge mellem etik og investeringsstil. De enkelte forbrugere har ikke en chance for selv at gennemskue det her. Og det koster ikke mange kroner at sortere de værste virksomheder fra. Danske investeringsforeninger bør garantere, at den screening er foretaget i alle indeksafdelinger, og det samme bør de banker, der tilbyder kunderne ETF'er,« siger Troels Holmberg.

Professor Carsten Tanggaard, Institut for Finansiering ved Aarhus Universitet, er blandt fortalerne for de billige ETF'er og indeksfonde frem for de langt dyrere aktivt forvaltede investeringsforeninger. Han kalder den manglede screening en logisk følge af, at fondene spejler et indeks.

»Sådan må det nødvendigvis være, når man som investor vælger at fokusere på omkostningerne og gå benhårdt i indeks. Disse virksomheder er ikke ulovlige. Hvis man først begynder at vælge virksomheder fra som mindre etiske, stiger omkostningerne, og fonden får sværere ved at matche indekset,« siger Carsten Tanggaard.

Unipension, der er fælles administrationsselskab for magistre og psykologer, arkitekter samt jordbrugsakademikere og dyrlægers pensionskasser, har på forhånd valgt virksomhedstyper fra.

»Vi har ingen ETF'er i porteføljen. Årsagen er, at vi ved at investere i ETF'er kunne eje selskaber, vi har ekskluderet med hjemmel i vores retningslinjer for ansvarlige investeringer, og det ønsker vi ikke. Den eksponering, vi kunne opnå gennem ETF’er, sikrer vi os på anden vis,« fortæller Niels Erik Petersen, direktør for Unipension Fondsmæglerselskab.

Investeringsforeninger og pensionskasser håndterer typisk kravet om ansvarlig investering ved at bekende sig til aktivt ejerskab, hvor der gås i dialog med virksomheder, der overtræder FN's konventioner om våben, aktiviteter i besatte områder, miljø, arbejdstagerrettigheder og mennskerettigheder.

FNs principper for ansvarlig investering - UN PRI
  • Vi vil indarbejde miljø, sociale og ledelsesmæssige faktorer - ESG-faktorer i investeringsanalyser og beslutningsprocesser.
  • Vi vil udøve aktivt ejerskab og indarbejde ESG-faktorer i vores ejerskabspolitikker og praksis.
  • Vi vil søge at få relevant information vedrørende ESG-faktorer fra de virksomheder, vi investerer i.
  • Vi vil fremme accept og implementering af principperne i investeringsbranchen.
  • Vi vil samarbejde for at effektivisere vores implementering af principperne.
  • Vi vil hver især rapportere om vores aktiviteter, og de fremskridt vi gør, i forhold til implementeringen af principperne.

Samtidig har investeringsforeninger og pensionssektoren lavet forbudslister over virksomheder, man under ingen omstændigheder vil røre. Typisk våbenproducenter. Men det gør de store ETF'er ikke automatisk.

Finans ville gerne have spurgt Blackrock og Ishares om, hvordan virksomhederne arbejder med ansvarlige investeringer? Hvordan investorerne gøres opmærksomme på, at der ikke finder nogen screening sted, og hvorvidt der findes alternativer?

Men trods adskillige henvendelser og beskrivelser af spørgsmålene både telefonisk og pr. mail til Blackrock og Blackrocks presserepræsentant i Danmark gennem det meste af sidste uge, meddelte Blackrock fredag eftermiddag, at man ikke havde tid til at svare på spørgsmål om den manglende screening.

Selskabet skrev dog, at man har to bæredygtige ETF'er som alternativ for investorer, der er bevidste om, hvad de investerer i.

Hvis man først begynder at vælge virksomheder fra som mindre etiske, stiger omkostningerne

Carsten Tanggaard, Professor Aarhus Universitet

Men man behøver ikke at vælge en ETF for ikke at få screenet sin investering. Et er nemlig investeringsforeningernes principper for ansvarlig investering i de aktivt forvaltede afdelinger, noget andet er de passive indeksafdelinger.

Exchange traded funds

ETF er en forkortelse for exchange traded fund. I modsætning til den typiske danske investeringsforening investeres udelukkende med henblik på at afspejle et indeks.

ETF'en forsøger blot at følge udviklingen i markedet. Da der ikke bliver foretaget en udvælgelse af værdipapirer, men en spejling af et indeks, er omkostningerne ved at investere i en ETF meget lave.

»Vi har en enkelt global indeksfond. Her sker ingen screening af investeringerne. Det er imod tanken om en indeksfond. Den ville jo ikke længere reflektere indekset, hvis man begyndte at sortere de »sorte« aktier fra. Vi er ikke voldsomt stolte af produktet, men nogle kunder efterspørger de billige fonde,« siger direktør Eric Pedersen, Nordea Invest.

Sparinvest er Danmarks største udbyder af indeksfonde. Her screenes alle aktive fonde med henblik på at fremme miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige hensyn, ESG, når der vælges aktier til porteføljen.

En fuldstændig screening af indeksfondene vurderes af Sparinvest som værende imod idéen om indeksinvestering. Alt screenes dog for våben.

»Det gør vi ganske enkelt, fordi det for Sparinvest og vore kunder entydigt vil være i strid med ordentlig adfærd at investere i selskaber, der bevidst vælger at overtræder internationale våbenkonventioner,« forklarer vicedirektør Jacob Nordby Christensen, Sparinvest.

Herudover screener Sparinvest også for lande og selskaber omfattet af EU-sanktioner. Det gælder pt. bl.a. nye aktier eller obligationer udstedt af en række russiske banker.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også