Penge
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Danske Bank mørklægger indtjening på salg af investeringsbeviser

Forbrugerrådet Tænk beskylder Danske Bank og Danske Invest for aftalebrud på grund af bankens og investeringsforeningens nye omkostningsstruktur.

Arkivfoto

Danske Bank A/S og Danske Invest har valgt at skjule for købere af investeringsbeviser, hvor stor en del af deres formue, der reelt betales tilbage i gebyr til banken hvert år. Forbrugerrådet kalder det et brud på aftalen om mere gennemsigtige priser på investeringsbeviser.

Kunderne får fremover kun oplyst en del af det beløb, der årligt trækkes fra deres formue for at betale banken for på et tidspunkt at have solgt dem investeringsbeviserne og for at give mulighed for rådgivning.

»Det er et brud på aftalen mellem Forbrugerrådet Tænk, Dansk Aktionærforening og Finansrådet om bedre information om omkostninger kun at oplyse en del af provisionen. Det følger klart af aftalen, at hele betalingen skal oplyses i procent. Vi forventer, at Danske Bank igen begynder at oplyse kunderne om hele den betaling, banken får,« understreger seniorøkonom Troels Holmberg, Forbrugerrådet Tænk.

Ifølge Danske Invest er kundernes omkostninger uændrede. Tidligere fik kunderne at vide, hvad den samlede betaling for salg og rådgivning til Danske Bank udgjorde i pct. af deres formue, men nu er tallet splittet op i to, nemlig en ren formidlingsprovision og et beløb, der skal dække nogle af bankens omkostninger ved rådgive og sælge investeringsbeviser.

Men når kunderne køber et investeringsbevis i banken, får de kun oplyst formidlingsprovisionen på 0,3 pct. De får altså ikke at vide, hvor stor en del af deres formue, der samlet betales tilbage til bankens filialer.

Aftalen
  • Aftalen om større gennemsigtighed om omkostninger ved køb af investeringsbeviser blev indgået mellem Danske Aktionærforening, Forbrugerrådet Tænk og Finansrådet i 2012.
  • Den indebærer, at en privatkunde i forbindelse med rådgivning om køb af investeringsbeviser altid skal oplyses om ÅOP, Årlige Omkostninger i Procent.
  • Kunderne skal også informeres om, hvorvidt pengeinstituttet modtager betaling for salg eller rådgivning.
  • Denne eventuelle formidlingsprovision og eventuelt andre former for betaling for distribution eller rådgivning skal oplyses som en konkret procentsats.
  • Oplysningerne skal ligeledes vises i netbanken og dermed være tilgængelige forud for en handel gennem netbanken.
  • Formålet er at vise investor den mulige incitamentsstruktur forud for en investeringsbeslutning.

Det undrer Dansk Aktionærforening.

»Hvis kunderne på intet tidspunkt under rådgivningen får oplyst hvad formidlingsprovision plus den anden betaling for salg og rådgivning udgør som en samlet procentsats, så er det i strid med aftalen. Det kan banken ikke løbe fra,« siger direktør Jens Møller Nielsen, Dansk Aktionærforening.

Danske Bank mener tværtimod, at man har øget gennemsigtigheden ved at dele den samlede betaling op i to, men banken tager ifølge afdelingsdirektør Michael Hald gerne en dialog om spørgsmålet.

»Det centrale for os er, at vi med vores model øger gennemsigtigheden for vores kunder, og at vores kunder ikke oplever øgede omkostninger. Samtidig sikrer modellen, at der ikke er nogen økonomiske fordele ved at sælge et investeringsbevis frem for et andet. Vi følger alle de regler, der er på området, og vi har haft dialog med myndighederne om modellen. Men er der ting, vi kan gøre bedre for vores kunder, så ser vi naturligvis på det,« siger Michael Hald.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

BRANCHENYT
Læs også