Gammel Penge
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Tusindvis af boligejere er bagud med betalingen af boliglån

2.900 boligejere har i dag misligholdte realkreditlån for godt 3 mia. kr. Efter store fald i begyndelsen af 2015 har antallet af skyldnere stået i stampe i 15 måneder.

Danske boligejere har lånt mere end 1.500 mia. kr. i landets realkreditinstitutter. Langt størstedelen betaler terminen til tiden. Men det er ikke alle, viser nye tal. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Trods historisk lave renter kæmper 2.900 boligejere for øjeblikket med at få betalt ydelserne på deres realkreditlån.

Bagud med terminen
  • Med udgangen af 3. kvartal 2016 havde omkring 2.900 af landets 1,4 mio. boligejere med et realkreditlån ikke betalt deres terminsydelse.
  • Situationen betyder, at boligejere har misligholdt betalingen af realkreditlån for godt 3 mia. kr. ud af et samlet realkreditudlån til boligejere på 1.508 mia. kr.
  • De manglende ydelser betyder, at restanceprocenten er på 0,20 pct. I kroner og ører betyder det, at boligejerne mangler at betale 20 øre for hver 100 kr., der skal betales til realkreditkæmperne.
  • Restanceprocenten satte historisk bundrekord i 2006 med 0,08 pct. I 2009 pressede finanskrisen restanceprocenten op i 0,60 pct. svarende til, at 8.800 boligejere ikke havde betalt rettidigt på deres realkreditlån.

Omregnet i kroner og ører svarer det til, at boliglån for rundt regnet 3 mia. kr. er misligholdt. Alligevel er Realkreditrådet – der i dag er en del af Finans Danmark - tilfreds med situationen her og nu.

»Hvis der var nul restancer, ville det være fantastisk. Men 2.900 er et meget lavt niveau, så vi synes egentlig, at det er positivt,« siger Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i interesseorganisationen Finans Danmark.

Kilde: Realkreditrådet (årsgennemsnit).

Set i forhold til at landets omkring 1,4 mio. boligejere med realkreditlån har en samlet gæld til realkreditinstitutter på 1.508 mia. kr., svarer de øjeblikkelige restancer til, at boligejerne mangler at betale 20 øre for hver 100 kroners gæld. Dermed er den såkaldte restanceprocent 0,20 pct.

»Man kan jo aldrig helt undgå restancer, for der vil altid opstå situationer, hvor folks livssituation og økonomiske forhold ændrer sig stort set fra den ene dag til den anden,« siger Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Alligevel skiller de nye restancetal fra Realkreditrådet sig ud. Både fordi restanceprocenten trods rekordlave boligrenter er mere end dobbelt så høj som før finanskrisen, og fordi restanceprocenten efter at være faldet i stort set hele 2015 har trådt vande i 2016.

Hvis boligejere kom i problemer i de gode år i 2005, 2006 og 2007, kunne de sælge deres bolig på meget kort tid. I dag er der nogle områder, hvor det er oprigtig svært at sælge en bolig hurtigt.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea

Forklaringen skal bl.a. findes i, at selv om boligejere i dag kan glæde sig over rekordbillige lån, så er de til gengæld hårdt ramt af længere liggetider ved hussalg, lyder meldingen.

»Hvis boligejere kom i problemer i de gode år i 2005, 2006 og 2007, kunne de sælge deres bolig på meget kort tid. I dag er der nogle områder, hvor det er oprigtig svært at sælge en bolig hurtigt,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.

Et kig på de seneste opgørelser viser, at den gennemsnitlige salgstid på landsplan for parcel- og rækkehuse var 186 dage 3. kvartal 2016, mens det tog 293 dage at afhænde et fritidshus. Til gengæld røg ejerlejligheder over disken efter at have været til salg i blot 101 dage.

Til sammenligning stod parcel- og rækkehuse kun til salg i 108 dage på samme tid i 2006, mens det i gennemsnit tog 136 dage at sælge et sommerhus – under det halve af i dag.

Restanceprocent
  • Realkreditrådet opgør løbende den såkaldte restanceprocent, som er et centralt nøgletal, når man skal tage temperaturen på boligmarkedet.
  • Tallet dækker over hvor stor en andel af realkreditinstitutternes udlån til boligejere, der har overskredet betalingsfristen med 3,5 måned efter terminen.
  • Realkreditrådet omregner samtidig restanceprocenten til antallet af berørte boligejere.
  • Restanceprocenten har været opgjort siden 1990, hvor den satte rekord med 2,60 pct.

Peter Jayaswal fra Finans Danmark understreger, at de økonomiske forhold for danske familier alt andet lige var bedre i årene op til finanskrisen, end hvad man ser i dag.

»Dengang gik det meget stærkt. Der var stort set fuld beskæftigelse, og så stærkt går det ikke nu. Derfor er det heller ikke til at sige, om vi kan komme helt ned på de restanceprocenter, vi så dengang,« siger Peter Jayaswal.

Skal det lykkes, skal antallet af skyldnere mere end halveres, mens restanceprocenten skal ned omkring 0,10 pct.

Bliver man f.eks. ramt af skilsmisse, så hænger økonomien måske ikke lige sammen, og hvis man så ikke kan få solgt huset hurtigt, risikerer man at komme i vanskeligheder.

Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark

Nordeas boligøkonom tvivler imidlertid på, at det vil ske. I stedet advarer Lise Nytoft Bergmann om, at stiger renten på boliglån, vil det alt andet lige betyde, at flere boligejere kan få betalingsproblemer.

»Man kan ikke udelukke, at niveauet vil stige igen, den dag renterne begynder at stige. Man kan kun håbe, at årsagen til, at renten vender, er, at økonomien har fået det bedre med endnu flere i beskæftigelse, og at lønstigningerne er højere, end hvad vi har set de senere år,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Af samme grund bør boligejerne bruge de rekordlave renter til at få høvlet af på gælden og få omlagt lån, så man står bedre rustet til en fremtid med måske højere renter, lyder det fra Arbejdernes Landsbank.

»Det er klart, at hvis vi kommer til at opleve rentestigninger på måske 1,5 pct., vil flere komme i problemer, fordi renteudgifterne stiger. Derfor skal man som boligejer benytte sig af de lave renter til at få styr på ens økonomi,« siger Signe Roed-Frederiksen.

Kilde: Realkreditrådet (3. kvartalstal på landsplan).

Det er en opfordring, som Finans Danmark bakker op omkring. Især fordi ingen kender dagen i morgen.

»Det sker jo hele tiden, at folk bliver ramt af sygdom, skilsmisse eller noget helt tredje. Det er ikke et fænomen, der er specielt konjunkturbestemt. Bliver man f.eks. ramt af skilsmisse, så hænger økonomien måske ikke lige sammen, og hvis man så ikke kan få solgt huset hurtigt, risikerer man at komme i vanskeligheder,« siger Peter Jayaswal og tilføjer, at netop skilsmisser er en af de væsentligste årsager til restancer.

Bliver man f.eks. ramt af skilsmisse, så hænger økonomien måske ikke lige sammen, og hvis man så ikke kan få solgt huset hurtigt, risikerer man at komme i vanskeligheder.

Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark

»Hvis man skal skilles, og ingen af parterne kan sidde i huset alene, skal det sættes til salg. Mens det står på, kan der jo opstå problemer med, hvem der skal betale regningen, og det kan være en af forklaringerne på, at restanceprocenten ikke er lavere, end den er på nuværende tidspunkt trods de lave renter,« siger Lise Nytoft Bergmann fra Nordea.

Mens der i dag er omkring 2.900 boligejere, som er bagud med betalingen på deres realkreditlån, toppede tallet efter finanskrisen i ca. 8.800, viser tal fra Realkreditrådet.

Læs også