Gammel Penge
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Boligejere skal låne mere for at få bidragsrabat

Der er forskel på, hvordan realkreditinstitutterne håndterer beregningen af bidrag.

De seneste års voldsomme prisstigninger på boliger specielt i storbyerne har gjort ejerne til mere solide kunder. Men det udløser ikke i sig selv bidragsrabatter. Foto: Stine Tidsvilde

Mange boligejere har fået en større friværdi i deres bolig, efter at priserne er steget de senere år. Dermed udgør gælden en væsentlig mindre del af boligens samlede værdi. Jo lavere gælden er, desto lavere bidrag skal man betale til realkreditinstituttet. Men den bidragsrabat udløses ikke automatisk. I Realkredit Danmark og Nordea Kredit skal man ligefrem låne flere penge og omlægge den eksisterende gæld for at kunne bidragsrabat.

I Nykredit/Totalkredit kan man nøjes med at lave en låneomlægning mod at betale låneomkostninger.

Bidragssatsen stiger i takt med belåningsgraden i alle realkreditinstitutterne. I Nordea Kredit betaler en boligejer med et fast forrentet lån uden afdrag 0,525 pct. i bidragssats af de første 0-40 pct., som huset belånes med. Fra 40-60 pct. stiger bidragssatsen til 1,125 pct. og fra 60-80 pct. til 1,825 pct.

Samlet set giver det en bidragssats på 1 pct. for fuld 80 pct. belåning. Så kan man få belåningsprocenten ned fra 80 ned til 60 eller 40 pct., er der mange penge at spare. Men det sker altså ikke automatisk.

»Hvis man har en idé om at kunne spare penge fremadrettet, synes jeg, at man skal få regnet på det. Man kan altid prøve at presse instituttet til at komme og give en vurdering,« siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen.

For der er mange penge at spare, viser dette regneeksempel.

Udgangspunktet er en bolig købt til 2 mio. kr. med et realkreditlån på 1,6 mio. kr. Stiger prisen på boligen til 2,666 mio. kr., kommer man under en belåningsgrad på 60 pct. En sådan stigning er ikke urealistisk ikke mindst i storbyerne.

Fast rente uden afdrag:

Belåningsgrad: Bidragssats Bidrag pr. år efter skat
80% (vurdering 2.000.000 kr.) 1,00% 10.624 kr.
60% (vurdering 2.666.666 kr.) 0,73% 7.702 kr.
40% (vurdering 4.000.000 kr.) 0,53% 5.578 kr.

Kilde: Nordea Kredit

Sådan er reglerne for omlægning i de enkelte institutter:

Realkredit Danmark: Ved en ren omlægning foretages der ikke en ny vurdering. Hvis man har afdraget, og dermed har en lavere restgæld ved omlægningen, vil bidragssatsen blive fastsat på baggrund af en lavere belåningsgrad.

Laver man både en omlægning af eksisterende lån og optager et tillægslån - altså låner "nye" penge - vil der blive foretaget en ny vurdering af boligens værdi. Er boligen steget meget i pris, siden man optog det oprindelige lån, vil man her få glæde af boligpriseffekten på bidragssatsen.

Nykredit/Totalkredit: For at ændre i bidragssatsen skal der en ny vurdering til, og det sker ved en almindelig låneomlægning, oplyser seniorøkonom, Jeppe Borre. Bidragssatsen sænkes ikke automatisk ved prisstigninger eller hæves ved prisfald. Herudover vil et ekstraordinært afdrag på minimum 10 pct. af restgælden, dog mindst 100.000 kr., også give en lavere bidragssats.

Nordea Kredit: Bidragssatsen ligger fast i hele lånets løbetid, med mindre boligejeren vælger at ændre på lånet - det kan være ny afdragsfrihed eller tillægslån på 100.000 kr. eller derover - eller med mindre instituttet gennemfører en generel bidragsændring, hvor alle bidrag  genberegnes efter de nye satser. Det vil ske på baggrund af den oprindelige vurdering.

En almindelig omlægning, dvs. fra et fast forrentet 4 pct. lån til et 2 pct. lån, en skrå konvertering fra f.eks. et F3-lån til et fast forrentet lån eller et frekvensskifte fra f.eks. et F3-lån til F5-lån mv. medfører ikke en genberegning af bidraget. Heller ikke selv om hovedstolen stiger pga. kurstab og gebyrer.

Skifter man fra et F3-lån til f.eks. et fast forrentet lån vil man få nedsat sin bidragssats på baggrund af den nye låntype man har valgt, men med udgangspunkt i den hidtidige vurdering. Omvendt vil man opleve en stigende bidragssats, hvis man skifter fra et fast forrentet lån til et F3-lån.

BRFkredit: En genberegning kan finde sted ved tillægslån, konvertering eller optagelse af ny afdragsfrihed.

Læs også