Gammel Politik
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

En ny usikker verdensorden i Washington

Sejren til Republikanerne ved tirsdagens midtvejsvalg udfordrer Barack Obama i hans sidste to år som præsident.

I Kentucky blev senator Mitch McConnell på baggrund af prognoser hurtigt erklæret til vinder over sin demokratiske og Clinton-støttede udfordrer, Alison Lundergan Grimes. Foto: J. Scott Applewhite/AP

WASHINGTON

Republikanerne, der havde brug for ekstra seks pladser for at overtage kontrollen over Senatet og dermed hele Kongressen, vandt med sikrere tal end ventet i en række demokratiske nøglestater. Men nogle opgør udviklede sig som rene gysere, og langvarige optællinger i Alaska var med til at forsinke det endelige resultat.

Republikanerne får kontrollen over begge kamre i Kongressen. Men det er ingen garanti for en opblødning af den polarisering og handlingslammelse, der har præget amerikansk politik i de seneste år. Valgkampen var negativ og bitter, og den republikanske sejr byggede ikke på et stort projekt for fremtiden. Ifølge målinger er det konservative parti mindst ligeså upopulært som dets demokratiske rival.

Hvordan forløb aftenen?

Fra det allerførste tal efter valgstedernes lukning varslede aftenen ilde for Demokraterne. I Kentucky blev senator Mitch McConnell på baggrund af prognoser hurtigt erklæret til vinder over sin demokratiske og Clinton-støttede udfordrer, Alison Lundergan Grimes. Republikansk kontrol over Senatet ville give den 72-årige veteran en ny titel som flertalsleder i Senatet og gøre ham til en af USA’s mest magtfulde politikere.

 Kravet var et magisk tal på seks ekstra pladser. Som aftenen skred frem, faldt den ene demokratiske bastion efter den anden. West Virginia væltede som den første demokratiske dominobrik. De næste blev Arkansas, South Dakota, Montana og Colorado. Så manglede der kun en enkelt. Det blev ifølge CNN’s prognose North Carolina. Med Iowa, Alaska og Louisiana som mulige bonuspoint.

Hvorfor vandt Republikanerne?

 Utilfredshed med Obama vil tage overskrifterne som den væsentligste årsag til de demokratiske nederlag. Republikanerne formåede at gøre valget til en folkeafstemning om præsidenten. Superstjernen Obama, der aldrig rigtigt leverede løfterne om forandring fra 2008 og 2012, blev i valgkampen forvandlet til lederen, partifællerne vendte ryggen.

 Men det er ikke hele sandheden. Undersøgelser ved valgstederne udført af CNN viste, at vælgerne også kun har afsky til overs for de to partier i en polariseret Kongres, der i de seneste år stort set har været ude af stand til at vedtage love. F.eks. er 60 pct. vrede på den republikanske partiledelse. Altså vinderen Mitch McConnell.

 Valget er samtidig en illustration af, at dyb frustration over politikerne i Washington har ført til bemærkelsesværdig politisk ustabilitet i USA og igen og igen fået de amerikanske vælgere til at kræve forandring. For fjerde gang på mindre end et årti smed vælgerne det parti, der kontrollerer Kongressen eller Det Hvide Hus, ud med badevandet.

I 2006 straffede vælgerne en upopulær George W. Bush og gav Demokraterne kontrollen over begge kamre i Kongressen. I 2008 skiftede Det Hvide Hus politisk farve, da Obama vandt på løfter om forandring. Hvorefter modreaktionen kom med en kæmpe lussing til Demokraterne med Tea Party bølgen og nye løfter om forandring i 2010.

 Andre svar ved valgstederne afslørede, at vælgerne er bange for fremtiden.  45 pct. af vælgerne nævnte økonomien som det vigtigste emne i valgkampen (kun 25 pct. pegede på sundhedsreformen Obamacare). Og på trods af økonomisk vækst og et markant fald i ledigheden frygter 78 pct. af vælgerne stadig ifølge CNN, at det går den forkerte vej i USA. 50 pct. af vælgerne er utilfredse med regeringens håndtering af ebola-krisen, 61 pct. stoler kun af og til på regeringen, og 72 pct. frygter et nyt terrorattentat mod USA.

Hvad betyder det for amerikansk politik?

Det kommer an på to forhold. Hvordan vil Republikanerne reagere, og hvordan vil Obama håndtere nederlaget?

Obama har allerede fredag indkaldt lederne for begge partier til et møde i Det Hvide Hus for at diskutere forløbet af de kommende to år. Det tyder på, at præsidenten vil teste Republikanernes samarbejdsvilje ved at fremsætte forslag, som f.eks. kan være om handelsaftaler, skattepolitik og en immigrationsreform. Lykkes det ikke, kan præsidenten vælge at blæse på en fjendtligsindet Kongres og regere i sine sidste to år ved at udstede præsidentdekreter om alt fra klimaændringer til illegale indvandrere.

 Sejren vil naturligvis styrke Republikanernes selvtillid. Men partiet skal i de kommende måneder formulere en politik, der rækker videre end til at kritisere Obama. Det kan udløse strid i det republikanske parti mellem dem, der ønsker at samarbejde med Obama og dem, der ønsker at skærpe konfrontationen med ham.

Hvorfor fik Obama skylden?

Obama har fået ry for at være en tøvede og ubeslutsom leder, og en række kriser bl.a. omkring sundhedsreformen og behandling af krigsveteraner har givet indtryk af, at han ikke har styr på sin regering. To tredjedele af amerikanerne krævede forleden i en måling i Wall Street Journal, at Obama ændrer sin ledelsesstil. Hvilket kun er endnu et praj til præsidenten om, at han har skuffet.

Præsidentens bemærkelsesværdige nedtur fra nationalhelt til en persona non grata hos de fleste partifæller i valgkampen har dog også forklaringer, som præsidenten ikke selv er skyld i.

Efter sit genvalg i 2012 fremlagde Obama en ambitiøs plan om at samarbejde ind over midten for at gennemføre en skattereform, en immigrationsreform og en klimaplan.

Men forsøget kørte af sporet allerede en måned efter genvalget, da 20 skolebørn og seks voksne blev myrdet i en skole i Newtown i Connecticut. Det udløste en lang debat om adgangen til at købe våben i USA, som Obama tabte. Selv hans forslag om baggrundstjek blev afvist af Senatet i april 2013.

Et forsøg på en skattereform faldt til jorden, og Demokraterne høstede kun en kortvarig gevinst i offentligheden, da Republikanerne i oktober 2013 tog det ekstreme skridt at lukke hele statsadministrationen ned i 16 dage, hvilket kostede to mia. dollars i tabt produktivitet.

En politisk katastrofe for Republikanerne var dog få dage senere glemt, fordi alle i stedet kun talte om den kaotiske premiere på Obamas sundhedsreform. Computersystemet brød gang på gang sammen, så titusinder forgæves forsøgte at tegne en sygesikring. Det cementerede indtrykket af en regering, der ikke var egnet til at regere.

Så fulgte andre kriser. Titusinde af børn søgte over grænsen til USA fra Mexico og satte ny fokus på Obamas aldrig opfyldte løfte om en immigrationsreform. Ethvert håb om enighed om en tværpolitisk plan for USA’s godt 11 mio. illegale indvandrere døde i diskussionen.

 I stedet meddelte Obama fra Det Hvide Hus, at han ville give millioner af illegale lov til at blive via et præsidentdekret. Indtil demokrater i republikanske stater overtalte ham til at vente til efter midtvejsvalget.  Henover sommeren 2014 drog Obama på landevejen for at tale om mindsteløn og ligeløn for kvinder. Men turen blev hurtigt overdøvet af kriserne i Ukraine, kampen mod Islamisk Stat i Irak og Syrien samt udbruddet af ebola i Vestafrika.

Læs også
Top job