Gammel Politik
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Juncker vil kickstarte europæisk vækst med omkring 2.300 mia. kr.

EU-Kommissionen håber at sikre 1,3 mio. nye job med ny fond med risikovillig kapital.

Hvis Europa investerer mere, vil Europa blive mere velstående og skabe flere job, siger Jean-Claude Juncker. Foto: Jock Fistick/AP Jock Fistick

STRASBOURG - Præcis 25 dage efter at være trukket i arbejdstøjet er EU-Kommissionen klar med en plan på 157 mia. kr., der skal lægges i en fond som risikovillig kapital og tiltrække private investorer for at sætte gang i den europæiske vækst.

Målet er at 15-doble startbeløbet til i hvert fald omkring 2.300 mia. kr.

Primært til investeringer i projekter på blandt andet energi- og transportområdet, men også som kredit til små- og mellemstore virksomheder.

Kommissionen håber, at beløbet bliver endnu større, ved at medlemslande topper beløbet op med flere penge.

»Hvis Europa investerer mere, vil Europe blive mere velstående og skabe flere job – så enkelt er det,« siger formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker, efter at planen tirsdag eftermiddag blev vedtaget af det samlede kollegium af kommissærer.

»Nu regner jeg med støtte fra EU-Parlamentet og med, at medlemsstaterne spytter mere i kassen og gør deres til at få den nye Europæiske Strategiske Investeringsfond op at køre hurtigst muligt. Europa har brug for en kickstart,« fortætter Juncker, som onsdag fremlægger planen for EU-Parlamentet.

Investeringsplanen har været længe undervejs. Juncker sagde allerede i juli, før han blev godkendt til posten som kommissionsformand, at det ville være en af hans væsentligste prioriteter.

Der har imidlertid været tvivl om, hvor kommissionen ville finde pengene til at komme i gang, og hvor stor effekt den reelt vil få. Svaret på det første spørgsmål er nu klart.

Kommissionen stiller med 119 mia. kr. i garantier på ryggen af egne budgetter. Der er tale om penge, som ikke på forhånd er afsat til andre ting og på denne måde menes at kunne sikre en større væksteffekt. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) lægger 37 mia. kr. oveni.

Forsigtige skøn baseret på historiske erfaringer viser ifølge en fælles melding fra EIB og kommissionen, at man ved at stille offentlige penge til rådighed til lån, lånegarantier eller andele i gæld og aktiekapital 15-dobler villigheden fra private investorer til også at lægge penge på bordet.

Det er særligt vigtigt i det nuværende klima, hvor investorer har masser af penge, men ikke har tillid til, at investeringer kan betale sig og derfor lader pengene stå i banken, fastslår EIB-formand Werner Hoyer.

»Udfordringen er, at forbinde private investeringer med attraktive projekter. For at opnå det, er vi nødt til at påtage os mere risiko for at opmuntre investorer,« siger han.

For at få medlemslande til at øge investeringsfondens slagkraft til at tiltrække privat kapital vil medlemslande også blive tilbudt, at bidrag ikke behøver at fremgå som gæld på de nationale finanslove.

Den regel er kommet på bordet, fordi flere lande – herunder Frankrig og Italien – i forvejen ikke holder eller har svært ved at holde det offentlige minus på under 3 pct. af BNP, hvilket er loftet ifølge de fælles regler for finansiel disciplin. Flere lande har på forhånd også udtrykt interesse, selvom det ikke giver nogen garanti for, at fonden vil investere i projekter i det pågældende land.

For at finde de bedste projekter til at generere job og vækst – og som også er i Europas fælles interesse – vil kommissionen sammensætte et hold af specialister til at udvælge de bedste projekter.

Både virksomheder, lokale og nationale myndigheder kan søge om penge, men de vil blive fordelt udelukkende på projektets meritter.

Med andre ord er det usikkert, om størstedelen af pengene ender i Syd- eller Nordeuropa, men hvis opskriften virker, som kommissionen vurderer, vil fonden kunne skabe op mod 1,3 millioner nye job, hvis den formår at katalysere investeringer til projekter for op mod 3.058 mia. kr., lyder det i vurderingen.

En EU-kilde afviser, at der er tale om optimistiske tal for, hvor mange milliarder fonden kan genere.

»Vi har med vilje kun taget penge med i vores beregninger, som vi var ret sikre på,« lyder det.

Fonden skal godkendes af EU-Parlamentet og EU’s medlemslande, men ventes at kunne være oppe at køre fra medio 2015.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Læs også
Top job