Politik
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Grønt lys til tom fond

Alle støtter planen, men ingen medlemslande har endnu lovet kontanter til Junckers kickstart af væksten i Europa.

Et udsnit af EU-lederne før topmødet i Bruxelles.  EU-landenes stats- og regeringschefer har givet deres mening til kende om EU-Kommissionens forslag om at bygge en ny investeringsfond med 2.350 mia. kroner. Foto: AP/Geert Vanden Wijngaert

Bruxelles - Pointen var givet på forhånd, og på det formelle topmøde i Bruxelles torsdag aften fik Juncker-pakken det blå stempel. Det satte EU's stats- og regeringschefer på pakken, efter at de havde set et slideshow om planen. Den skal over de næste to år sprøjte 2.350 mia. kr. ind projekter for at kickstarte kontinentets slatne vækst.

Med kommissionsformand Jean-Claude Junckers egne ord:

”Intet træ kan vokse på jord og luft alene. Investeringsplanen er vandkanden.”

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ser den nye ”vandkande” som vigtig, efter flere års snak og hensigtserklæringer om vækst og jobskabelse.

»Den her gang er der handling bag. Der er en investeringsplan, som vil sikre, at vi får flere private penge ind i investeringer,« sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved ankomsten til topmødet og fortsatte:

»Det er et led i at skabe mere vækst i Europa, og det er klart, at det støtter Danmark varmt.«

Vækst-tiltag
EU's ledere ønsker mere vækst. Det skal sikres ved at lave strukturreformer, mindske national gæld og fremme investeringer. I konklusionerne på topmødet lægges desuden op til:
  • Opbakning til Junckers pakke til 2.350 mia. kr.
  • Regelbyrden for investorer skal lettes
  • Hurtigere liberalisering af det indre marked på det digitale område og service
  • Styrket indsats for at indgå frihandelsaftale med USA
  • Øget udveksling af skatteoplysninger mellem landene

Varm støtte får ideen om fonden også fra de andre lande.

»Europa har brug for et spark« som Luxembourgs premierminister Xavier Bettel udtrykte det i en pause under mødet.

Betydeligt mindre har imødekommenheden imidlertid været, når Juncker har bedt nationale hovedstæder om at lægge flere kontanter i kassen. Det er nødvendigt for at gøre den slagkraftig nok. En stærk fond skal motivere private investorer som pensionskasser til at bidrage.

Ifølge Juncker har adskillige lande indikeret, at de gerne vil bidrage. Ingen har udelukket at bidrage. Men indtil videre er det  småt med konkrete tilsagn.

Det gik noget bedre, da kommissionen bad landene om projektforslag, som de gerne vil have finansiering til. I løbet af få uger modtog Juncker omkring 2.000 forskellige projekter til omkring 10 trillioner kr.

Den manglende lyst til at bidrage handler blandt andet om regnskabsteknik, som er afgørende for gældsplagede europæiske regeringer.

Kommissionen har løst indikeret, at bidrag ikke vil blive regnet med som gæld, når kommissionen årligt, om landene lever op til EU’s regler for finansiel stabilitet. Det vil betyde, at de kan bidrage, selvom de teknisk set ikke har råd, hvis de samtidig skal holde sig under gældsloftet på 3 pct. af den samlede økonomi – en åbning, som bl.a. Frankrig og Italien længe har efterspurgt.

Italiens premierminister Matteo Renzi ser det som en åbning til en ny diskussion om sit krav om, at alle investeringer skal kunne trækkes fra; også nationale investeringer i infrastruktur. Den kurs lægger op til nye sammenstød med Tyskland.

Men Martin Schulz, formand for EU-Parlamentet – som også skal bakke op om investeringsfonden - advarede om, at Junckers pres for at få medlemslande til at bidrage vil fejle, hvis pengene ikke kan trækkes fra underskudsopgørelsen.

»Hvis det ikke sker, så kommer fonden ingen vegne,« advarede han.

Andre lande har ønsket garantier for, at de selv kommer til at nyde godt af fonden. Indtil videre har kommissionen lagt op til, at projekter udelukkende vælges ud fra, at de kan skabe vækst og tilføre hele Europa værdi. Konflikten øger interessen for sammensætningen af den ekspertgruppe, der skal vælge projekter.

Nogle lande frygter, at en gruppe med national slagside vil påvirke, hvem der får mest ud af fondens penge. Det gælder øst- og centraleuropæiske lande, men særligt i Sydeuropa, hvor tørsten efter investeringer og arbejdspladser er størst. Deres svaghed er, at projekter her typisk vil være mindre profitable og attraktive for private investorer. En anden bekymring er, om Juncker-fonden blot kommer til at finansiere projekter, der ellers ville være blevet finansieret på anden vis - og altså ikke støtte nye investeringer.

Juncker forsøgte at nedtone problemerne:

»Jeg kan forstå, at nogle regeringschefer har deres tvivl om, hvad de får tilbage. Men det kan ikke være en grund til ikke at bidrage finansielt,« sagde han inden topmødet.

Den danske statsminister gik ikke ind i de ubesvarede spørgsmål inden topmødet, men henviste til, at kommissionen har bebudet konkretisering til januar.

»Det vigtigste er, at vi har nogle gode kriterier. Det skal være noget, der hjælper vores infrastruktur, energi-infrastruktur og noget, der gør Europa grønnere. Der skal gerne være spredning på det. Og man er også nødt til at huske på, at det skal være rentable projekter,« lød det fra Helle Thorning.

Den nye fond skal efter planen være oppe at køre fra juni næste år.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

BRANCHENYT
Læs også