Gammel Politik
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Landbruget angriber Skatteministeriet for lovsjusk

En lovændring fra sommeren 2014 har medført regnskabskaos hos de danske landmænd. Det får flere af landbrugets rådgivningscentre til at anklage Skatteministeriet for dårligt lovarbejde. Regningen for det hele står landmændene til at skulle betale.

Regnskabskaos efter en lovændring betyder, at de danske landmænd må til lommerne. Foto: Jesper Voldgaard

Flere tusind landmænds regnskaber skal laves om, hvilket betyder, at en ekstraregning på flere mio. kr. er på vej til de danske landmænd.

Det er konsekvenserne af lovændringen af den såkaldte virksomhedsordning, der har udløst et regnskabskaos på landbrugets rådgivningscentre. Senest 1. april skal de være færdige med at tilpasse landmændenes 2013-regnskaber til de nye regler.

Det får nu en række af rådgivningscentrene til at gå til angreb på Skatteministeriet, som de anklager for at »sjuske«.

»Mange af reglerne i den nye lov har vi ikke overblik over. Der er en lang række spørgsmålstegn, der stadig er uafklarede. Vi sidder og kigger på regnskaber under et heftigt tidspres, og det er nærmest umuligt at få lavet det rigtigt, når vi ikke kender reglernes omfang,« siger Anna Boel, chefrådgiver i rådgivningsvirksomheden LMO, der laver regnskab for ca. 5.000 landmænd.

Det er lovsjusk, når man laver en lov, man ikke får ordentligt bearbejdet, inden den bliver vedtaget

Anna Boel, chefrådgiver hos LMO

I disse dage bliver tusindvis af regnskaber derfor gennemgået for at de kan tilpasses  de nye regler. SEGES (tidl. Videncentret for Landbrug, red.) vurderer, at landets 26 rådgivningscentre indtil videre har brugt 45.000 – 50.000 arbejdstimer på at rette regnskaber. Regningen – der skal sendes videre til landmændene – lyder ifølge SEGES på mellem 40 og 50 mio. kr.

Virksomhedsordningen har især været populær blandt de danske landmænd. Men et smuthul i ordningen kunne misbruges til privatøkonomisk gevinst, og det fik i sommeren 2014 daværende skatteminister Morten Østergaard (R) til at fremsætte et nyt lovforslag, der skulle lukke hullet.

Virksomhedsordningen

- Daværende skatteminister Morten Østergaard (R) fremlagde i juni 2014 en lovændring til den såkaldte virksomhedsordning, der skulle lukke et - skattehul.

- Ordningen fungerer som et alternativ til aktie-eller anpartsselskaber og bruges i vid udstrækning af blandt andre landmænd, praktiserende læger, tandlæger, revisorer og advokater. Ca. 175.000 bruger den.

- Skattehullet gjorde det muligt at få blandet privat forbrug og gæld ind i selskaberne på en facon, der gav en kunstigt lav skatteprocent.

- Lovændringen blev gennemført i september 2014.

Lovforslaget blev hurtigt presset igennem for at stoppe misbruget. Allerede i efteråret 2014 blev loven vedtaget. Samtidig åbnede ministeriet op for, at de 175.000 brugere af virksomhedsordningen med fordel kunne tilpasse sig de nye regler ved at få rettet deres 2013-regnskaber igennem inden 1. april 2015.

Men tempoet har skabt frustration hos landbrugets rådgivningscentre.

»Det er lovsjusk, når man laver en lov, man ikke får ordentligt bearbejdet, inden den bliver vedtaget,« siger Anna Boel.

Palle Høj, chefrådgiver hos Heden & Fjorden, fortæller, at man er i gang med at gennemgå alle regnskaber igen for at være sikker på, at de lever op til loven.

»Det her blev hastet igennem. Jeg har arbejdet med området i 25 år, og det er noget af det dårligst forberedte, jeg har set,« siger Palle Høj.

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) afviser at ændre ved implementeringen af lovgivningen.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Læs også