Politik
0

Regeringen erklærer krig mod risikable sms-lån

Regeringen vil fremsætte et lovforslag, så der bliver indført en betænkningsperiode, hvis man tegner et af de såkaldte sms-lån. Forslaget får opbakning fra begge sider af folketingssalen.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) fremsætter inden længe et lovforslag, der skal gøre det sværere at få et såkaldt sms-lån. Foto: Peter Klint

Regeringen vil sætte en stopper for den voldsomme vækst i de stærkt udskældte kviklån, der også er kendt som "sms-lån". Siden 2010 er det samlede lånebeløb for lånene blevet tidoblet.

»Kviklånsmarkedet er i voldsom vækst. Det bekymrer mig, fordi lånene er meget dyre, og fordi omkring 30 pct. af lånene efterfølgende misligholdes. Forbrugerne risikerer at ende i gældsspiraler, som de får svært ved at komme ud af igen, hvis de ikke nøje overvejer, om kviklån er den rigtige løsning for dem,« siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).

De hurtige lån har været udskældt, og Forbrugerrådet Tænk har flere gange foreslået, at der skulle indføres et loft over den såkaldte ÅOP. Da Socialdemokraterne var i opposition fremsatte de et forslag om at indføre et loft over ÅOP på de hurtige lån, men da partiet kom i regering ville man ikke indføre det.

Kviklån
  • Der findes både mange navne og definitioner på kviklån. De er også kendt som sms-lån, weblån, mikrolån og kortfristede lån.
  • Ens for dem alle er, at de betales med et samlet afdrag, hvor lånebeløb, gebyrer og renter betales samtidig.
  • Forbrugerrådet Tænk definerer ifølge seniorøkonom Morten Bruun Pedersen lånene som lån på mindre beløb, typisk mellem 3-5.000, der skal betales tilbage inden for en eller to måneder.
  • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i udkastet defineret dem som: "Et lån uden sikkerhed og uden betingelse om køb af en vare, hvor løbetiden maksimalt er tre måneder."
  • Hos Dansk Kreditråd kalder man lånene for mikrolån og definerer dem som lån under 10.000 kr., som typisk skal betales tilbage inden for under tre måneder.
  • Kviklån er ikke at forveksle med forbrugslån, der ofte er større beløb og koblet til køb af en specifik vare.

I 2013 endte 18 pct. af kviklånene med en inkassosag, mens tallet i september 2014 lå på 14 pct.

Det får nu justitsminister Mette Frederiksen (S) og Henrik Sass Larsen til at skride til handling. Regeringen vil fremsætte et lovforslag, så der bliver indført en betænkningsperiode.

»Det kommer til at betyde, at der vil gå en periode på et par dage, fra forbrugeren beder om kviklånet til det rent faktisk udbetales. Det vil give forbrugeren tid til at overveje, om lånet er en rigtig god idé, eller om der er alternative løsninger,« siger Henrik Sass Larsen.

Kviklånsmarkedet er i voldsom vækst. Det bekymrer mig, fordi lånene er meget dyre, og fordi omkring 30 pct. af lånene efterfølgende misligholdes.

Henrik Sass Larsen (S), erhvervs- og vækstminister

Regeringens to støttepartier er positivt indstillet over for forslaget.

»Det vil vi se positivt på. Vi så gerne, at man skred endnu hårdere ind over for disse lån, som jeg mener, ofte har karakter af bondefangeri. Men forslaget er bedre end ingenting, « siger Stine Brix, erhvervsordfører for Enhedslisten.

Samme melding lyder fra SF's erhvervsordfører Steen Gade.

»Vi vil gerne støtte lovforslaget. Det er på tide, at vi gør noget ved lånene,« siger han.

I oppositionspartiet Venstre er man umiddelbart også positivt indstillet over for forslaget.

»Vi vil se det konkrete forslag, før vi tager stilling. Men jeg er enig i, at det er en meget betænkelig udvikling, vi ser på området. Derfor vil jeg være positiv over for at se på initiativet fra ministeren, hvis vi kan lave nogle mekanismer, så folk kan fortryde,« siger Kim Andersen, erhvervsordfører for Venstre.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

BRANCHENYT
Læs også