Politik
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Toneangivende forbund undsiger LO-formand

Dansk Metal vil ikke være med til tre årlige karensdage som en del af betalingen for et nyt dagpengesystem, sådan som LO-formand Harald Børsting har givet sit ja til i dagpengekommissionen. Også FOA siger nej.

LO-formand Harald Børsting har store LO-forbund imod sig, når han i dagpengekommissionen går med til tre årlige karensdage for ledige. Foto: Ditte Valente.

Fagbevægelsen vil ikke betale hele regningen for et nyt dagpengesystem. Sådan har det efterhånden lydt i et stykke tid forud for Dagpengekommissionens præsentation af sine anbefalinger.

LO og FTF's formænd har derfor sagt nej til den øvrige dagpengekommissions forslag om otte årlige karensdage som betaling for lempeligere genoptjeningsregler. LO og FTF vil kun være med til tre årlige karensdage. Men et af de stærkeste forbund i LO siger nu også fra over for de tre dage.

Dansk Metal vil ikke acceptere karensdage overhovedet.

Det bringer LO-formand Harald Børsting i en prekær situation, da han har sagt ja til de tre karensdage i kommissionen, og spørgsmålet er, hvilke konsekvenser Metals nej får i de øvrige forbund og for de politiske forhandlinger om et nyt dagpengesystem.

»Det er i mine øjne en helt forkert vej at gå. Derfor bør politikerne se i øjnene, at det ikke er muligt at finde yderligere penge i dagpengesystemet,« siger Metal-formand Claus Jensen.

Han peger på, at dagpengene i dag for hovedparten af medlemmerne af Dansk Metal kun dækker ca. halvdelen af lønnen, og at den forskel de kommende år vokser sig endnu større, fordi politikerne har besluttet ikke at hæve satsen i takt med lønningerne de næste år for at finansiere skattelettelser, ligesom skattelettelserne ikke gives til dagpengemodtagere:

Metal er ikke hvem som helst i LO. Det er et af de stærkeste forbund i LO-familien, og hvis Metal ikke vil være med, er spørgsmålet, om det kan få opbakningen i andre forbund til at vakle.

Det var præcis, hvad der skete, da trepartsforhandlingerne faldt til jorden for daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Dansk Metal meddelte, at forbundet ikke var villig til at opgive en eller to feriedage, og dermed faldt hele S-R-SF-regeringens planer til jorden om, at alle skulle arbejde "12 minutter mere" for at finansiere velfærdsforbedringer.

I LO vil FOA heller ikke være med til hverken otte eller tre karensdage. Uanset antallet af karensdage er der ifølge FOA-formand Dennis Kristensen tale om at sminke en sænkelse af dagpengesatsen.

Foreløbig har LO-formand Harald Børsting dog opbakning hos bl.a. HK, der er et af de andre store LO-forbund. Her mener formand Kim Simonsen, at de tre karensdage er en del af prisen for større forbedringer andre steder i dagpengesystemet.

BRANCHENYT
Læs også